Tusind tak for alle kommentarer og feedback :D
I er bare super, og jeg er taknemmelig for konstruktiv kritik :)

Hej Solfred.

I grunden er det da skrækkeligt at de bliver ædt. Og så netop som de har fundet sammen ;-(
Nå - men sådan måtte det vel ende for flødeskummet og kirsebærret.
Original hovedperson. Sødt eventyr.
Har egentlig slet ikke noget brok, nu da det med småfejlene er nævnt.

Vh- Pia H

Det er et rigtigt sødt tingseventyr, som jeg er glad for at du fik modet til at skrive og udgive til glæde for os andre læsere, der elsker denne genre. (Os med en lille barnlig sjæl) Gik også længe før jeg for kun en uges tid siden fandt modet til at "udgive" min første fortælling herinde, og med det i bagtanke syntes jeg du skal være rigtig stolt, da jeg syntes dit lille eventyr er forsriskende at læse.
Du formår nemlig at gøre en død ting, levende på en fin måde. Kan godt lide at du vælger flødeskummet og ikke det mere oplagte som et barns legetøj og dermed ikke kommer til at ligge for tæt op af H.C. Andersen. Du bruger flødeskum, som jeg ikke tror jeg har læst om før, hvilket faktisk er forfriskende for mig at læse. Og ja ja der er lidt slå/stavefejl, som de andre så fint har pointeret, men med det allerede sagt så syntes jeg det er en god tekst du har lavet :)

Titlen fangede mig, og jeg er glad for at jeg læste din fine lille tekst.
Hvor er den dog sød! Jeg kan tydeligt se det hele for mig. Meget kreativt og rigtig godt!

Smukt! :-)

Se, det var en god lille historie. Tror aldrig jeg har læst en historie hvor flødeskummen var hovedperson. =;) Det generelt godt skrevet, men med nogle få stavefejl hist og her.

Jeg ville nok slette: "munden på et menneske" i afsnittet her nedenfor. Jeg synes man forstod det var en menneskemund inden det blev fortalt:
"begge var de så optaget af nærheden, ømheden og kærligheden til hinanden, at de slet ikke ænsede, da en ske løftede dem begge op, og første dem ind i et stort og vådt hulrum, munden på et menneske."

En dejlig læse oplevelse.

Hej Solfred,

En rigtig fin og sød tekst, som får mig til at tænke på nogle af HC Andersens fortællinger. En original ide, og rigtig fint fortalt.

Jeg tror der er et par små tastefejl her:
[citat]"Det hvide lyd spillede i kirsebærrets dybrøde farve; det gjorde blot flødeskummets begejstring endnu større, og det kunne slet iie fjerne blikket fra skønheden.[citat/]

Hvis jeg skulle prøve, at foreslå noget konstruktivt, ville det være, at gå lige på med anden sætning - strege første led i første sætning, og flytte andet led ned bagerst. For at få lidt mere eventyragtigt "svung" og en lige på start, og jeg tror ikke du behøver fortælle, vi er i et køleskab:

"Flødeskummet stod stolt i skål og kiggede sig omkring; det var skinnende hvidt og cremet, og var lige blevet pisket sammen."

Kun et forslag - der er venlig ment, for jeg syntes som sagt det er en rigtig fin tekst.

Vh Jan K

Hej Solfred, sikke et herligt eventyr, helt i traditionen fra H. c. Andersen med besjælede ting, der bliver forelskede. Man kan virkelig føle rummene flødeskummet kommer til, køleskabet, bordet og så munden. Det bliver så en forening i at blive spist sammen, den logiske slutning på en historie med den ide.
Nu er det jo blevet muligt at rette småfejl i ens tekster, så der er lige et par stykker du skal fikse. Men de ødelagde ikke læseoplevelsen for mig, det var en rigtig sød historie. VH Mons

Hej Wiccan.

Jeg elsker den gamle eventyrstil, både folkeeventyret og de mest tilgængelige af H C Andersens (orker ikke helt hans vokseneventyr), og din fortælling her rammer jo lige ned midt i.
Dejligt.

Bilederne er tydelige, sproget er let og flydende, og flødeskummet er præcis som flødeskum bør være. c",)

Undervejs har du nogle tastetumlere, men jeg vil nøjes med at trække denne/disse frem da den første var distraherende:

Det hvide lyd spillede i kirsebærrets dybrøde farve; det gjorde blot flødeskummets begejstring endnu større, og det kunne slet iie fjerne blikket fra skønheden.
Bør være: Det hvide lyS (det var den der distraherede mig), og - når jeg nu HAR fat i sætningen - så har du en ret alternativ stavning af ´ikke´ i slutningen.

Et enkelt sted bliver du også lige understregende nok:
lagt på et koldt underlag af is.
"Uhhh hvor er det dog koldt", flødeskummet rystede af kulde
De fleste læsere ved godt at is er koldt, så det er nok at sige ´et underlag af is´ fulgt op af replikken. Og når nu flødeskummet HAR erkendt kulden, er det nok at lade det ryste. Dermed undgår du koldt-is-koldt-kulde.

Nå ja. Du omtaler flødeskummet som ´det´ hele vejen, undtaget en enkelt sted (Lige da han havde tænkt det) hvor det pludselig bliver til ´han´.

Men risen her er jo heeelt nede på korrekturplanet. Din historie fejler absolut ikke noget og fremkaldte den der lille varme, som eventyr SKAL gøre.

Mvh
Eddie

Også jeg tænkte på H. C. Andersen, selvom han nok ikke kendte køleskabet.
At lave et eventyr ud af sådan noget som flødeskum og et kirsebær røber ønsket
om at vise tingenes natur som noget større end den simple eksistens.
Det er en insisteren på en magisk parallel eksistens.
Der ligger meget og venter på, at en med fantasi skal opdage tingenes
magi og hemmelige liv.
Andersen er mesteren.
Men Solfred er hans nye ven!

Mvh Dino.

Nej, hvor er det en bedårende historie, minder mig lidt om Tinsoldaten, og nogle af de andre HC Andersen, men det er kun en ros og jeg holder meget af, når en forfatter kan legemliggøre en 'død' ting. Ha. og så er din HP af hankøn. Det både forvirrede og morede mig, for hvordan ser man kønnet på en portion flødeskum?
Nå, skønne billeder og en dejlig og helt klassisk historie til en lille pige, når hun bliver lidt ældre. Hun er heldig, at få sit eget eventyr,

Elsker for resten din slutlinje!

Mikala

denne historie skrev jeg til min venindes datter som en 1års fødselsdagsgave :)

hun forstår selvfølgelig ikke noget af den, når hun kun er 1år, men historien er også beregnet til børn i børnehave alderen (selvom den helt sikkert også vil fornøje voksne og andre barnlige sjæle)