Hej Sofie!

Et lille dejligt stykke kortprosa, som får læseren til at bremse op, tage sig tid til lidt tanker. Vore kirkegårde er erindringshaver, og du beskriver meget smukt netop det. Fordi vore erindringshaver giver så helt forskellige og personlige tanker, så er der meget få forfattere og skribenter, der tør skrive noget, hvor kirkegården er et af de få fysiske steder, hvor det er helt legitimt at lade tiden gå i stå og sende de inderste tanker på langfart.

Tak for en god læseroplevelse!

Mvh
Stig

Jeg ser et menneske der observerer blomsters ritual og med på en ung mand/kvinde der besøger et gravsted.

Sætningen:
//
Oftest har jeg blomster med til en kær
//
Der bliver ikke nævnt mere specifikt hvem, og jeg som læser tolker det, som at det er en anden gæst på kirkegården.
Meget fine formuleringer.