Hej Sofie, jeg er vild med dit digt!! Det oser og emmer af vrede og med faa ord formaar du at faa laeseren til at forstaa med det samme! Det beundrer jeg! Stort!
Bettina

Et interessant og lettere modsætningsfyldt digt, i det det lyriske jeg er bitter over den selvoptagethed som digtets objekt udviser, men selv performer en grad af den samme selvoptagethed i digtets linjer: 'se mig/se mig/se mig'. I opbygning er det også bemærkelsesværdigt, i det det er delt op i strofer på tre verselinjer, men har meget varierende linjelængder. Jeg holdt især meget af andet vers i sidste strofe: 'se mig, så du ser', hvilket jeg fandt meget sprogligt opfindsomt!

Hårdt og kontant - dybfølt og uden nåde. Tak for digtet.

hej sofie!
jeg vil starte med at sige kæmpe respekt, synes det du laver er rigtig fedt.
jeg elsker især at du bruger denne generations sprog og at man kan føle hvad du mener med dit digt.
håber der kommer mere...

Stærkt digt fuld af vrede, man kan virkelig mærke følelserne bagved ordene. Men hvis jeg var ham, ville jeg måske heller ikke turde se på dig men flygte i stedet for. Sætningen "En kæmpe nar, der lever af at skide på andre" spyer fråde og ild, der er han virkelig sat i ord i et øjebliksbillede. - Godt skrevet.
Mollytrine.

Hej Sofie
Jeg kan ikke rigtig formulere mig. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal beskrive dette digt.. Det er så ærligt. Jeg vil lade vær med at sige mere... det er enestående.. Jeg vil derimod bare sidde og klappe...
FLOT!

Laura Jægergaard Nielsen

Hej,
kan kun tilslutte mig de andre - det er rigtig stærkt og fint formuleret. Jeg tænker på en måde, at det hele sagtens kan være med... som et mantra over en person, der efter at have sagt "undskyld" for mange gange, lige inden det glemmer sig selv, tager til genmæle "...ikke at sige undskyld". Det får jo manifestets karakter, eller en art testamentetering af det individuelle til fremtiden - jeg kan rigtig godt lide det, og også slutningen.
Mvh. Mads-Peder

Hej Sofie.
Dit digt rammer kanon godt - et emne mange mennesker tænker over, men ikke siger højt: Skal jeg ændre mig for andres skyld?
Jeg synes det er relevant, da verden vi lever i, desværre, retter sig mod at følge med strømmen, måske især i de unge år, hvor det handler om ikke at falde for meget udenfor og hellere være in på bekostning af sig selv. (Altså med mindre man decideret har valgt en fuldstændig anden stil og er fløjtende ligeglad).
Jeg kan rigtig gode lide at du har så mange vinkler med, musik, tøj osv, det virker godt og medvirker til pointen om at vi er forskellige :)
-A

Kære Sofie
Jeg er egentlig enig med Simon sådan til dels - men synes også det fungerer når du slutter med, at du har ret til ikke at sige undskyld - af den simple grund at du har sagt undskyld alle andre gange i teksten.

Det er det sidste, der egentlig rammer plet, det er det vi alle sammen kommer til - at undskylde os på en eller anden måde - selvom vi absolut ikke burde. Jeg synes det er en fin tekst, fantasifuldt og eftertænktsomt opbygget!

Jeg kunne gentage en del af det som de andre har sagt, men det er vist ikke nødvendigt, men jeg må sige at jeg ville cutte ved Nej.

Jeg er mig.
Skal jeg ændre mig?
For andres skyld?
Skal jeg?
Nej.

Strong finish, ingen lang forklaring. Scene, cut, ind med orkesteret, pigekoret eller gutten, der giver publikum besked på at fise af. Slutter desuden også i hjerteform, som det er noget, der betyder noget for dig. Godt digt med ben i næsen.

Hej Sofie
Det er rigtig godt skrevet. Vi kender mange til de eksempler du kommer med. En fin måde du har opstillet digtet.
I min alder af 52 år, er jeg mig selv, og er blevet til en person der er meget overbærende overfor andres personers valg af tøj, musik, levevis osv. Og det kommer faktisk tilbage til mig, da de også respekterer mine valg.
Vh. Jytte

Fantastisk form og rørende skrevet, med en skarpt leveret pointe. så skarp at jeg ikke mener den sidste strofe er nødvendig. Da den, efter min personlige smag, skærer det for meget ud i pap hvad der allerede er tydeligt igennem hele digtet. Måske bevare "jeg har afgjort retten til, ikke at sige undskyld." men resten bliver allerede sagt, implicit i teksten. Men det er jo helt op til dig, og teksten spiller virkelig som den står nu.

Mange tak, digtet er en fornøjelse at læse
-Aeio

Hej Sofie! ;)
Jeg kender kun alt for godt den situation som foregår i din tekst og har det også engang imellem som om at min krop er et våben. Men så er det at jeg husker mig selv på at det måske ikke er min krop der er noget galt med, men noget jeg selv bilder mig ind, at det er.
Men forsæt den gode skrivelyst
vh
Anne Sofie Hansen ;)

Jeg kan rigtig godt lide denne her tekst. Det er fedt, at du får alle de modsætninger med - ven, fjende og våben, skjold osv. For sådan er det jo netop for nogle. Det er langt fra alle der synes, at kroppen er skøn og dejlig hver dag ;-)

Jeg kan især godt lide din indledning: Den kan slå fra sig, sparke, bide, slæbe og slide. Den kan råbe, skrige og fornærme.

Den kan kærtegne, kramme, kysse og forsikre. Den kan opmuntre, grine og synge.

Kort, præcist og letlæseligt :-)

Dog ville jeg slette "fra sig" i den første sætning, så der kun står "den kan slå, sparke, bide..." Jeg synes, det andet er lidt forstyrrende, fordi resten af afsnittet ikke følger samme "rytme." Giver det mening?

Helt generelt synes jeg sagtens, at du kan slette en del ord fra din tekst og ændre nogle sætninger uden at det ødelægger den eller "amputerer" den - tværtimod.

I afsnittet der starter med "min krop er min egen" kunne du f.eks. sagtens slette "egen" i samtlige sætninger. "Egen" er overflødigt, synes jeg. Det fylder bare ;-)

Ja, i virkeligheden ville det have været fedt, hvis du havde holdt samme stil som i begyndelsen :-)

Men alt i alt en rigtig fin tekst med rigtig fine betragtninger og tanker om kroppen. Du belyser måske egentligt meget godt hvad problemet med skønhedsidealer kan være - især for dem, der ikke helt kan leve op til dem.

Til sidst vil jeg fremhæve denne her sætning, som jeg også er ret vild med: Acceptere hver enkelt bule og bump. Hver fregne eller strækmærke. Hver bums eller neglerod.

Der er mange der mener, at netop kroppen er blevet et kulturelt fænomen. Vi er ikke vores egen oplevelse af os selv, men kulturel version som er blevet fremmedgørende i forhold til den dyriske naturlige side af os som menneske udenfor samfundet. Hvis vi har lånt kroppen ud, hvornår kan vi skrive bøder for at få den tilbage?
http://da.unipress.dk/udgivelser/k/kroppen/

Hej Sofie
Smukt skrevet og en du kommer ind på alle side af hvad ens krop er og om man er 18, som du eller 48, som mig er ens krop noget man skal forholde sig til. Nogen gange elsker man den og nogen gange hader man den, som du så smukt siger.
Og ens krop et våben på mange måder og man vælger selv, hvordan man bruger den. Bare man husker at passe på sig selv og huske at hver skramme, hvert, hver lille ting på ens krop er et bevis på mere liverfaring man har med sig, og det kan man bruge til at lære at elske sin krop.:-) Hvis man stiller sig foran spejlet hver dag og siger "Du er god nok!" "Du er dejlig" Så ender man måske med at tro på det <3
Prøver jeg på, fordi ikke letter,med alderen og synes man er god nok og man skal altid huske hvordan man bruge sin krop, som våben. Men rigtigt godt skrevet Sofie (Y)
Knus Sys

Hej Sofie

Jeg blev fanget af din tekst på grund f title min krop er et våben, den gav mig associationer om mange ting, men jeg blev fanget af den måde du argumenterer for hvordan du har det med din krop, og jeg hilser dine argumenter velkommen. Især fordi der er så mange der har ondt i deres krop, og ønsker at ændre den. her har du faktisk argumenteret imod alt det med at ændre på sig selv.

Det er lidt farligt at bruge den titel du har valgt, men på den anden side, er den et fantastisk blikfang og sommetider bliver kroppen et våben, dog også i visse tilfælde rettet mod en selv. Dette kunne jeg godt tænke mig at du måske kunne skrive om, måske i en anden tekst. Bare et forslag

Meget simpelt, men også meget rigtigt, man skal have sin krop hele livet, så man kan ligeså godt lære at kunne lide den. Du svinger lidt fra side til side, for vendt alle de ting, som er ved kroppen, og til sidst en konklusion. Super!

Rigtig god beskrivelse af kroppen, som både kan være et fængsel og en tryk hule at gemme sig i. Det er nogle rigtig fine overvejelser, du gør dig. Jeg glæder mig til at læse mere. Kroppen er vores og den eneste som er der helt til det sidste så vi kan lige så godt lære at holde af den selv om det kan være svært. Det er så nemt at finde fejl og ønske sig noget andet.

Hey, jeg synes egentligt det er et rigtigt godt digt! Og jeg synes også du rammer mange aldersklasser med det, for kroppen ændrer sig jo også, ligesom dit sind... Men det kan være sværere at acceptere... Måske.

Jeg kan godt lide indledningen og de tre første strofer... Nu er digte jo ikke kun det budskab som afsenderen har, men også hvordan vi læsere modtager det... Og for mig virker det lidt som om, du prøver at indprente dig, at din krop altså ER et våben! Som om din hjerne ved det, men din krop ikke helt har forstået det. Som om den måske kun kan finde ud af at fungere som et skjold, opg du vil lære kroppen - og sindet via dette digt, at det også er et våben. At det er alt, hvad du skriver. Det er så kontrastfyldt.

Jeg synes det er smukt.

Reflektiv
Sandie

Hej Sofie

Du har så evigt ret - kroppen hænger vi på hele livet - og den hænger på os ;-). Vi kan lige så godt forlige os med den - først som sidst. Og ja, det kan tage tid.
Du har fået mange aspekter med ´skjold og våben - ven og fjende´. Det fysiske ved kroppen, og følelserne og tankerne omkring kroppen.
Jeg ville nok droppe de tre gentagelser i starten af teksten, samt ændre titlen. Bliver en meget bastant indledning af kroppen som et våben. Synes du har så mange andre fine nuancer med. Det er synd, hvis de første tre linjer og overskriften kommer til at farve indtrykket af hele teksten.
Men det kan selvfølgelig være, det er hensigten med teksten?
Ellers ganske fint skrevet.

Velkommen til. Spændende synsvinkel på kroppen du giver her. Nuanceret og detaljerigt. Du er kommet det rette sted hen ser det ud til. Men det der med at din krop er et våben, det er ikke nyt - de har vi mænd vidst længe :-). Skal der ikke stå "rigeligt" i næstsidste linie?
Skriv løs! Mvh Benny.