Hej!
Jeg kan godt lide ideen om din tekst. Om at skulle være partner til en, der bliver dement, og det man skal leve med. Der er dog nogle ting, som du kan stramme op omkring.
Først, så få afskrevet og fjernet klicheerne. "Palle alene i verden" og "Sker for naboen" , "ringe i vandet" og andre ting, som er blevet slidt op i forvejen.
Find på dine egne vendinger, sammenlign det med noget andet.
Føler du dig alene? Hvor alene? Se ind i dig selv, forestil dig, hvornår det virkelig har været ensomt. Måske ved busstoppestedet, når den sidste bus skal køre, og du er den eneste der. Mobilen er død for strøm. Dér er man alene.
Andre ting. Forkort dine sætninger. De er for lange, og du mister læseren.
Skær halvvejs. Del op. Slutningen er desværre også lidt brugt. Jeg forstår, hvad du mener med det, og det er en smuk tanke, men andre har været der før dig.
Elles så fortsæt endelig med at skriv, og brug din kreativitet. Øv dig, og forsøg at smid det du kender i forvejen væk. Skab dit eget.