Hej Rasmus

Klassisk forælder-teenager forhold. Den er fanget meget godt. Den tilbagelænede ligegyldighed og følsomme modtagelighed (jeg husker den godt, dengang syntes den dog bare mere retfærdig!) vs. Det trætte forsøg på motivation og meningsfuld - det vil sige strategisk - opdragelse.
Ud over at blive en anelse for eksplicit i din analyse af, hvordan en type af mange tusinde type teenagere godt kan lide at gebærde sig, så synes jeg som sagt, du beskriver dette forhold meget godt. F.eks. " Kunne han ikke forstå at han havde brug for at stene og være sig selv?" gør drengen mere stereotyp end hvad godt er, for jeg tror reelt set ikke, der er nogen, som tænker på den måde. Sådanne elemeter kan godt være med til at gøre det lidt utroværdigt for mig - trods den ellers gode skildring.
Du har gode elementer med. Som da drengen ikke bliver kaldt Sebbe mere og føler ubehag ved dette, trods han lige har klaget sig over, at det er for barnligt at blive kaldt det kælenavn. Det siger meget om den identitetsreform, han befinder sig i.

Umiddelbart synes jeg faktisk det en fin hverdagsskildring, som uden den store dramatik formår at være interessant. Der er ikke noget i vejen med nogen af disse hovedpersoner - de er bare to ganske almindelige mennesker, som betrager hverdagen og kommer igennem denne (det lyder mere barsk end det skal forstås) på den bedste måde de kan. Faren lader til at være hårdtarbejdende, alene og en anelse hårdtprøvet. Drengen lader til at være skoletræt, i konflikt med sin opfattelse af verden og det man kalder en lille smule rebelsk. Det er der ikke noget ekstraordinært i, og det er på en måde forfriskende.
Jeg synes, du har gjort det godt, dog havde du haft anledning til at gøre drengen en anelse mere unik, end du har gjort. Denne stereotype forestilling af en teenager kan godt være lidt svær at købe.

Tak for den gode læseoplevelse og fortsat god skrivelyst,

Rasmus

Hej Rasmus.
Fin beskrivelse. Det lyder som om deres indbyrdes kommunikation mangler en del.

Ref. Piet Hein. 'det er et problem at indrette en verden der drives af dovenskab og styres af undskyldninger.'
vh
henningb

Tilslutter mig delvis dine kommentatorer. Osse hèr indeni mig, gør det ondt at læse. Til gengæld slår dine første 7 strofer hårdest ( hedder det strofer ? ) frem til hvor en voksendom indfinder sig. Disse første strofer / vers ? har dèn socialrealisme indbygget, som jeg allerede som ung, kom til at holde dybt af. Tove Ditlevsen, hed en dav. digter, som vi `alle` læste og elskede. I - som er så unge har måske aldrig vidst, hvor højt værdsat hun i sin tid var - endsige lært hende at kende (?) Dine første 7 strofer gi`r mig mindelser om hendes - dengang adskillige socialrealistiske digte. Har osse læst din drabble øvelse, møder igen hèr noget som gi`r mig disse associationer. At du, som nutids digter er dèn, som har skrevet og digtet det, gør mig ingenlunde mindre begejstret for dine indsigtsrige `digte` / `tekster` !
Gid du ville gi` os mere fra din hånd / pen. Tak, annama

Hej Rasmus

Stærkt digt. Du rammer virkelig læseren. Kan se at det hænger tydeligt sammen med din skriveøvelse "den altfordærvende skam" under "drabble. Det er to vidt forskellige måde at beskrive det samme på. Her er det mere tydeligt og eksplicit. De to tekster påvirker læseren på hver sin måde. Her er det mere tårevækkende og spiller mere på medfølelse efterhånden som teksten og handlingen folder sig ud, hvor drabble øvelsen mere spiller på overraskelsen og holder læseren hen til sidste øjeblik. Nogle af de ting, jeg var i tvivl om rent handlingsmæssigt i skriveøvelsen, bliver forklaret her.
Kan godt lide at du går fra "livet der har været hårdt" til "da livet det blev værre" til "et liv der, selv da det var kort, føltes alt for langt".

Synes bl.a. at følgende sætninger er stærke:
"til det at være mor for mor
og bange for sin far
til det at hjælpe mor i seng
og smide flasker ud"

"til at skynde sig i skole
bare for at komme væk"

"til en far der pludselig så mig
med et helt forandret blik
Fra at være lille pige
til et blodigt grådkvalt lagen (især denne sætning skaber intense billeder)
til at være fars specielle pige
alt for mangen nat"

Og at hovedpersonen ikke kan græde mere i digtets slutning, det kan man godt forstå. Men for pokker, det er hårdt. Godt skrevet, meget beskrivende og ligesom drabble øvelsen er teksten virkelig uhyggelig.

Håber på at du ligger flere tekster herinde snart :-)

M.v.h. Laura

Hej Rasmus
Sørgeligt, men sandt. Du rør ved noget af det, som desværre er virkelighed for mange børn, og som indimellem forfølger dem resten af livet.
Velskrevet - substansrig, flot.

rigtig godt digt! trist, men nødvendigt.

Hej Rasmus.
Langt, men alligevel så kort.
- Øjene glider hen over teksten, det kører bare derudaf og alligevel fanger man det hele så skræmmende meget.
Et fantastisk digt!
- Charlotte.

hold da op et godt digt. et af de bedste jeg har læst længe. meget stærkt og følelsesladet.

Vildt flot skrevet.
Gitte

Virkelig godt Rasmus. Stærkt!
Men vers 9 - hedder det ikke gjaldt?

Kære Rasmus,

Tak for et smukt og indfølende digt.

Mange hilsener
Marian

Dejligt digt! Masser af følelse, virker meget intuitivt og ligetil, men har tons af dybde! Pragtfuldt, blot for at sige det mildt :)

11 med stor pil op på 13-skalaen herfra.

Eneste sted jeg studsede, var her:
til en mor der bande højt af én
at gid man ik' var til

Den klinger ikke 100%, som resten af teksten ellers gør - lidt for krænglet formulering til min smag altså :)

/Luise

Åh, det gyser ned ad min rygrad, da jeg læste dette. Hvor er det hårdt og hvor er det nænsomt skrevet. Jeg ledte specifikt efter dig, da jeg har noteret mig nogle meget interessante kommentarer fra din hånd.
- Må vi så ikke godt se mere fra dig - flere tekster. Tror vi har noget spændende i vente. Vil du ikke dele lidt med os?

Blot en forespørgsel...

Mikala

hej..

sikken følelse af smerte digtet giver. Utroligt godt formuleret. jeg er også dybt imponeret som andre. Såååå smukt. jeg er dybt rørt. Jeg tror at du har gjort det som var meningen at nå dit publikum. Jeg får næsten lyst til at græde. Jeg tænker bare ÅH nej ...sikken smerte...jeg kan næsten mærke afmagten. håbløsheden ..måske trangen til at ville dø..ja..alt for mange svære følelser får sådan en lille pige...Du har virkelig nået mig...SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ godt.

kærlig hilsen angeltime

Sørgeligt og trist. Trist at dette beskriver en uhyggelig barndom for alt for mange børn. Trist at der findes endnu flere af disse børn, end vi nogensinde bliver klar over. Trist at ingen griber ind. Trist at børnene går alene med angst og svigt.

Nogle gange er tårer på sin plads, andre gange er det tid at kæmpe videre, blive stærk af fortiden. Gøre en forskel.

Meget velskrevet.

Hold da op. Tårerne triller også her.

Da jeg først så digtet, tænkte jeg, det var langt! Men at læse det sætter så mange tanker i gang, at du faktisk har fået en hel novelles indhold i form af associationer banket ind i så kort en tekst! Virkelig flot skrevet og med en dejlig rytme, der ikke på noget tidspunkt misset et beat.

Indholdet er stært! Du formår virkelig at skabe billeder for dine læseres indre øje (hvor groteske de end er). Jeg blev dybt rørt og sidder tilbage med en følelse af afmagt på den lille piges vegne. Der er rigtig mange følelser med i teksten, og du balancerer dem flot i hele pigens udvikling.

Jeg er dybt imponeret!

Hilsen Helene Svolgart