6 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) Jeg blev mor, da jeg var femDer er flere voksne børn, flere end vi vil være ved....er selv en af dem... selv om det er længe siden. En stærk tekst, der rammer... mig. Nej vi skal ikke klage...der er andre der har det værre. Poul 6 år siden |
6 år siden
| Mikkel W Grøn (Mikkel Grøn) Jeg blev mor, da jeg var femhihi jeg blev digter da jeg var fem, med kørekort til cirkus citron :-) 6 år siden |
6 år siden
| JacobPatrickPoulsen Jeg blev mor, da jeg var femMeget velskrevet digt. Fortsæt det gode arbejde. :) 6 år siden |
6 år siden
| Cille Bo Jeg blev mor, da jeg var femHej P.
Uha, for et stærkt digt. Det er netop ikke for børn, som der står i en af kommentarerne. Et barn er prisgivet de voksne - har ikke reelt noget valg, og har heller ikke den rygrad og modenhed, der skal til for at træffe et valg. Derfor er et barn sårbart og kalder på al den omsorg og kærlighed, man overhovedet kan støve op. Og rigtigt: I Afrika sulter de! Og man kan altid finde nogen, der har det værre end en selv, men det retfærdiggør ikke, at man gør et barn fortræd! 6 år siden |
6 år siden
| Peter Rømer (peter_romer) Jeg blev mor, da jeg var femDet er ret godt lavet det der, Plainapha :)
Du er rigtig god til at bruge forskellige virkemidler og påtage dig poetens rolle, som en fortæller med noget på hjerte. 6 år siden |
6 år siden
| Lise Hendriksen Lose Jeg blev mor, da jeg var femEn fin og barsk metafor du bruger, når du beskriver din barndom som en motorvej. Det er ikke et sted for et barn. Man kan omvendt heller ikke stige af, når barndommen kører. - Selvom den kører den forkerte vej og selvom kun (ædru) voksne kan styre en barndom/ bil.
Hvor er det en barsk læring, der finder sted:
"Derfor tog jeg ved lære af den flimrende skærm.
At hovedet skal holdes højt og mundvigen bred,
selv når universet falder ned."
Uha. Det er sgu ikke for børn! 6 år siden |
6 år siden
| Holger Madsen (Zyborg) Jeg blev mor, da jeg var femJeg er faktisk ret begejstret. Først sent i digtet går det op for mig hvad titlen betyder. Og så bliver det rammende grusomt. Samtidigt får du ganske fint antydet at man ikke altid styrer selv, selvom man måske skulle en anden vej. Ting og hændelser kan blive lagt i skålen og først senere finder man ud af, at man måske alligevel havde et valg. Og til slut forstår jeg en accept at sådan blev det. Måske? 6 år siden |
6 år siden
| Comba Jeg blev mor, da jeg var femGodt digt god rytme og klar fortælling (Mælkebøtte børn. sommerfugle forvandlinger.. forevigt bærende på den bagage vi blev givet. Jeg husker rummet hvor jeg bar barnet igennem for at bære det ind til brysterne, som et rum med pause, et rum til at trække vejret. et rum hvor jeg ikke skulle trøste hendes ansigt. Vi bryder gennem asfalt, du og jeg. strækker os og bære solguleblade. tak for din deling <3) 6 år siden |