Hej
Fin og flydende fortælling hvor man uden problemer glider videre til det næste.
Jeg startede med kapitel et og måtte lige ha' det hele med.
jeg prøver at blive hængende.
Vh
Henningb

Hej Pernille

Så fik jeg læst 2. kapitel. Det er fint med de to ulve og jagten på det lille egern. Godt at komme med det tilbageblik på prologens mord.
Husk snart at præsentere læseren for en bid af hovedhistorien. Den der skal bære din fortælling. Der skal jo gerne ske noget, som ændrer situationen og gerne dine hovedpersoner for altid. Glæder mig til at læse videre.

Hej Pernille

Tillykke med din første tekst herinde. Den har jeg læst med interesse.

Nu skriver du selv i din efterskrift, at du godt ved at hvalpe ikke fødes med åbne øjne. Så ved du nok også at de heller ikke hverken kan knurre eller løbe deres vej i tilfælde af fare. Her står lidt mere om sådan nogle nyfødte ulveunger: http://www.einsten.net/12/2014/10/Hvordan-ulve-makker-.html

Problemet er, at det som læser (mig) bliver svært at tro på historien, når du postulerer at det er "normale ulve" (Du har i hvert fald ikke skrevet andet). Hvis de nu var en smule overnaturlige eller på anden måde, anderledes end de andre ulve i Skandinavien, så accepterer jeg bedre at de kan den slags ting.
Jeg fornemmer din glæde ved at skrive. Netop derfor er det også vigtigt at du gør det plausibelt at ulve fødes med åbne øjne, råber og taler og at nyfødte hvalpe bener derud af, når faren nærmer sig. Det skal forklares, hvis det adskiller sig fra fakta.
Ellers bør du gøre fakta til fakta, så er det nemmere at bilde læseren en anden røverhistorie på ærmet. Og det er jo rent beset det, som forfatteren gør. Lyver så det driver. Men det skal være troværdigt! Detaljerne, altså.

Mikala