9 år siden
 | Johann Franksen (Hawk)
På grådens randTillykke med debuten her på Fyldepennen, Patrick!
Hold kæft mand en begyndelse. Den kan jeg godt lide. Action! Lige fra starten. Dog må jeg hellere nævne, at jeg synes, at der skal stå ”tyverialarmen” i stedet for ”alarmen” i første sætning, fordi jeg misforstod det. Jeg var så fjollet, at jeg troede, at det var sådan en alarm, som den i min telefon der vækker mig klokken halv syv om morgenen. Det gik først op for mig i de næste par sætninger, hvad det drejede sig om.
Jeg kan godt lide kontrasten mellem det kriminelle og forældrene derhjemme i sætningen ”En ringende lyd bryder stilheden, Magnus' mor ringer til ham, for at fortælle der er aftensmad.” Efter den sætning kommer det kriminelle lidt på afstand, indtil slutningen.
Når jeg læser din novelle her, er det lidt som om vi går fra A til B og så til C, uden at den røde tråd er særlig tydelig.
Lad mig prøve at beskrive det sådan her: Vi starter i det kriminelle. Så går vi over i det hjemlige. Så sker der noget skidt (meget skidt) for hovedpersonen. Til sidst gør han noget dumt, og bliver straffet. Jeg synes bare, at der mangler lidt årsag til de ting som går forud for hinanden.
Nu betragter jeg det som om, at Johns død er det centrale i historien. Hvorfor skulle det kriminelle så lige være der inden Johns død? Jeg ved godt, at det fungerer som et middel til at opbygge spænding, når politiet kommer og vil snakke med hans mor. Det kriminelle fylder temmelig meget i starten, og hvis det ikke tjener mere formål end at skabe spænding, så synes jeg ikke, at der bliver gjort for meget ud af det.
Mit råd til dig er, at der skal være en årsag til, at du skriver, hvad du skriver. Jeg kan godt lide at dele årsager op i tre typer:
1.Den strukturelle årsag. Her gøres noget, fordi det er nødvendigt for historiens struktur, og ofte er en del af kompositionen.
2.Den logiske årsag. Her gøres noget, fordi det ganske enkelt er en naturlig konsekvens af, hvad der ellers sker i historien.
3.Den symbolske årsag. Her gøres noget, fordi det skal symbolisere noget.
Jeg synes altid, at 1 og 2 skal være opfyldt. Hvis du kan skrive din novelle om så det kriminelle i begyndelsen opfylder 1 og 2, tror jeg, at din historie ville få en masse substans. Hvis du også kan opfylde 3, ville det bare være helt vildt fedt.
Ligeledes kan jeg heller ikke helt se, hvorfor hovedpersonen skulle smadrer tantens rude.
Jeg var lige ved at glemme at nævne, at du faktisk er rigtig god til at holde spændingen oppe, og føre historien i en anden retning, end hvad læseren forventer. Jeg er vild med afsnittet, hvor betjentene står uden for døren, og hovedpersonen bliver bange for, hvad de vil. Så bliver man overrasket, da de henvender sig til moderen, og man så tænker, hvad har hun dog gjort galt. Igen bliver man så overrasket, og rammes af den triste melding om John. Der er mange her på Fyldepennen, som ikke formår at skabe den spænding, og at snyde læseren.
Puha, det blev en lang kommentar. Jeg håber ikke at du føler dig stødt over kritikken. Jeg håber, at det er konstruktivt for dig. 9 år siden |