Hej Morten,

Virkelig godt skrevet!

Meget bedre flow og sprog end i din anden tekst "Vejfarer".

Rigtig godt!

Hej Morten,

Tak for en fin start på historien.

Men jeg må nok desværre sige, at jeg ikke er blevet lige så fænget af den som de øvrige.

Det virker lidt til at være et set-up på starten af et rollespil - er det meningen?
Sproget, må i mine øjne, gerne strammes op. Fx "hans øjne fangede alle detaljer (...)" øjnene er det eneste man ser med, så det er lidt overflødigt "konfekt" at skrive det.
Men når vi er ved starten - regnen pisker ned (antager derfor at det regner ret kraftigt), det er en tæt skov + han sidder i en busk på en bakke... Kan det overhovedet lade sig gøre at se noget?

Generelt så jeg gerne et bedre flow i sproget - at det bliver mere levende, for det bliver lidt for beskrivende "skaldede mænd der slagtede hans hjem, malkekoen der stod bundet fast, osv"

Men fin start. Jeg håber, du vil arbejde videre med historien.

Hej igen

Ignorer det jeg skrev om det overraskende moment. Havde fået ind i mit hoved, at du havde lagt teksten ind som novelle. My bad.

Hej Morten

Du fangede min nysgerrighed lige fra starten. Det er en simpel historie, som du gør levende og spændende med dit fantastiske billedsprog. Jeg er særdeles begejstret for denne passage:

"Fingrene udførte endnu engang deres egne ubevidste handlinger og endnu en sammenrullet smøg sad i mundvigen. Han stirrede længe på røgen, der drev opad i stuen. Den blågrå os, der steg op mod det nikotingule loft. Fanget i stuen slap den aldrig ud. Blev hængende tyk og fed. Havde ikke travlt. Vidste godt den ikke skulle nogle vegne. Ikke kunne slippe ud. Hægtede sig fast på lejlighedens overflader. Så lejligheden et lag af nikotin efter et andet langsomt blev mindre og mindre. For til sidst at kvæle ham..."

Det er tydeligt at se din forkærlighed for "fortættede stemningsøjeblikke". Jeg er nysgerrig efter at vide mere om Thomas, men samtidig er det et kraftfuldt lille indblik i hans liv, som står meget skarpt alene. Det eneste jeg lidt mangler er et overraskende moment af en slags.

Endnu engang må jeg rose dit sprog; det er fantastisk.

Hilsen Sophie

Spændende læsning. Du rammer stemningen rigtig fint og du fanger læseren (eller i hvert fald mig) så godt, at jeg næsten føler mig til stede sammen med din hovedperson. Jeg har intet problem med at forestille mig de ting, som hovedpersonen ser og oplever.

Dog kunne jeg godt have tænkt mig, at du var gået lidt mere i dybden med hvad han tænker og føler, når han oplever en stor sorg eller bliver angrebet af rødøjede bæster i natten. Der må være en eller anden reaktion på det og det kan så enten være fysisk eller psysisk - eller begge dele - men i hvert fald synes jeg ikke det er noget, man bør springe let henover.

Men rigtig spændende tekst, som jeg håber, du vil arbejde videre med. Jeg vil i hvert fald rigtig gerne vide, hvad der sker med hovedpersonen efterfølgende.

Hej,

Fin, men da uhyggelig, og trist fortælling.
Men jeg synes, at dine beskrivelser af tingene gør, at novellen "får farve".
Kun skal du nok kigge lidt på din tegnsætning. (og køerne brølte ikke, de brølede)

Tak for læsningen.
VH Lisa

Hej Morten.

Fint skrevet. Selvom den handler om noget meget almindeligt, så formåede din tekst alligevel at holde min interesse og få mig til at læse den til ende takket være et malende og velfortællende sprog.

Vh Kristian.

Hej Morten
Vi læsere bliver med det samme indhyllet i den dystre stemning som der ligger over hele teksten. Du får os helt levende med i de enkelte afsnit, bl.a. denne indledning "Hendes øjne var det værste. De var stadigt åbne. Vidtåbne. Skræmte"
Og man bliver interesseret i, hvem de "røde øjne" er, hvem er de i forhold til hovedpersonen.
Du har vakt min interesse til at ville læse videre.
Vh. Jytte

Hej Morten.

Jeg kan rigtig godt lide den måde du har skrevet historien på. Der er en god aktion mellem linjerne, fuld af drama og der er spænding fra første ord til sidste ord. Den formåede i hvertfald at vække min interesse og jeg kunne ikke lade være med at forstille mig alle mulige scenerier, der kunne forklare hvad denne mystiske mand med de blå runer på våbenet og de der væsner med de røde øjne. Måske en monsterjæger? Kom lidt til at tænke på The Witcher mens jeg læste den. Din historie skrider fint frem og mister ikke sin interesse jo længere fremme man komme i teksten. Venter spændt på en fortsættelse.

Mvh Kristian. God skrivelyst. :)

En virkelig flot beskrivende tekst! Jeg er især vild med afsnittet om kontrasten mellem hans liv og vikarbureauets formelle sprog.

Jeg blev helt ked af, ikke at få mere at vide om hans liv - jeg kunne sagtens se teksten her som en indledning til en roman eller novelle.

// Lea Binta

BUM. Livet. Surt og fucking nederen. Og ingen til at ændre det, andre end én selv.

Fantastisk beskrevet.