Der er noget ganske Kafka’sk over din historie, der både kan betragtes med psykologisk perspektiv og som konsumsamfundskritik. På den ene side bliver kæresten og Peter næsten en eftertanke, men jeg tænker også, at det er meningen. Forholdene, hvor end gerne hovedpersonen vil dem, er en biting i hans liv med denne her kæmpe butik. Enkelte steder blev det lidt for talesprog for mig, med “ja” og “jo”. Talesproget er der alligevel med sætninger, der mangler sætningsled og de tre punktummer, som jeg synes er velplacerede. Du har publiceret din historie som en novelle. Det farvede mine forventninger lidt, da jeg gik igang med at læse.
/Louise