8 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Den skarpeste kniv i skuffenHej Michelle
Jeg er meget enig i det Marie skriver til din tekst. Så fortsætter lidt i samme tråd.
Det virker som om du har tænkt meget på indholdet af din tekst og ikke så meget på formen. Måden du bruger ordene som ligefrem, nærmest osv. til at fremhæve det du skriver, bevirker at sproget kommer til være meget talesprogs-agtigt. Det er der ikke noget galt med, hvis det er bevidst fra din side, det kan være medvirkende til at gøre teksten skarpere. Men jeg synes du skal læse den igennem igen og aktivt tage stilling til om formen understøtter indholdet på den måde du ønsker det.
Indholdsmæssigt er den rigtig stærk og berører et svært emne, derfor synes jeg den fortjener at gøre sig bedst muligt ud. Du skriver også i din personlige tekst, at du bruger din skrivning til at sætte tilværelsen i perspektiv, det kan en gennemlæsning med fokus på sprog måske være behjælpelig med.
Vh. Sophie 8 år siden |
8 år siden
| Marie Alexander White (Marie Alexander) Den skarpeste kniv i skuffenHej Michelle
Det er en meget levende beskrivelse af forløbet fra start til slut. Man kan se det hele. Jeg læste din profil, så jeg må gå ud fra det er noget du har oplevet/gør..
Stavning er ikke min force, så jeg skal ikke kunne kommentere på dette, dog syntes jeg ikke det virker som det er noget du har problemer med.
Der er nogle steder i formuleringen, jeg gerne vil give dig et par forslag:
"Jeg mærker tydeligt, den næsten brændende varme fra brændeovnen."
Ville jeg måske sige noget i stil med:
"Jeg mærker tydeligt, brændeovnens blændende varme"
måske tordnende varme eller buldrende varme. Men ikke brændende varme, sammen med brændeovnen.
"og det svier ligefrem i øjnene" Hvis du kan lide ordet ligefrem så ja, men det er ikke nødvendig.
"Klumpen i halsen der nærmest satte en stopper for min ellers så rolige vejrtrækning,"
Klumpen sætter en stopper for rolig vejrtrækning, gør den ikke? Så nærmest er vel overflødig i denne sammehæng?
Jeg er selv ret god til at sætte ord ind der bekræfter tekstens betydning. Og de er ikke forkerte. Jeg øver mig bare på at lade være, for inden man har set sig om, har man dem i næsten hver sætning, og så springer de en i øjnene.
Men din tekst fejler intet. Den er god og medrivende.
M.A. 8 år siden |