Det undrer mig at du ikke har brugt afsnit !? Stakkels læsere.
Jeg gav op, før halvvejs, med at læse teksten.

-Nevstrup

Jeg synes det er spændende med den form for fortæller-stil. Som flere andre har nævnt, tror jeg ligeledes at den egner sig virkelig godt til at blive læst op, i et intenst højt tempo.

Personligt bliver jeg hurtigt tabt i en tekst, der kører ud i ét, uden brug af linjeskift. Jeg mister ganske enkelt overblikket. Det skete også for mig i din tekst.

Overskriften fængsler og lever præcis op til tekstens form, som vækker nysgerrighed og undren. Det må en tekst meget gerne vække hos læseren og det formår du fint med denne.

Du har skrevet en god og stram konceptnovelle her med en kompromisløs personlig fortællerstemme - det kan jeg godt lide. Konceptet bliver præsenteret allerede i titlen: "Det er Poul, der fortæller", der foruden er rigtig hip. Novellen er herefter en lang beretning fra Poul, der på den ene side fungerer som en humoristisk beskrivelse af Pouls lidt bøvede lejrtur med vennerne Sven og Erik, på den anden side fungerer som en stærk personbeskrivelse af Poul (og Pouls type) og på den tredje side betoner fortidens flygtige, uhåndgribelige karakter, idet den (når den ikke optages eller filmes) huskes og overleveres med hukommelsen, der mildt sagt ikke er ufejlbarlig. Det minder mig om den der selskabsleg, hvor man på en lang række skal hviske en sætning videre i sidemandens øre - og hvor sætningen til sidst oftest er blevet en helt anden end i starten.

Mathias

Ps - kig foruden forbi debattråden "Poesiens væsen?", det ville være fedt, hvis vi fik en omfangsrig og spændende dialog.

Hmm... jeg er stået af. Ved godt at det er meningen teksten skal være ivrig og rodet. Men jeg finder den absolut uden indhold. Jeg nåede til der hvor Sven hentede øksen, og indså så at der ikke var mere for mig at komme efter, da jeg var begyndt at kede mig. Sorry.

Men ellers rigtig velskrevet.

Mvh Høeg

Spøjs og velskrevet historie, som jeg tror skal læses højt i et ligeså heftigt tempo, så man mærker samme stakåndethed, som når man læser. Nu er der masser af punktummer i teksten, men alligevel fik jeg associationer til 'stream of consciousness'.

En tekst der vel ingen vegne fører hen, og det gælder sikkert samtlige af hp´s historier, men man lytter alligevel gerne, for det er sjovt og velfortalt.

Mikala

Hejsa Maya.

Hvad er dette her for noget? Det er ikke som noget andet jeg har læst... Jeg kommer til at tænke på, at det er en ung dreng der snakker, snakker meget, meget hurtigt. Og det er det! Det giver ingen mening - ikke for mig. Det giver ingen mening endnu. Nå, men det var godt Poul ikke farede vild, men stakkels Sven. Den historie må Sven så fortælle en anden dag.

Venlig hilsen Nicolai.

Han kan godt lide at fare vild, mens han trækker i Europakortet