Gribende, rørende. Bliver lidt trist til mode, efter at have læst dette smukke, velskrevede digt. Det er som om man bliver suget ind i stemningen!
Godt!
Vh.

Der er altså nogle rigtig fede vendinger/ sætning at finde i dit digt. Som helt sikker sætter gang i tankerne, og lader stof til eftertanke blive tilbage hos læseren.

Meget smukt og sørgeligt digt du har fået skrevet der.
God opbygning og ordene glider let :-)

Men puha.. for en følelse!

"fortabt i en ensomhed
glemt i en tosomhed"
Smuk formuleret. Jeg er personligt en kæmpe fan af citater, som hurtigt men sikkert siger noget om det at være til.
Digtet er smukt, uden tvivl. Men lige de to strofelinier beholder jeg, for de fortæller mere om livet, end hele digtet gør alene..

Føj for en kærlighed. Man fornemmer virkelig bitterheden og ensomheden i det forhold der bare ikke har fungeret, og som har gjort en blind og holdt en for nar i alt for lang tid.

Jeg er helt vild med din sidste strofe:

fortabt i en ensomhed
momentan lidenskab lokkede mig
jeg trådte ind i Dantes helvede
forklædt som paradiset og alfaderens nåde
jeg indså for sent at paradiset brænder

Det er nogle fantastiske og virkelig stærke billeder du fremkalder her. Hvordan kærlighed kan forblænde en fuldstændig og overse selv de tydeligste tegn på fare, og lokke en til at træde ind, hvor man aldrig skulle være gået ind. Men man ser det altid først alt for sent.

Flot Digt!

Ninni

Et rigtigt godt og realistisk digt.
Du kommer omkring de facetter, der giver tomheden, når kærlighed svigtes, bedrages og forrådes.
Du bruger billeder jeg synes rammer plet. Følelsernes mangfoldighed har du udtrykt på en god og loyal måde. Vers 3, er en religiøse eftertanke, magtesløshed, jeg godt kan lide.
Et digt der giver tid til eftertanke.

Venlig hilsen, Michael.

Et meget smukt digt.. Hvad er grunden til at strofe tre ikke starter med "Fortabt i en evighed?"

Jeg synes, at dette er en særlig smuk tekst selv om (eller måske netop på grund af at) den næsten melankolske tristhed synes at være grundstemningen. Digtet repræsenterer for mig en slags ekskapisme, en flugt fra hverdagens realitet som kræver at man er stabil og 'sat' i livet. Men længslen mod drømmen, realistisk eller ej, vil måske ligge i baghovedet alligevel, selv om pligter og ansvar binder en til virkeligheden. Specielt linjen: "den tykke, tunge røde linje mellem ide og virkelighed" synes jeg er unik og meget rammende. Dine digte er generelt præget af et smukt sprog, som indeholder en del sproglige billeder, som får læseren til at undres - tak for en god læseoplevelse!