Det var faktisk rigtig, rigtig godt skrevet! Jeg er lidt overrasket, for jeg gik faktisk lidt tabt i indledningen, og var lige ved at stå af. Men da du så beskriver løbebanen som en kvindes armhule, så havde du mig pludselig igen. Jeg kunne rigtig godt lide beskrivelsen af selve løbet, hvor fantasi og virkelighed smelter sammen i en sådan grad at hp kan mærke jorden/huden give efter under sig!

Jeg tror, at hvis du skal holde læseren bedre fanget - så skal du have mere smæk på de første afsnit, lige smide en krog ud så læseren har mulighed for at gætte sig til hvad der skal til at ske. Og så kunne nogle flere afsnit også hjælpe på det. Det gør det lidt mere letlæseligt :)

Venlig hilsen BM

Hej Mathilde, tak for din publicering!

Du har skrevet en rørende tekst med flow og flot billedsprog. Det er en imponerende demonstration i empati i den forstand, at du sætter dig selv i et sted, jeg må gå ud fra er meget langt fra dit eget - en ældre kvinde på sit dødsleje. Jeg synes allerbedst om tekstens drømmende afsnit (fra: "Jeg lagde hånden imod den grønne væk"), hvor du får skildret bevidsthedsovergangen og den drømmende, romantiske stemning på en overbevisende måde. Denne del af teksten indeholder også en kløgtig påmindelse om livet og mindernes relative tidslighed - du beskriver hvordan oplevelser i og minder fra de helt korte, nære øjeblikke kan strækkes og have helt afgørende betydning i livets fulde forløb. På trods af tidens kontante, sommetider ubarmhjertige fremdrivende og udslettende kraft holder vores væsener fast i de små vigtige øjeblikke og gemmer og integrerer dem dybt inde i os, og på det er netop denne indre virkelighed, der virker så godtgørende for novellens hovedperson.

Selvom novellen på mange måder er stærk, og din empatiske sans er meget overbevisende, kunne jeg dog også rigtig godt tænke mig at læse noget prosa eller poesi af dig, der lå endnu tættere på din egen virkelighed (:noget der tog udgangspunkt i dine egne virkelighedsoplevelser og reflektioner). Du har et meget flot sprog og en vigtig sans for det helt nære, og jeg tror disse kvaliteter vil folde sig ud med et meget stærkt udtryk, når den tematiske ramme er endnu tættere på dit eget liv - som et symfonisk maleri et af brændende erfaring!

Mathias

Sød tekst med masser af sommer og den første kærlighed. Du har nogle fine billeder og enhver kan genkende noget, der ligner.
Af kritik bed jeg mærke i din lidt forvirrende tendens til at skifte synsvinkel tre gange i en kort tekst. Først er vi i fugleperspektiv, så går vi ind i hende og skifter brat til ham, hvor den også slutter. Det bliver for meget i så kort en tekst, synes jeg.

Men dine billeder fik mig til at længes mod sommer og huske tilbage. Du skaber dejlig stemning med dine ord.

Mikala

Sød, sød tekst og en dejlig stille stemning af ømhed og kærlighed. Der sker nul og niks, og det gør absolut ingenting, for teksten er bare så fin i sig selv.
Du får nogle gode råd af de andre, der har læst din tekst. Jeg vil ikke gøre så meget ud af at bemærke de småting, der er, men anbefale dig at højtlæse teksten, så du kan høre, hvor du kan skære blidt i teksten. Der er nemlig nogle steder, hvor du med fordel nænsomt kan sakse lidt.
Stemningen i den kønne tekst er ganske særlig.

Mikala

Hej Mathilde.

Hvor er det dog en sød historie. Folk burde virkelig lære af en tekst som denne, at man slet ikke behøver så meget handling for at skrive en fantastisk historie. Jeg smilede og var helt varm indeni, da den sluttede. Og egentlig havde jeg lidt lyst til at læse den igen.

Mvh,
Emma Elisabeth.

Hej Mathilde

Din tekst har først og fremmest noget fuldstændigt rørende, blødt og uskyldigt over sig. Jeg kan godt li' din tone og den måde, du fremstiller det lille mirakel på - der alligevel er så udbredt: At finde forelskelsen et "sted" man allerede kender.

Du har nogle fine sætninger, som jeg tror kunne gøres mere elegante:

Hovedet der titter ind ad døren. Som regel siger man, at man stikker hovedet ind. At titte er noget øjnene gør - titte er det samme som at se. Men lidt som levi skriver, så er det et ord, der er i fin tråd med din stil, måske ska du bare bruge den et andet sted?

"Hun trak benene op til sig, lagde hovedet på dem og betragtede mig med store, nysgerrige øjne." Jeg har svært ved at se situationen for mig. Kunne man i stedet skrive noget i retning af: Hun trak benene op, og hvilede hagen på knæene? Jeg ved ikke om billedet er rigtigt.

Sætningerne "Det var nu hyggeligt" og "Det var nu sjovt" kommer næsten lige efter hinanden. Måske kan nummer 2 undlades, for hvad er der egentlig sjovt ved, at hun altid fryser. Du bruger det igen senere hvor du skriver "Sjovt som hun altid er træt". Prøv evt. at vise gennem nogle andre tanker fra hovedpersonen. Det giver teksten lidt mere variation.

Men ellers er det en fin, lille beskrivelse om noget af det skrøbeligste og alligevel det stærkeste i livet :) Jeg håber, du kan bruge kommentaren!

Mange hilsner Stinne

At jeg under læsningen, lod tankerne distrahere af mine egne fire gravhunde (bunkedyr under en dyne), vil jeg absolut ikke lægge dig til last.

"Tittede hovedet ind" ???
Ka' man virkelig slippe fra at skrive sådan?
Du gør!

Sød, og velskervet lille tekst med addrasse til hjertet.

Ku' dog godt ha' brugt et par extra dobbelte linieskift.
-så bliver det nemlig mere læsevenligt på skærmen.

Go' arbejdslyst
Hilsen
-levi

Fantastisk, hvordan din tekst griber mig, på en helt speciel måde. Kan ikke forklare, hvad det er, men den får mig til at tænke og føle noget helt specielt.Måske det er det, at den minder mig om, hvad det er jeg elsker ved personen i mit liv. Det er virkelig en rørende, sød og dejlig fortælling. Den vil jeg tage frem, hver gang jeg glemmer at elske, får den får en til at huske det.

Glimrende beskrivelse af den konstante rytme. Spekulerer på om "opløses" er den mest velvalgte glose, når det handler om stilheden, der brydes. Tænkte på "splintres", men det var bare en tanke herfra.

De korte linjer beskriver fint dit tema.

Mikala