Hej Marianne,

med en relativt forvirrende titel, en sansende indledning og en ganske ildevarslende start ("alt jeg kan se er mørket. Langt ude i det fjerne..."), der ved brug af ord man alt for sjældent støder på (funkler, tindrende, smyge, ståpels) fanger mig som læser ind i en læsning uden autopilot - man fornemmer straks at teksten ligesom dine digte er nøje konstrueret, at håndværket er af høj kvalitet og at der skrives fra sjælen af og ikke intellektet - i den henseende er de enkelte stavefejl her og der næsten et adelsmærke, et tegn på at det er skrevet 'i flow', personligt som et dagbogsindlæg men med alle poesiens bedste kendetegn af universalitet, tidsløst i al sin aktualitet.

Jeg ser for mig en scene med en hovedperson der kommer til en vital erkendelse af personlig sensitivitet, af individuel relativitet, et meditativt øjeblik af selvomsorg. "Jeg græder ikke for noget, men heller ikke for ingenting" - smuk sætning følgende himlens gråd af pæreformede væskemængder på sansende kinder, og som jeg skriver dette får jeg dårlig samvittighed over at udpege en enkelt sætning, for hele teksten er smuk og et pragteksempel på poesi i den sværeste form, den uden form med alverdens billeder og associationer dannende kun ved hjælp af ordvalg og ikke strukturens virkemidler til at beskrive alt det man ønsker læseren til at læse mellem linjerne; den subliminale kommunikation.

Jeg har læst at Aristoteles beskrev god kunst som først chokerende/overraskende/vækkende og derefter medlidenhedsskabende/medfølende. Jeg finder 24/11/2018 som opfyldende dette og langt mere. For mig personligt er ydmyghed det vigtigste; at kunstneren forsøger at fange sin egen subjektivitet uden ambition om objektiv fangst af nu'et, af evigheden indkapslet. Altså at man i kunsten fatter mennesket bag og føler sig talt til som et menneske og ikke som fra et produkt til et andet. Netop ærligheden, blandingen af kynisme/objektivitet og sensitivitet/subjektivitet (sådan som alle mennesker består af), stråler igennem i teksten her, og at andet vers så endda indeholder tippet om en skøn, skøn musik (og video) fuldender værket der føles som en gave til alle sanserne og til langtidshukommelsen. Tak!

mvh Ansu
PS: jeg ville råde dig til at rette stavefejlene, da jeg nemt kan forestille mig enkelte læsere blive hægtet af, men lissom kunstarten Kintsugi har fejl deres charme selvfølgelig, og jeg forstår godt hvis der intet ønske er om redigering - at det ville forstyrre momentet teksten er skrevet i, og mindske den fornøjelse man selv som forfatter kan få af minderne genvakt fra værkets skabningsstund. Jeg vil også anbefale at linke Coco O. - Bled For You i forfatterkommentar, for hold da op for en sanger! Tusind tak for at dele; https://www.youtube.com/watch?v=gvk_yCvtc7I

PPS: Jeg deler altid her i kommentar et link til relevant musik, og denne gang skal ikke være en undtagelse, omend det er lidt svært at sætte noget andet på end Coco O. nu :-) Her er det Nneka (der havde et verdenshit med 'Heartbeat'), med tracket 'Restless' (neo-soul); https://www.youtube.com/watch?v=uhTa48nd-jY&list=PLRnP-GBRAfhoWs5SlF55GtTTCBW-5hpRp&index=3

Håber at det var et godt trip. Fristes til at prøve helium næste gang jeg vil lidt væk. Tak for rim

Begavet lyrik. Jeg ved godt det er skrevet som en slags strøm af associationer, men det har en poetisk kraft. Du er personlig og man får glimt af indsigtsfuldhed demonstreret, som gør hverdagsagtigheden i teksten stimulerende for mig som læser.

Smukt, abstrakt digt med masser af lag. Hver gang det læses kommer der flere ting frem i lyset. Virkelig godt skrevet!

Smukt, især de sidste to linier jeg vild med, aner ikke hvorfor... Det er bare kort, intenst og sandt !

Jeg røg helt tilbage til et gammelt brud med en x, som har villet have mig tilbage..

Sjovt som ord kan fortolkes forskelligt og give mening i øst og vest...

Tak for det

Kunne godt lide tanken om at mørket bliver ældre, men sammentidigt er alt forgængeligt til sammenligning. Flot billede - tak for dit digt.
Vh Emil

Jeg er vild med saeatningen: Mens jeg gaar og suger helium paa Carlsbergvej. Ville oenske at dit digt sluttede med den saetning ogsaa, for at ramme det hele ind. Men det er bare mig...
Super digt og jeg noed at laese det. Tak.
Bettina

Hej Marianne, utroligt, du klarede det helt uden omvendte ordstillinger, som mange af os andre ellers falder i, når vi skriver vers. Der er så lidt uregelmæssig rytme. Jeg kan så godt lide indholdet, den stemning af, at man bare går på gaden og alt virker lidt tomt. Det er smukt formuleret.

VH Mons

Godt skrevet digt med mening. Men rytmen halter lidt - de sidste to linier forladt-løsladt
kh Finn

Noget jeg rigtig godt lide vide det her er digt er linjen: "og se solen blænde ned" ... Først troede jeg, at der stod "brænde ned," men "blænde ned er meget bedre, da det understøtter det fine og sårbare i digtet. Eller roen, der ønskes, i at høre jorden ånde, se bølgerne vokse sig større.

Samtidig kommer jeg op på mærkerne som læser, når der til sidst står: "Jeg ønsker det hele væk i morgen/så jeg er kommet for at sige farvel." Det får mig virkelig til at tænke over, hvad digtet i det hele taget handler om. At sige farvel til denne dag/aften eller til livet? Det sidder jeg så og undrer mig over, hvilket er meget godt! Det er godt at få gang i hjernen og hjertet lidt. Tak for det!

Må inspirationen være med dig!

Jeg kan rigtig godt lide bevægelserne i digtet. Der er en høj hastighed, noget er på vej. Og så den sidste linje, hvor der opstår en form for paranoia "stjernerne er efter mig." Specielt når der tidligere i digtet forekom et tryghed i linjerne: "nyder at jeg er helt alene med stjernerne". Trygheden bliver ligesom revet væk under jeget og læseren der til sidst. Det kan jeg godt lide!

Jeg forstår ikke sidste linje....er den skrevet korrekt.
...men vi ses igen når tyngdekraften er løsladt...måske. Betyder det at de ses efter livet? Det er vel en der er død der giver denne sinds stemning.
Kommer igen.
Poul / Blækhuset

Hej Marianne

Jeg synes jeg fanger din tragikomik, dejligt digt.
Tak for det.
Vh Mimi K

hej Marianne.
jeg synes rigtig godt om dit digt,
men forstår ikke hvad du mener med sidste linje... og tyngdekræften er løsladt.
jeg har en ide om det, men er ikke sikker. smiler.
mvh Schane.

Jeg føler ikke dit digt - det betyder ikke, at det er dårligt. Men som alt andet, er det der fanger os - forskelligt fra person til person.

Mit øje fangede en stavefejl i starten af anden strofe: Små beats i mit sind for min krop til at(...)
Hvis det skal være grammatisk korrekt, bør der stå: får min krop til at(...)

"Jeg bliver nødt til at løbe nu, for stjernerne er efter mig" - det lyder skide godt. :-)

Tak for læsningen.

Det her digt er skrevet på en måde så lige meget hvem der læser der eller hvordan det bliver læst så er jeg sikker på at alle kan se hvilket skønt digt du har dig her. Jeg følte at jeg fik en rejse på bløde ord og fin lyrik og det er lang tid siden at jeg har følt sådan over et digt. Rigtig godt gået.