Hej Malthe Madsen! Per Nilen her !

Jeg har læst din novelle" Livets Søvn" og er dybt imponeret. Din forfatterbemærkning om at det stod enhver frit for at skære din fortælling til hakkemad virker næsten som en dårlig vittighed, kunne man sige. Her er ingen grund til at fornægte sit talent for det skrevne ord. Jeg har været ombord på " Fyldepennen" i snart to år, og har skrevet en pæn stabel mere eller mindre gode kommentarer, men din novelle forekommer mig at være noget af det bedste jeg har læst. Jeg ræsede simpelthen din novelle igennem på no time! Jeg blev simpelthen bare revet med fra start til slut. Jeg oplevede lidt samme fornemmelse som da jeg i sin tid læste Frantz Kafkas " Processen" i løbet af sådan ca halvanden nat.
Du skildrer dit rædsomme klinikmareridt med en ejendommelig overbevisningskraft. Nøgternt. Usentimentalt. Konstaterende. Jeg grinede i skægget over din brug af betegnelsen " rar", den tanke faldt mig ind at " rar" på svensk betyder " underlig". Hvilken betegnelse man jo nok kan hæfte på dine personer. Som at gå fra is til kogende vand! En forbløffende præcis beskrivelse af den verden din hovedperson vågner op til efter sin lange påtvungne slummer. Så er der det der med at krølle sommerkjoler. Også meget præcist! Jeg husker i øvrigt udtrykket fra min soldatertid, hvor man jo også kunne kunsten at udtrykke sig klart og præcist. Ud i natten at krølle sommerkjoler.
Og så er din mere eller mindre sovende hovedperson ganske enkelt et sympatisk bekendtskab. Man kommer simpelthen til at holde af personen. Mod og mandshjerte(!?) til at have egne meninger om tingene. Vel også pointen i din fortælling. Søvn eller ikke søvn så er den lille pige på elleve trods alt blevet enogfyrre år . Selv om det groteske opbud af klinikpersonaler prøver at fornægte denne beklagelige kendsgerning. På trods af alle rædsler er der håb forude. Lys i mørket. Lommelygten spiller jo en vis rolle i din fortælling.

God historie.

Med alle hilsner.

Per Nilen.