Hej Kåemer.

Grunden til at jeg roede en computer ind i det hele var fordi teksten skulle omhandle sci - fi , nemlig fremtiden, og her ville selvtænkende computere, robotter, ja al slags teknik faktisk, være hovedsædet - kendetegnet- for fremtiden.

- det tror jeg på er fremtiden:)

Men nu da konkurrencen er slut, kan jeg tillade mig selv at ha frie hænder og nagle fortiden og følelserne fast uden at "fremtiden og dets sci- fi ting" har indflydelse på det. ja, du kan sige at sci-fi bliver en biting til novellen univers.
- og max 4500 ord grænsen kan også overskrides.
hmm... ja, stavefejlene var ikke bevidste, dem skal jeg nok støvsuge og få gjort kål på!

Novellen Pagen bliver snart pillet ned og renskrevet.
Den skal tages med blid hånd og nusses for... hov.. undskyld... det lød vist forkert, men Pagen er min lille baby. - Og næste gang i ser den er den blevet voksen!- med en del. 2!

Vær toldmodige, inden længe kommer del.2 op og der har jeg i mit es (frie hænder!)og har virkelig tænkt over jeres kommentarer.

Tak for jeres support. - og glem nu ikke at læse del. 2 og give feed back!

bedste hilsner

Malou:)

Dette forstod jeg ikke, hvilket sikkert er min fejl. En slægt af vampyrer, et bæger (gralen?) computer. Jeg kan godt sem at der et eller andet sted er en mening med det, men jeg får ikke fat i den. Der er en del mærkelige sprogfejl. Er de mon bevidste?
Kåemer

Fed historie. Meget spændende konflikt og univers, der udfolder sig. Desværre har jeg bare følelsen af mange "huller" efter endt læsning. Især i forhold til Valentin.

Kommentarer i kronologisk rækkefølge:
Starten er flot, næsten hæsblæsende og pirrer øjeblikkeligt. Hiver mig øjeblikkeligt ind i historien.
Et spørgsmål af ren nysgerrighed: Findes de sagn fra 1400-tallet i virkeligheden? Jeg synes ikke, jeg er stødt på dem før, og de lyder interessante.
Jeg savner lidt en grund til, at hun hælder mest til Gud/Satan/halvvampyrer-teorien. Et par sagn er vel ikke nok til, at man tror på en teori?
Hm... Hvordan vader han bare ud af laboratoriet? Er der ikke kolleger? Låse på dørene? Det kunne du måske have have uddybet lidt - få lidt action ud af det og lidt flere hentydninger til, at han har fået sine vinger. Måske nogle seje evner i tilgift. Men pladsen var måske knap? ;-)
En detalje, jeg faldt over: "hans overkrop var arret af en masse ar" er en unødvendig gentagelse.
"Selvom jeg ikke havde nogen erindring om dette, kunne jeg ubesværet påkalde mig disse minder." - forstår jeg ikke. Hvis han genkalder sig minderne, så har han vel også erindringer om det, ikke? Samme problematik her: "Mit sind var tomt og jeg erindrede intet om hans anklager mod mig. Jeg ville påstå at jeg ikke vidste hvad han talte om, men det ville være en løgn. Jeg vidste det kun alt for god t." Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad han husker, hvordan han husker det - eller noget som helst andet i forhold til hans erindringer.
Hvorfor har Valentin evigt liv? Han drak jo ikke. Men der er måske noget, jeg har misforstået?
Ros skal du have for drengen. Han står enormt stærkt for mig som læser - især i det stykke, hvor du går ind og fortæller om hans liv. Hvordan han er blevet mishandlet, og hvordan galskaben har været det, der holdt sammen på ham. Altid lidt mærkeligt som læser at sidde og føle medlidenhed med en sadistisk galning.
Valentin får til gengæld aldrig hverken kød eller blod. Jeg kan ikke fornemme ham, hvilket er ærgerligt, da han jo - teknisk set - er hovedpersonen.

Sproget er meget præget af hovedsætninger, især i starten. Du kunne eksperimentere med at lave sætningsstrukturen anderledes, for generelt er sproget rigtig flot (bortset fra en del slåfejl, men sådan noget er jo til at rette).

Men i det hele taget - en spændende historie med et fascinerende univers. Jeg ville ikke kalde den science fiction (hvilket måske ikke er så heldigt i forhold til konkurrencen), men spændende er den. Der er bare for mange ting, jeg ikke forstår - hvilket er ærgerligt, for den har helt klart potentiale.

Om din historie falder inden for den givne ramme går jeg ikke så højt op i, da der i tidligere konkurrencer ofte var uenighed om netop dette og jeg er ikke ekspert.

Din historie begynder lovende men bliver ind imellem ret forvirrende. Den trænger til en kraftig redigering og vil så derefter sikkert fremstå som en rigtig god historie.
Du har allerede fået kommentarer fra flere gode betalæsere, så jeg undlader denne gang at komme med eksempler på, hvad der skal rettes.
V.h. BEJ1

Hej alle jer som har smidt en kommentar ind på siden om min novelle.

Jeg vil først og fremmest sige tusinde tak for alle de dejlige positive komentarer (:

tak (:

hmm... ja... da jeg indsendte den, så blev den via. hjemmesiden opstillet som den gjorde, så det er ikke mig der har sat den op som den står nu.

- men jeg vil love jer at få redigeret den, og hvis, så gennemskrive den så 4500 ord reglen ikke dominerer teksen længere.
altså, jeg vil kopirer den over og så gennemskrive den med ALLE detaler og rette de mangle gramatiske- og sløse fejl.

Jeg er ny på feltet, så jeg skal prøve at gøre mit bedste.
så kære læsere, tilgive mig mine fremtide fejl (:

Jeg er ligeledes ved at skrive en foresættelse på Pagen, som hedder "Requim for Valentin".
Den kommer til at forklare lidt mere omkring Valentin og pagens fortid.

Jeg er også ved at find et navn til pagen så det bliver nemmere at skille ham og de involverede fra hinanden i fortsættelserne.

Jep, fortsættelserne. - jeg har fået blod på tanken pga. jeres dejlige positive kommentarer, så jeg fortsætter.

I fortjener at få en solid og gennemskrevet historie.

Jeg vil forsøge af hele mit hjerte at gøre mit bedste.

bedste hilsner

Malou(:

Hej Malou, historien er god, men den er så nok mere fantasy/horror i mine øjne end science fiction. Det er så meget set gennem Valentins tanker, og ind imellem er der en del, der forvirrer. Nu har adskillige af de andre kommentatorer også nævnt det og flere af de sætninger, der skal redigeres, så det behøver jeg ikke gentage. Jeg vil i hvert fald lade det positive stå, at historien bestemt river med i sin gru. VH Mons

Meget spændende og medrivende fortælling. Sproget virker lidt afkortet nogle steder og så har du utrolig mange småfejl af den type, som jeg enten vil klassificere som hastværk eller sløseri. Især når der er så mange.

Der er mange løse ender, og jeg har med vilje ikke læst dine lange indlæg og forklaringer til ende. Jeg begyndte på dem og så så, at du egentlig forklarede alt det, du burde have forklaret i teksten, så ingen ville sidde med disse spørgsmål og få brug for sparring med forfatteren for at finde hoved og hale på.

Valentin forbliver underlig for mig. Først gør du en del ud af, at han intet kan huske, men så kan han alligevel huske en del. Og den unge hævner husker ham hele tiden på noget, som han ikke kan huske, men som han så alligevel formår at svare på. Jeg røg helt af i den del af historien, og fik egentlig aldrig rigtig samlet trådene op igen. Det var som at stå med sammenfiltret håndfuld snore i hånden og ikke ane, hvor nogen af dem hørte til eller førte hen.

Men det af ideerne jeg fik fat på, var rigtig gode og meget spændende. At se fra fremtiden tilbage på noget så gammelt som korsridderne var en dejlig overraskelse. Sci fi'en er gemt i kulisserne, og det er okay.

Med alle de spørgsmål og kommentarer du har fået fra de andre (hvilket er grunden til, jeg ikke går i dybten med dem igen igen) så håber jeg virkelig du vil give din historie en ordentlig overhaling, så du kan få flettet de løse tråde ind, rettet fejlene og så få sat lidt perspektiv på fortællerstilen.

Som jeg opfattede det: Først fra en forvirret Valentin, der fortælles så forvirrende, at det er læser, der bliver forvirret i stedet for, til Pagen, der ikke helt formår at træde klart nok frem til, at man som læser kan forstå HELE grunden for hans hævn. Jeg fik f. eks aldrig fat i, hvordan andre end Pagen blev til sortvinge. Noget med at menneskeheden blev udryddet, men hvad var hende på gulvet så? Skulle også langt ind, før det gik op for mig, om Valentin var mand eller kvinde, det var først ved Pagens afsløring, det gik op for mig, og der var vi LANGT inde i historien.

Men ideen var god! Så god at den fortjener en massiv redigering og udredelse.

HTHS

Hej :)

Det er en udemærket historie du har skrevet - især indledningen er godt fortalt.

Det var lidt mere fantasy end science fiction for mig - det generede mig lidt. Det ligger vel i orden at science fiction bygger på videnskab, og jeg ved ikke om der var så meget videnskab i historien. Det kan da sagtens være Science fiction, men jeg fik det lidt sådan at du som fantasyhistorie har du et udemærket plot - men at du næsten ødelagde historien ved at tvinge Science fiction ind i - der var en del utroværdige ting, der kom til at rumle rundt derinde. Forklaringen af computeren virker også - på mig - lidt malplaceret - og det er måske et produkt af at det skal være science fiction. Hvorfor kunne han ikke bare være et genetisk eksperiment, hvis det nu er Science fiction?

Men altså som sagt et udemærket plot og fine billeder (på trods af småfejlene). Det er vel det en historie skal indeholde :)

Mvh

Sulle

Hej Malou.

Ved at bruge "stream of consciousness"-teknik fremmaner du stærke billeder, men da den person (nu sortvinge), hvis sind vi er i, er så splittet, at han skiftevis oplever sig selv udefra, indefra og som tredjeperson, opstår der desværre let en del forvirring. Det er dog muligt at få styr på forvirringen (brugte 3 læsninger) og så er det faktisk en god historie, du fortæller.
"Stream of consciouness" kan fabrikeres, så den er udtryk for den fiktive persons øjeblikkelig tankebilleder, men ofte bruger man (har selv brugt den sådan) også som forfatterens indlevelse i personen - og det kan nemt gå galt. Måske (?) er det derfor en del af dine sætninger er rædselsfulde?
F.eks: Jeg forsøgte at komme fri da bæstet i mig var tæt på at få taget (overflødigt ord) overhånd og jeg ville for en hver en pris ikke miste kontrollen i hans påsyn

Hvis du vil beholde "ikke" skal "en hver pris" være for "ingen pris/på ingen måde" eller lignende. Ellers omskriv til "....ville for enhver pris BEVARE..."
"påsyn" er ellers et dejligt ord *s*

Sciencefiction? Der findes jo adskillige teorier om, at onde væsner lurer på at overtage verdensherredømmet. (sådan forenklet udtryk *g*). Det "springende" punkt er om disse kan kaldes videnskabelige?
Der er jo angiveligt fundet "rester" af mange sære væsner, der før har levet på denne kolde, så selvfølgelig - hvis nu en vampyr og et menneske fik fælles afkom ... eller der skete mutationer (du bruger det ord) fandt sted, så måske ...?
- kan måske også komme ind under teologi, dog især i forbindelse med konspirationsteorien, som jeg så hermed må sige, jeg synes er på plads.

God historie, men den trænger til redigering.

Pia H

Som i nogle af de øvrige tekster viser du en gudsbenådet evne til at skabe en fiktion, endda med rødder i virkeligheden, og så forfølge den.
At tage udgangspunkt i korstogstiden, tempelriddernes periode, kalken eller Den Hellige Gral, gør at du hæfter dig på den enorme interesse, der har været i jagten på Kalken med Kristi blod - eller på gralen som en metafor for Jesu slægt osv.
Det sætter imidlertid (måske) også forventningerne højt, da emnet er vidt beskrevet af anerkendte forfattere.
Jeg kan rigtig godt lide din vinkel på historien. Også din titel er kort og appetitvækkende.
Spændingen får du også flot markeret allerede i starten, med din bemærkning om den tilsyneladende døende kvinde og hendes udtalelse om Shinai.

Men så begynder det at gå galt.
Dit sprog er meget usammenhængende og ofte forvirrende. En del kan reddes ved at sætte nogle flere punktummer.
Dine mange stykker med dobbelt linieafstand virker ikke altid begrundede i handlingen. Valentin optræder i starten som jeg person, hvilket måske kan være en god ide for at få fokus på personen.
Det gør det også nemmere at forklare nogle ting, men det gør også at grænsen tit overskrides, når han næsten skifter identitet, alt efter hvad han kan huske. Og navnet Valentin kommer ret sent ind i billedet.
Så overtager drengen - Pagen - scenen som 3. personsfigur. Jeg personen ryger helt ud. Det burde en jeg person vel ikke gøre. Det virkede i al fald noget distraherende i starten.
Der er meget fart på, så du kommer slet ikke ind i personerne - måske fordi de har så mange identiteter?
Dine personer bliver ret flade uden personlighed i det meste af at teksten. Først da du når frem til episoden i grotten og får gang i dialogen mellem Valentin, Kashmir og pagen, sker der noget. Det er til gengæld godt.
Din professor (Året 2128 osv) vier sig ikke særlig akademisk. En videnskabeligt notat indledes ikke med: "Mine resultater viser at de ikke viser voldelig adfærd." En videnskabsmand noterer fakta. (Resultaterne tyder på ikke voldelig adfærd). Sprogligt bruger du viser 2 gange lige i rap. Det afbryder i al fald min rytme, sådanne fejl. Andre ville dog nok overse dem. Men tænk alligevel på de små beskedne detaljer også. Du har flere af den slags ... Frem fra skyggenb trådte en ung dreng frem ... (2 gange frem).

Sproget kan du gøre noget ved. Der skal strammes op og du skal få fjernet alle fejlene. Af/ad fejl i starten - men så bliver det pludselig korrekt. Du skifter mellem ental og flertal i samme sekvens.
Handlingen er meget uoverskuelig, også den skal strammes op.
Konspirationen er markeret, men er også noget diffus og meget bred.
Du kan det vigtigste. Du har dine evner til at lave fiktive konspirationer. Du kan bruge din fantasi. Det er det vigtigste. resten er tålmodighed og øvelse.

Bibelot

Hej Khayman

Jeg kan se du omhyggeligt giver forklaring på alle mine (og andres) spørgsmål og det er jo dejligt, du har taget dig tid til det. Det er i princippet også nogle fine svar du giver - men efter min mening, bør svarene fremgå implicit af TEKSTEN og novellen bør ikke kræve indgående forklaringer efterfølgende.

- Forstår du, hvis dette havde en novelle i en bog, som jeg nu sad med på skødet, havde jeg jo ikke haft den mulighed at spørge forfatteren (dig), hvad du egentligt mente. Man kan jo ikke forvente at der medfølger et ti siders noteapperat bag i bogen. Derfor er meningen med de kommentarer du får her (af mig og andre), at de skal være dig en hjælp til at sætte fingeren på, hvor svagheder/styrker ligger og hvor forståelsen knækker.
En tekst, som denne, bør kunne stå alene. når den er læst.
- Lige som andre gode bøger du læser selv, bagefter skal alle løse ender være bundet og alle mystiske spor være opklaret.
Heller ikke her har du mulighed for at spørge - Anne Rice - for eksempel, hvad hun egentligt mente, da hun skrev, som hun gjorde - hun er nødt til at skrive forklaringerne ind i teksten undervejs, så læseren selv kan klare sig.
Man må ikke gå ud fra - som forfatter - at læseren har særlig viden om vampyrer eller middelalderen. Derfor må man møde læseren, hvor læseren er - og hjælpe med de opklarende afsnit. Det er noget af det sværeste og noget af det vi alle øver os på herinde.

I øvrigt vil du få rigtigt meget ud af at læse nogle af de andre gode bidrag i konkurrencen og give nogle kommentarer på andres tekster ligeledes. Det lærer man fantastisk meget af, og lærer også at se sin egen tekst mere objektivt.

Vil glæde mig til at se, hvordan du ser andres tekster. Må jeg anbefale dig blandt at læse "Natflyver" og "Arven". Det er noget helt, helt andet, men en god øvelse i at "se".

Bedste hilsner og held og lykke i konkurrencen.

Mikala

Hej alle læsere af "Pagen"

Jeg har taget stafetten op fra Mikala som har spurgt ind til min tekst og giver den hermed videre til jer.

Jeg er meget glad for at folk spørger ind til min novelle, og der ved viser mig at min tekste er spændende og værd at bruge tid på. (tak)

Nåh, lad os tage det fra en ende af;

Citat: "De sorte vinger," hørte jeg hende hviske, "så eksisterer I altså..."

Spørgsmål: sortvinger? De lyder bedst i et ord.

Svar: I denne sammenhæng tales der om et sæt vinger, de genkendelige vinger som er gået over i historien som deres kendetegn. (de sorte vinger som de har på ryggen.) Der er ikke tale om et slang for deres race. (De sortvingede væsner. De kaldes de sortvingede osv.)

citat: "Største delen af mit liv... har jeg forsket i... i shinai. De blev min... min besættelse..."

Spørgsmål: Forventer en forklaring på hvad Shinai er.

Svar: shinai er vampyrslægten som opstod med tempelridderne. De kom til efter hændelsen med kalken, så det giver sig selv at det er pga. den at de er opstået.
Slægten har gennem mange tider blevet kaldt mange ting men ordet shinai hænger ved da en hersker ved navn Shinai tog magten fra Valentin og stødte ham af sin trone. Dette var da tempelridderne blev udslettet.

(Dette er et faktum, da tempelridderne blev opløst af en eller anden pave, da han syntes at de havde for meget magt, og for mange ejendel end de var berettiget til iflg. Fortællingerne om dem.)

Så den tråd passer fint ind i historien. De hærgede og voldtog som drengen hævder, men ikke ordret.

De dræbte som en hær af udødelige, og drak af deres ofre. De dræbte for at drikke, og fordi de kunne. De tog deres ofre, kvinder som børn, under modstand.

Derfor frygter man dem af historiske kilder (i novellens univers), for i middelalderen begyndte præsterne at sprede frygt og rædsel og de blev senere malet som dæmoner i skærsilden. Folk kunne holdes i frygt for at komme ned til dem hvis de ikke betalte tiende til kirken, havde syndet, løjet og hvilke synder man nu kunne begå.

Man havde hørt og oplevet de sortvingede væsner i generationer.
Til sidst så man ikke mere til dem, men overtroen havde fået et solidt tag i befolkningen. Hvordan de endte med at blive portrætteret som røde dæmoner lyder på (inovellens univers) at blodet fra deres ofre gennemvædede deres tøj, og vinger ligeså.

Et meget dramatisk billede som kirken malede dem i for at holde befolkningen i kort snor.
Billedet af de røde dæmoner som sluger folk i en mundfuld, ligger i at de huggede tænderne i ofrenes halse og slugte deres blod. De ”spiste” så at sige menneskets sjæl og legeme.

Konspirationsteorien var et krav i teksten, så jeg hoppede på med at Satan ville føre folket bag lyset og mørkelægge jorden og overbefolke den med hans væsner, så Gud taber og det onde vinder.

Så er der er jo også konspirationsteorien om Kalken:

Nogen siger den eksister/eksisterede og gav evigt liv (men er det på den gode måde eller den onde?) Og der lå min inspiration, jeg tog bare stafetten op og vendte den 180 grader.

Citat: En smerte jog igennem hendes krop og hun krummede sig sammen.
"Jeg har intet ondt at ønske dem. Kun et dybt ønske om at blive en del af den..."

Spørgsmål: klanen – hvad er det? Men det forklares vel senere?

Svar: Ikke i Pagen, men jeg regner stærkt med at skrive videre på novellen og komme lidt nærmere ind omkring klanen.

Klanen forklares kun til dels i teksten og til dels ikke. Deres eksistens er omspundet af myter så det er op til læseren at bygge videre på det man har læst indtil videre.
Forskeren ønske om at blive en del af klanen ligger på det menneskelige plan. Hun ønsker at vide sandheden om dens opståen og at få bekræftet hvad hun allerede ved.

Citat: Hendes øjne stirrede direkte på mig. Dirrende rakte jeg en hånd ud og lukkede hendes øjne.
Blodpletter. Gulvet var oversået med små blodpletter. Det gik op for mig at hun var bleg. Alt for bleg.

Spørgsmål: Jeg troede, hun var død. Jf. ovenstående.

Svar: ja, det tror læseren jo, men det er hun ikke. Ser du, første gang mistede hun bare bevidstheden og efter Valentin vågner op, efter at havde kæmpet mod drengen, opdager han at han har drukket af hende. Ligesom en vampyr.

Det er derfor hendes øjne stirrer (blindt/tomme) på ham der. Han opdager her (og som der senere står beskrevet, at der er nogen som har tappet hende for blod.)

Det stiller læseren i det dilemma om man skal fortsætte med at se drengen som et uskyldigt offer eller som en synder.

Citat: Jeg forsøgte at rejse mig, mine ben dirrede under mig. Hvad var det for en magtkamp der for ganske øjeblik siden havde fundet sted?

Spørgsmål: Det vil jeg også gerne vide, men godt og spændende er det.

Svar: Drengen var i lokalet da Valentin finder Kvinden livløs på gulvet. Han har bare ikke fornemmet ham endnu. Valentin hører kvindens skrig og kommer hende til undsætning. (in media res er en sjov teknik, for der skal man aldrig pryde sit hoved med ”der var engang” begyndelser.)

Drengen vil selvfølgelig havde Valentin i live, det var kun hans hævntørst som gik bersærk, og denne gang nåede han at besinde sig, hvilket han ikke gjorde over for kvinden.

Mens hun forskede og opdagede nye ting om slægten afslørede hun ligeledes hans fortid som han begyndte at huske. Han ville dræbe hende for hendes viden, men blev forstyrret af Valentin som kommer kvinden til undsætning.

Det er, så at sige, skæbnens vej, der fører de to sammen igen. Rent tilfældigt.
Det er grusomt, men han skånede Valentin denne ene gang med formålet at konfronterer ham, men dræbte kvinden uden så meget at ville skåne hende. Her skal man som læser spørge sig selv, hvor meget medlidenhed skal jeg havde med knægten?

Tilgiver jeg ham, hans handling fordi jeg har ondt af ham efter at havde læst hans historie?

citat: Jeg fandt et id kort i hendes brystlomme. Laura Khaylar Zimons, stod der på kortet.
Jeg læste videre; Professor og forsker i paranormale aktiviteter.
Jeg vendte kortet. En magnetstribe. Intet andet. Jeg befandt mig altså i et laboratorium.

Spørgsmål: Hvorfor konkluderer hovedpersonen det udfra et id-kort?

Svar: denne del er blevet besvaret i tidligere indlæg.

citat: Året 2128, 746. månedag fra Uranus.
Mine resultater viser at de ikke viser voldelig adfærd. De sover ikke og indtager ikke fast føde. De vandrer på jorden i århundreder hvilket betyder at deres sjæle aldrig forlader kroppen.

Spørgsmål: Er det en seriøs forskerudtalelse?

Svar: nej, det er en forskers desperate forsøg på at give et sobert svar på det ukendte. Hvis det ikke kan forsvares, så kan det ikke godtages. Forskermæssigt. Det skal helst være objektivt og tilgængeligt.

citat: Var dette en eller anden form for hemmelighed som ingen andre måtte få indblik i og derfor blev kvinden dræbt?
En melankolsk stemme brød ind i mine tanker og kaldte på mig. Det fremmede men dog så genkendelig navn.

pørgsmål: Spændende, men ved ikke hvad der hentydes til her. Vil også gerne snart vide hvem jeg-fortælleren er, hvordan det kan være, han/hun kan rende rundt i et laboratorium med en død kvinde uden nærmere forklaring.

Svar: Valentins minder bliver vagt til live. Han kender det navn, men det er mange århundreder siden at det navn blev nævnt. Han har glemt sig selv og den han var. Drengen kalder på ham via tankeoverføring eller telekinese som det også hedder, for at lokke ham i en fælde, og til den endelige konfrontation.

citat: Han trådte ud af mørket og kom hen i mod mig, jeg veg et skridt tilbage. - Hvem var han? Hvorfra kendte han til mit dødelige navn?

Spørgsmål: Hvis Valentin er vor hovedpersons navn, er det meget sent vi forstår hvilket køn, der fortæller historien?

Svar: Og det er med absolut fuldt overlæg. Jeg tvinger som forfatter, læseren til at bearbejde en kæmpe bunke af følelser. Jeg tvinger læseren til at være en del af universet. Jeg sorterer de ”døde” detaljer fra (som eksempel beskrivelser af miljøet) og fokusere på det emotionelle plan. Det tvinger læseren til at tage stilling til figurerne i historien, deres handlinger og spørge sig selv: hvem er det største røvhul nu?

citat: "Ja, et menneske. Jeg var et menneske. Dybt inde ved du hvem jeg er og hvorfor jeg er her. For at stoppe det udyr som er dybt inde i din sjæl set som blodet gav dig!"

Spørgsmål: Forstår ikke sætningen. Især ”set som blodet gav dig”. Mener du ”det som blodet gav dig”?

Svar: Jep:) En taste fejl. Det er ”det som blodet gav dig”


citat: Jeg kunne mærke magien pulsere omkring ham. En ren og stærk energi, men indvendig var (kæmpe mellemrum)

Spørgsmål: mangler der ikke noget?

svar: jo, teksten her under skulle egentligt stå sammen med den øverste tekst, men af en eller anden grund er de blevet skilt ad. Altså ser de ud således:

+ Han ond og grusom. Var det en ondskab som jeg havde opfostret?

= Jeg kunne mærke magien pulsere omkring ham. En ren og stærk energi, men indvendig var han ond og grusom. Var det en ondskab som jeg havde opfostret?

Dette er hvad Valentin tænker om drengen i sin dødsstund.

Spørgsmål: Nu tror jeg det er Valentins søn.

Svar: Og det er han på sin vis også. Han tog drengen til sig og behandlede ham som en søn, med han legede også kispus med ham, og undertrykte ham i sin stilling som page (dvs. som Valentins simpleste tjener)

citat: "Husker du ikke selv hvordan du ætsede dem ind der? Du aner ikke hvor mange århundreder jeg har ventet på hævn! Du gav mig udødelighed, husker du nok."

Spørgsmål: Hvorfor husker Valentin ikke det? Det venter jeg en forklaring på.

Citat: Selvom jeg ikke havde nogen erindring om dette, kunne jeg ubesværet påkalde mig disse minder.

Spørgsmål: Hvad mener du med det?

Svar: hukommelsen er en sjov ting. Den husker kun det gode og det dårlige falder fra. Valentin har gået i gennem århundreder og ”glemt” sin fortid. Han kan ikke sætte ord på, for han husker den ikke. Han har købt sig fri under undskyldning af glemsel.
Han var konge, han har lov til alt og Gud tilgiver ham alt. Tror han jo. Men drengens hævnakt er en anden måde hvor på Gud staffer ham og fortæller ham at ingen synder går ustraffet hen.

Citat: Han sagde disse ord med en ro, som jeg ikke huskede ham i stand til. Hans aura blev nu farvet rød og med et slag blev jeg fejet tilbage og fløj hen ad jorden.

Spørgsmål: Nogle gange husker han, andre gange ikke.

Svar: fornægtelsens triumf.

Citat: Jeg ville for en hver en pris ikke miste kontrollen i hans påsyn. Tusinde mennesker havde lidt under det.

Spørgsmål: Påstand, der bør forklares.

Svar: Landsbyer blev hærget og mennesker dræbt. Det er disse ofre og utallige andre som Valentin hentyder til.

"Tag mig ikke for et fjols Kashmir! Håner du din skabers værk?" Han trak sig forfærdet tilbage og faldt på knæ.

Spørgsmål: Hvorfor "Eder se nåede i mig! Og ikke Herre, se i nåde til mig?

Svar: Her tiltales til Valentin som en leder af gruppen, og ikke som Gud i himmelen.
Det ene er en bøn (Herre se nåde), mens det andet er en tiltale (Eder se nåde).
(Eder er i denne sammenhæng et andet ord for ”Jer” Du, dig red.)

Det er blasfemi at påkalde sig selv som faderen i himmelen, når man blot er hans velsignede tjener. Citeret af Valentin selv.

Citat: Hans øjne for forvildet ind over gruppen, desperat for at undgå at drikke af kalken selv, og til sidst trådte han ind i mængden og hev en ung dreng ud.
Jeg så misfornøjet på ham. Havde forstanden svigtet ham netop i denne stund?

Spørgsmål: Han har lige selv tilbudt at drikke – men så vil han ikke?

Svar: nej, for hvis kalken er forgiftet så skal han ikke klinke skår med skæbnen. Han vil ikke sige Herren i himmelen imod eller frasige sig skæbnen at falde for den forgiftet kalk eller dens forbandelse, men da Valentin tilbyder ham at bytte plads med en anden slår han til.
Han er blot en ussel kujon som er stor i slaget og som snor sig uden om.

citat: "Hvor vover du at afstå fra din Eders befaling og Guds velsignelse! jeg tvang hans hoved bagover og pressede kalken mod hans læber.

Spørgsmål: "eder er tiltale, brug ”Herre”

Svar: Den er lidt kryptisk den tiltale form, ikke? For det er tiltale form som bruges her. Man taler respektfuldt til en person med højere rang end sig selv. Faktisk til en som kan ende ens liv med et knips med fingrene.

citat: Var min sjæl forbandet til at ligge her i flammerne og brænde til en bunke aske for evigt?
Jeg er... nej, jeg var endegyldig.

Spørgsmål: Mener du evig?

Svar. Ingen betydning. Alt hvad han i sin tid havde udråbt sig selv til betød intet. Skæbnen har ikke udpeget ham som Guds søn og den prisværdige. Han er kun et dødeligt menneske, ikke mere værd end sine tjenere, selvom hans titel dengang sagde noget andet. Hovmod, ren hovmod.

citat: Den kold aftenvind sled i hans tøj og han så asken feje hen over jorden og blive et med natten.

Spørgsmål: Er det drengen der ser på sin egen krop?

Svar: nej, her har du forvekslet Valentins indre synsvinkel med drengens. Det er drengen som ser sin hævn gå i opfyldelse. Mordet på Valentin.

citat: Han så op mod lejligheden. Han havde et arbejde han skulle havde gjort færdigt. Ubesværet nåede han op til altanen, og trådte ind i lejligheden.

Spørgsmål: var det ikke et laboratorium?
Svar: Denne del er blevet besvaret i tidligere indlæg.

Spørgsmål: Før var der tale om en jeg-fortæller – nu slår du over i 3. person.

Svar: Jeg skifter fra jeg fortæller til alviden -fortæller. Jeg går fra at være personlig til at være usaglig. Det er nødvendigt for at komme frem til en konklusion eller en afslutning på historien.
Jeg roder ligeledes tit rundt i nutid til datid og omvendt. Det hænder oftest når jeg omskriver mine tekster.
Jeg opdager at jeg lige pludselig ikke kan bruge jeg fortæller eller 3. Personfortæller, og så må jeg ændre hele teksten igen. Det glipper lidt under vejs og nutid datid formerne kan drille lidt da de lyder meget ens sprogmæssigt. Eks. Syntes og synes.
Jeg ved at synes er nu men syntes var i går fordi det har jeg få indlært i skolen, men ellers ville jeg slet ikke kunne skelne det.

spørgsmål: Men før han havde nået at besinde sig i sin tortur?

Svar: vrede kan være en meget stærk følelse, ligesom med jalousi. Her blev drengens følelser farvet af hans minder og han handlede overilet. Vreden gik ud over den forkerte, men han tænkte at hun skulle dø under alle omstændigheder så hun ryger med i faldet.

citat: Det chokerede ham at han pludselig genkendte ham

Spørgsmål: Hvem?

Svar: Det chokerer drengen at han pludselig ser Valentin i lokalet. Han er den sidste som han havde regnet med at se. Skæbnens veje. Ligesom med Karen Blixens berømte Syndefaldsmyte. (Hvis du har hørt om den?)

Citat: Førhen spyttede folk på ham, jagtede ham og slog ham til han mistede bevidstheden. Han vågnede i den silende regn og så blodet løbe ned i afløbet

Spørgsmål: gaderist? Afløb har man da indenfor..

Svar: hmm… her lød afløbet bedre. Det gør ham mere beskidt, mere mindreværdig så at sige… Jeg kunne også sige kloak, men det lyder så dumt i middelalderen, så afløb lød mere neutralt, altså historiemæssigt.

Citat: Han følte et jag af smerte. "Som det engang var". Dengang hvor han - nej, han ville ikke tænke på det! Han foragtede deres naivitet på det gode Disse blinde tilhængere!

Spørgsmål: enten: ”foragtede dem for deres svaghed” eller ”deres tro på det gode” Disse blinde tilhængere!

Svar: Her henvises til Kalkens brødre. Det er kun dem drengen har i hovedet. Menneskeracen klarer udmærket selv at blive udelukket fra paradis. Så skriveformen er ligegyldig. Bare man får forståelse for drengens foragt for shinai og hvad de er blevet til i folks øjne.

citat: Tiden ville aldrig komme igen. Den gang de havde tvunget ham til at drikke af Kalken, der sørgede de for at den aldrig ville komme igen.

spørgsmål: Det var da drengen, de tvang?

Svar: ja, som der også refereres til. DE tvang HAM til at drikke af kalken. De andre drak ikke, da de så hvilket ”uhyre” drengen blev forvandlet til.

citat: Hvor mange gange havde han ikke læst rapporterne? Siddet i netop dette værelse og observeret hende gøre den ene chokerende opdagelse efter den anden?

Spørgsmål: Hvem følger vi her?

Svar: i denne del af teksten er vi gået over til at følge drengen og hans indre synsvinkel. For Valentins tilstedeværelse er sluttet her. Der er han brændt til aske og asken er blevet spredt med vinden.

Spørgsmål: Først da navnet Valentin optræder ved jeg at jeg har fulgt en mand, Det er lidt sent at finde ud af.

Svar: Det er en del af teknikken for at overraske læseren med tekstens indhold ved at lade læseren tage stilling til figuren og gætte identiteten. At tvinge læseren til at tænke teksten igennem og ikke bare ”æde” den som man så nemt kan komme til hvis den ikke fænger. Det er den effekt du får af kønsløse tekster. Her kan du heller ikke generalisere kønnet, for du ved ikke hvem livssynet og holdningen er præget af.

Til jer læsere kan jeg kun snedigt sige: You bought it, and i earned on it ;)

Ren spændingsteknik; Stramme skruetvingen mere og mere indtil læseren bider negle og tigger om en forløsning.

I er fortsat meget velkommen til at skrive kommenatrer eller spørgsmål til teksten hvis i lyst.


Bedste hilsner

khayman

Hej Manse4

hov, lagde lieg mærek til at sarah Zimmens havde et gammelt tastatur og stemmekomando. dette har de andr eforskere tydeligvis ikke.

hun skiller sig ud fra de andre ved at gå mod strømmen. hun er iflg, drengens udtale, en af naive.

hun forsøger at bibeholde alle ting som de var og holde fremtidens teknologi fra døren, trods det at hendes arbejde kræver den nymoderne teknologi.

Fortiden bliver glemt i fremtiden. Derfor er sinaiprojektet en torn i øjet på ledelsen.

Derfor hentyder hun til "de" som ledelsen i teksten.

Hej Manse42.

jo, ser du, det er jo på det område at scifi kan være svaret på alt (:

som jeg håber at jeg fik udtrykt i teksten så er drengen her fra middelalderen, og har levet fra den gang til nu.

Lige som Anne Rices vampyrer (Riceians)) har han levet igenem flere århundreder.
Og derfor han han set mere end de fleste og højst sandsynligt også forstået mere end de fleste.

Derfor har han ligeledes en sund appetit på at lære og da hans læresansning er overnaturligt, ja så har han praktisk talt klæbehjerne.

Da han konstantere at de gamle tastaturer er mere enkle end de nye, da får vi konstanteret at han enten har sovet og blev drevet ud af sin søvn pga hævnbegær eller at han har tavst fulgt med i udviklingen, ventende i skyggen på sine gerningmænd.

Dette er den eneste grund til at han er vågnet. for at søge hævn. - det er lidt ligesom en vampyr der har sovet over sig (:

Det viser også teknologiens ændring i historiens gang. - eller viser at stedet og computeren han her anvender, er af en ny teknologi, som den gængse befolkning ikke kender til endnu.

(Eller har råd til den endu) da dette sinai projekt er på højeste plan.
og igen, det er et forskningsinstitut som højst sandsynligt besidder den mest moderen teknologi.

Samtidig viser det også at han også lige skal vende sig til det. Et billede på at en ny epoke er begyndt (fremtiden) og en anden lakker mod enden (fortiden).

Ja, telekenetisk anvendelse i dag er noget som ligger langt ude i fremtiden. - det er ren scifi (;
det er ligesom tankelæsning;i stedet for at give kommando via ord gives det via tanke.
- det er ren dovenskab og meget farligt!

Man skal passe på hvad man tænker i givent tilfælde. Tænk nu, at befolkningen kan kontrollere tanke og tale til perfektion?

Det kan forskere tilsyneladne i denne historie.
- og her fremhæves drengens tanke og tale, ved at den tydeligt viser at han er af den gamle verden:

Han bruger tastaturet manuelt selvom han kan telekinese som en leg, han taler i stedet for at sende (tanke tale) til Valentin og komputeren.

Han bruger dog kommando slet i tale som højst sandsynligt var yderst moderne i hans tidsalder. (hans sidste tid før han lade sig i dvale.)

Jeg giver dig ret, beretningn om ugerningen og middelalderen er fasinerende.
Og jeg har store planer om at male videre på historien og komme lidt nærmere omkring hændelsen og drengens liv.

så er det der man spørger sig selv: besidder drengen selv den uskyld som han påråber sig?
eller han han været et lige så grumt monster som Valentin i sin mennskeskikkelse?

- er han lige så uskyldig som han uråber sig selv til at være?

lyder det spændende? - hvis, så må jeg vist til at skrive fortsættelsen til historien til jer, nysgerrige læseren (:

Tak for den positive feedback. - du skriver bare hvis der er mere du gerne vil havde at vide omkring historien(:

bedste hilsner

Malou.

jeg vil godt have lov til at ændre lidt i det jeg nævnte tidligere og så sige: jo det kan godt være SciFi!

Jeg lod mig drage af beretningerne fra en svunden tid.

Med det faldt jeg så og en anden ting. Hvis han er vandt til et telekinetisk tastatur, hvordan ved han så hvordan man betjener den gamle, nostalgiske maskine og så endda i "rasende fart"?
Jeg har svært nok ved at huske hvordan man startede programmer i DOS, og det selvom jeg jævnligt bruger Unix kommandoer. Forskellen mellem betjeningen via et telekinetisk tastatur og et almindeligt må være ganske betragteligt.

Hej Mikala.

Mange tak for dine kommentarer til min historie.

ja, jeg giver dig ret, der er slåfejl og uopmærksomme detaljer hist og her, og der har ikke været nogen til at oplyse mig om fejlene, så det kan jeg faktisk godt forholde mig til.

Jeg er meget glad for at du nævnerd dem. For de fejl er normale fremkommende fordi man ikke lige bruger hovedet og fordi gramatik idag er så forbandet indviklet.
jeg har aldrig skænket min gramatik en tanke, så feedback er kærkomment (:

Den største fjende til mig er åbne slutninger, nogen tilpasset og nogle hopper bare ind og ud af historien.

jeg hader dem fordi man aldrig for de svar man higer efter,eks. læste jeg en bog kaldet "Elsk mig blidt" (kan dog ikke lige pt. huske hvem der har skrevet den, men det er en kendt dansk forfatter.)

Den handler om en pige lisa som bliver forelsekt i en dreng der hedder Jacob, men da hun gik i folkeskole var en dreng, Max, hemmlig forelsket i hende. Men det tænkte hun jo ikke nærmere over da han aldrig sagde det til hende.

For at gøre teksten kort: Max voldtager Lisa imens han har sin knallerhjem på. Hun distancere sig fra Jacob for at klare overgrebet, og bogen slutter så bræt at vi aldrig vil få vished om hun fortæller ham det og om hun genkendte eller genkender sin gerningsmand.

Samtidig møder Jacob Max som har skåret halsen over på sig selv med en brødkniv, og det som han også ser er en sort knallerhjem som hænger på knagerækken bag max inden han smækker døren i hovedt på ham.

Vi ved at hvis Lisa havde fortalt om voldtægten og hjelmen, så havde Jacob muligvis stillet spørgsmål ved den sorte hjelm hængende på knagerækken.

- eller så havde han ikke? sådanne slutter den. så brat og pludselig. og vi plages af at ikke at vide hvordan det går med Lisa, som i slutningen af bogen vælger at rejse med Jacob til udlandet og hjælpe ham med at fotografere billeder til sin arbejdsplads, den lokale avis.

Altså, jeg har valgt at skrive med sådanne en åben slutning, da jeg har mulighed for at skab et ønske om mere vidne omkring personerne i tekstne.

Du udtrykker dette ved at sige den er meget spændende og du gerne vil vide mere.
Og det er meningen med en åben slutning, ogtil forskel fra bogen, planlægger jeg at skrive videre på min historie(:

Desværre har tekstens maxlængde i dette tilfælde stillet til max 4500 ord, så jeg sloges meget med, om hvad jeg skulle udelade eller omskrive og det har nok skabt lidt ustabilitet nogen steder.

Jeg holder meget af drama og forsøger at dominere teksten så meget som muligt i det stemningsbillede, og det har jeg ikke noget problem med kan jeg forstå.

Drama er generalt nemt at skrive i et manuskript, da det skrives ind som knækprosa med regibemærkninger.

Dette er dog ikke lige nemt til en bog eller en tekst, eftersom hver sætning skal spindes sammen over flere sidder eller endda over uvekommende detaljer. (flashbacks, sidespring mv.)

Sjovt nok, så lægger jeg ikke mærek til de tekststunts som jeg selv laver. - jeg skriver bare histoien efter mit eget hovede. og derfor fremtræder også så dramatisk som muligt.

For man kan sagtens fortælle og spille dramatik, men at få den korrekt ned på papir er en anden sag.

Jeg øver mig flittigt, og dette var mit føreste seriøse forsøgt, da jeg ikke har skrevet nogen seriøse teklster før. (foruden hjememskrevet manuskripter) så jeg er glad for at folk synes den er positivt skrevet og at den giver en mening, set i det større perspektiv.


Den navnløse kvinde er forsker og forsker i den sortvingede slægt Scinai og forklaring på hvad dens funktion er.
En del af slægtens opståens og deres natur skulle stå beskrevet i kvindens notater på computeren og i hendes lommebog. ( som legendereller myter, som der jo er mange af, så man vælger selv(; )

Grundne til at jeg ikke har givet en fyldstgørende forklaring på deres påvirkning af historien (trods det at historien sker pga. dem) er at begrænsninbgen på de max. 4500 ord ikke tillod det hvis jeg skulle havde alt til at passe sammen i teksten.

Åh ja, det er svært at svinge sablen over sin tekst når alle tråde "carefully" er bundet til hinanden, og de på en eller anden måde bliver identitesløse, hvis der ikke kan refereres til den konkrete hændelse et andet sted i teksten så man skal være meget forsigtig med hvad man skærer fra eller ændrer på.

Og jeg skal nok love dig at øve mig på at stramme mine tekster ind. - men det er hulens svært må jeg indrømme!

ang. beskrivelsen af at han befinder sig i et labatorium;

Jeg havde oprindeligt tænkt på at skrive at han var der, men jeg synet at det virkede som om det ikke passede ind i billedet lige der.
Jeg vil hellere lade læsere konkludere så jeg holdte den mystiske stemning ved lige.

for hvem er hun??? er hun ond? er hun god? hvorfor arbejder hun sent om natten og så helt alene?

Ligeledes viser det at denne klan har en vigtig betydning i (tekstens) verden.
hvis en forsker eller en staten blander sig, så er den mere end bare blot en klan.

spørgsmålet i teksten er: er klanen menneskehenden eller er menneskehenden klanen?

- hvor ligger spørgsmålet om skylden for racens (drengens) skæbne dvs. det sorte vinger?

så sandt at sige så skulle jeg nok havde tilføjet et logo eller navn på labatoriumet på id-kortet.

Jeg ville fremhæve at hele tekstens emne var det overnaturlige, dvs det paranormale osv.
For det kan jo godt være at det overnaturlige bygger vores fremtid, ligesom troen idga har bygget vores fremtid.

ang labatoriets beliggenhed;

hæ hæ, ja... den var ikke god... havde en ide om at labtoriet skulle ligge i en blok, og hun havde sit eget værelse eller så skulle hun være i sit eget kontor der hjemme (her kan man så godt tænkepå om fremtidens forskere sover hjemme eller om de overhovedet har et hus? kræver deres forskning at de må leve i sølibat indemuret i deres labatoriumer som middeladerens præster i deres kirker?)

Jeg skabte med fuldt overlæg ville stemningsbilledet en kvinde alene midt om natten og en farlig mand.
- den tager kegler hver enesste gang når man taler om det dramatiske billedeplan (:

Derfor også sætning som står helt for sig selv uden tilknytning til nogen videre sætning:

"eller han kunen havde taget hende." bang! stemningskurven stiger.

- så kortet skulle havde vist at han var på et forskningsinstitut og hun var på sit kontor. - men det smuttede vist (:

Jeg har også en lille ide om at hun forsker mod ordre, dvs. at institutet ikke støtter hendes projekt og at hun trodser dem og forsker videre alene.

dette giver så det lille ekstra dillemma om hun så også fortjente at dø pga. det? er hun dødsømt fordi hun roder rundt i klanens historie eller fordi Gud straffer hende for at være udlydig? (a la bibelsk)

Det førte resume af hendes forskning er til labatoriets arkiver, og den på computeren er til hendes bog.

Hun gør så det farlige som et skalkeskjul at hun "maler" racens sande natur for at få lov til at fortsætte sit arbejde.

så alt taler for at hun forsker mod ordre, eller hun har fået bevilliget projektet man har lagt sig ud med bestyrrelsen som vil lukke det ned fordi hun ved for meget.

Alt i denne tekst er ren (fiktiv) konspirationteori.

ser du, jeg elsker at skrive kønsløse tekster, da jeg mener at forfatteren bedre kan forholde sig til historien eller subjectet i historien.

Det sjove er så også at man spørger sig selv som læser, er denne hovedperson en mand eller en kvinde?

Man kan meget nemt falde over i grøften med klicheer at mand og kvinde er opdelt i adfærd eks. at kvinden aldrig kan være voldelig, men det kan ske via intinktet at skulle beskytte sig selv eller sit afkom, og at manden sagtens kan, men det er kedeligt for det er de jo altid...

For at generalisere lidt.

Skulle jeg fremhæve en kvindes ulykkelighed, så skulle den være i en form af en voldtægt, men den er svær at retfærdiggøre da man i automatiske trækker sig væk, da denne hændelse generelt er en stor mundfuld at forvalte.

sjovt nok ( og emd fuldt overlæg) Jeg forsøger i denne tekst at vende hele billedet 180 grader og gøre mændene til ofre på det seksuelle mandelig plan dvs. deres mandeloghed, deres ære.

som jeg pointerede til en anden læser af mi tekst : en morder med samvittighed.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig dine anmærkning til min tekst.
Så ved jeg nemlig lige præcis hvad jeg skal gå efter og arbejde på for at forbedre(:

og tusinde tak fordi du vil gøre det for mig (:

beste hilsner

Malou.

email: khayman@ofir.dk

Hm… Lidt blandet kritik herfra.
På den ene side har du skrevet en dødspændende tekst, som hvirvler mig ind i en verden, der tiltrækker meget.

På den anden side er historien fyldt med løse ender, slåfejl og underlige tekststunt, som jeg ville have ønsket, du havde kigget på, før du sendte den ind. – For det er synd for en god historie.
En kæmpefordel havde været om du havde læst fortællingen højt for dig selv eller en anden. Så havde du sikkert fanget meget af det.

Du lægger ellers flot ud med en spændende start. Meget interessante billeder du giver og det er klart en force.

Sortvinger, tror jeg ville se pænest ud i et ord.
Den navnløse kvinde forskede altså i Scinai, som lyder spændende, men som vi aldrig får en forklaring på hvad er. Det er synd.

Klanen lyder også spændende, men jeg savner nogle hints.

Flot sætning (dem har du mange af)
”Der var nogen som kæmpede imod mig og jeg mærkede min styrke tvinge dette væsen i knæ.
Der var noget som rørte ved mig. Ved min sjæl.”
- Flot billede.

Også her:
”Mine hænder rakte ud og fik fat i hans tøj. Han lugtede fælt, men min sult var stærkere end min afsky.
- Flot billede!

Du kan med fordel stramme din tekst flere steder – her fx :

”Jeg hev ham ind til mig og huggede tænderne i hans hals. Jeg hørte hvordan nakken knækkede da jeg hev ham ind til mig, men hans vægt bekymrede mig ikke. Imod min styrke var den intet.”

Det kunne let strammes til:
”Jeg trak ham ind til mig og huggede tænderne i hans hals. Lyttede til nakken, der knækkede. Hans vægt bekymrede mig ikke. Imod min styrke var den intet.”


Indimellem laver du nogle ulogiske slutninger, som hvor han konkluderer at han er i et laboratorium, fordi han finder et id-kort. Måske ville han komme til samme konklusion, hvis han kiggede sig omkring, hvorefter du kan putte tre-fire gode rammende detaljer ind, der beskriver lokalet han står i. Senere er det åbenbart en lejlighed han vender tilbage til. Kig lige på det.

Spændende notater i bogen, måske mindre ”forskeragtige” i næste udsnit af teksten.

Først da navnet Valentin optræder ved jeg at jeg har fulgt en mand, Det er lidt sent at finde ud af.

Alt i alt dog en spændende, aktiv historie, der dog trækkes lidt ned af de mange slåfejl og forvirrende løse ender. Men den er stadig god.

Hvis du er interesseret i en nærmere betalæsning af historien, kan du sende mig din mailadresse, så får du samtlige anmærkninger – gode som dårlige.
-Der er nemlig rigtig meget godt.

Mange hilsner

Mikala

Hej Manse42.


Hmm... science fiction er ikke reglsat, det er kun ord for fremtidige ideer og påfund.

Hvem ved ikke om Europas klima ændrer sig om de 150 år historen er sat til? - hvem siger ikke at Europa i det 150 år har nærmest sig solen og solen har smeltet isen og senere hen gjordt den til en ørkenplanet?

Jeg har ikke skrevet scifi før, for dette er nemlig min første, så jeg er glad for at det kun er dette du hæfter dig ved.
Jeg skriver normalt dramatiske stemningsbilleder, så det var svært, meget svært at skrive den syntes jeg.

Nogen er en ørn til det og andre er ikke. Men et eller andet sted starter man jo, med eller uden fejl og urelistiske intiativer.

Men skal man i dag skrive scifi så skal man ud i rummet og havde fat i de planeter som ikke er aktive og spinde en historien på dem.

Jeg kan her henvise til Startrack, next genrations.

selvfølgelig kan man tale om relismen i historen, dvs. new journalisme, for eks. tror jeg ikke selv på at en flyvemaskne i fremtiden kan rumem 3 etager og være enorm stor og så stadigvæk kunne flyve, men skal det så slå historens univers ihjel bare fordi det ikke er muligt endu???

Det er fantasi og fremtid. Og som bekendt, i fantasy er ingen ting umuligt, og det gør jo ikke en tekst mindre troværdig.

Men mange tak for den ærlige kommentar, det lyder som om at jeg da fik strikke noget godt sammen :)

For den var meget hård at skrive, da der var mange føleser indblandet som skulle holdes på et relistisk emotionelt plan, dvs. har drengen etisk ret til at slå Valentin ihjel for hans udåd eller hans handling i "statens tjenenste" (eller sit eget selviske intitiv) omkring kalkens effekt?

- havde folkene i landsbyen ret til at håne drengen da han ikke selv havde valgt sin skæbne? og havde han ret til at slå kvinden ihjel som rent faktisk hjalp ham?

(Her ser vi en retfærdiggørelse af det udyr han er blevet - han fortjente at dø for de mange århundrede siden,da han mistede sin uskyld, men kunne ikke pga. kalken)

læseren sympatiserer med dreng pga hans skæbne, men stiller spørgsmål ved hans eksistens da han dræber uskyldige.

- som en morder med samvittighedskvaler.

Vi ved dog ikke om drenegn gør det af med sig selv i sidste ende eller om det er hans skæbe at leve som forbandet for evigt.

Det er op til læsere at bedømme.
Kun læsere bestemmer han skæbne, ikke foratteren. - derfor for en åben slutning og en media res start.

Du lærer skæbner at kende igennem historien, altså der er lagt mere vægt på det emotionelle plan end scifi.

Men en øvelse gør som bekendt mester (:


bedste hilsner

Malou.

Dramatik.

Rigtig gode billeder.

Mystik og konspiration.

Magi.

Men bare at sætte et årstal fra fremtiden på en historie og lade den foregå på en anden planet, betyder ikke at den dermed bliver til science fiction.

Og så er månen Europa dækket af et tykt lag is. Når jeg hører ordet golde sletter kommer jeg til at tænke på en ørken ikke på et ishav.

manse42