12 år siden
| Emilie Madsen LeverpostejÅh, the Roskilde-blues!
Jeg savner altså nogle afsnit. Teksten bevæger sig jo i tre dele, og det ville være mere behageligt at læse, hvis det var markeret med afsnit. Men sproget flyder virkelig fint, og jeg sidder tilbage med et lille smil på læben. Tilbage er kun spørgsmålet: hvordan smagte leverpostejsmaden? 12 år siden |
12 år siden
| Friedrich ElevatorenHej Mads
Rigtig fint billede du danner af livet med elevatoren, livet kører op og ned. Der er ting, man elsker, og ting man hader. Men hver dag har alle muligheder, indtil man selv bestemmer i hvilken retning elevatoren skal kører.
Dog forstår jeg altså ikke dit brug af store og små bogstaver? Navneord skrives ikke med stort længere?
Og hvis jeg lige skulle sige en ting, så passer den direkte tale måske ikke helt ind i teksten, men det er jo smag og behag.
Gode tanker og fortolkningsmuligheder!
-Friedrich 12 år siden |
12 år siden
| frejasdixie LeverpostejHej Mads,
Haha, ja.. en sur, men humoristisk tekst. Jeg kender Korsør!
Måske kunne jeg have ønsket mere "luft" mellem linjerne. Lige når man kommer ind på din tekst, bliver jeg lidt forvirret af, at der ikke er flere afsnit.
Leverpostej - det er en titel der fænger. I hvert fald for mig.. Jeg hader faktisk leverpostej.
Spændende og varieret sprog, og alt i alt en god tekst, synes jeg :-) 12 år siden |
12 år siden
| Louise Jørgensen (Gubbiungen) LeverpostejAbsolut fin og velskrevet tekst, kunne ikke lade være med at grine da jeg selv arbejder i Netto. :) 12 år siden |
12 år siden
| Viva Olsen LeverpostejEr man lidt sur, hva?
Meget humoristisk gnavenhed. Spændende med mormors ur midt i det hele, selv efter nøgne brunetter.
"Uanset hvor meget vi havde nået, hvor meget vi ville nå, eller hvor meget vi rent faktisk fik nået at nå," Kan godt lide den formulering.
Og jeg har helt lyst til låpistajsmad nu. 12 år siden |