Hej Lise, det er godt nok en grum tekst, men desværre troværdig og utrolig velskrevet, du får virkelig tegnet portrættet af et ulykkeligt menneske på de få linier. Det er sørgeligt, og så.. ja, nu vil jeg jo nødig ødelægge det for kommende læsere, men du har en pointe, som får det sagt: hvem siger, at der ikke er nogen? Det var en tekst, der berørte mig. VH Mons

Uha for en grum, kort gyser.
Selvom historien ligger underkortprosa er jeg imponeret over hvor meget du egentlig får plads til her. En kort historie ridses op og vi er alle med. Slutningen er særlig grum.

Synes du skriver spændende. Glad for kortere tekster, der komprimerer budskabet. Det synes jeg du gør rigtig godt her.

Mikala

Hej Lise

Jeg synes ikke, teksten er for kort - Jeg ser billedet for mig. Desuden et billede jeg tror, rigtig mange kan genkende fra hverdagens gader, torve og pladser - Jeg gør i hvert fald. Og det kan være så svært at forholde sig til det liv. Jeg synes din tekst sætter det helt nøgternt og nærmest bart op - uden ynk og uden at prøve at farve læserens holdning specielt meget.

Man kan ikke rigtig få ondt af skæbnerne i din historie men man kan heller ikke forkaste dem. Og det kan jeg godt li' ved denne historie. At jeg selv føler, jeg kan danne mig min mening om de tre karaktérer og det liv de har valgt at leve, eller føler sig presset til at leve.

Slutningen synes jeg, er lige i øjet og runder af med en ekstra dimension - Go' tekst med en go' titel, som jeg ikke føler, jeg har noget at udsætte på ;-)
Hilsen Stinne

Det kunne blive nogle gode billeder, hvis der var lidt mere liv over dine beskrivelser.
Det mest generende er dog din konstante brug af sagde, spurgte og svarede. Få steder slår du over i råbte og hvæsede.
Prøv at tælle hvor mange gange du bruger sagde i de to første afsnit.
Rigtig glad blev jeg da du en enkelt gang til sidst skrev grinede.
Brug noget mere kropssprog som du gør med grinede og varier også med noget mere komplekst kropssprog.
Din fortællestil er også meget opremsende når du forlader dialogerne. Her kunne du måske droppe den alvidende fortællerstil og fokusere på nogle andre synsvinkler - gerne en jeg form, så du kan bruge jeg personen til at få nogle kontraster frem.
Dit emne er udmærket og sproget er grammatisk fint, men begge dele bliver noget kedeligt, så find pudsekluden frem
og sæt lidt glans på nogle af tingene. Da du mester sproget fint kan du sagtens gøre det.


Bibelot

Hej Kåemer

Tak for din kommentar. Jeg skrev novellen lige før filmen Bænken udkom, så det er ikke den, jeg er blevet inspireret af.
Jeg har mødt sådanne typer; har lyttet, snakket, forstået, og selvfølgelig drukket en øl med dem.

Mit evindelige problem er, at folk synes, at mine tekster er for korte, men du har set Gerner, som det, den er: Et billede.
Mvh. Lise

Det virker som en del af noget større, men er også bare et billede af såan en flok bumser på en bænk. Det kunne godt være dem i parken her hvor jeg bor.
Kåemer