3 måneder, 21 dage siden
 | Beep
SøvnKære Lisa,
et af de mest rørende digte jeg har læst i mit liv. Som jeg skrev til dig dengang, inspirerede dit digt "Søvn" mig til at skrive digtet "De 2 tårer", hvor også Mette Boe Christensen's digt "Amuletten" inspirerede (jeg tolker "Amuletten" som omhandlende selvomsorg, og det kan, ligesom resten af Mette Boe Christensen's så omsorgsrige forfatterskab og kunst, og væren, varmt anbefales). Fra hjertet af tak for inspirationen, og tak igen for at lade dine tekster ligge gratis herinde, trods de sådan fortjener udgivelse, og at blive læst af mange, mange flere. "Søvn" hjalp mig, til selvforståelse og selvaccept. Her "De 2 tårer" =
Grete vågnede med et sæt
nattens mørke var tæt som olieblæk
nattens sved i sengen en skamfuld plet
tårer på puden dannede volapyk kækt
tårer på kinderne stygt sat af mareridt
hendes krop spændt op af minders læk
hver en nerve stavede gys, gæt og gæk
hun greb sig til hjertet
men hendes amulet var væk
Havde lysets bæk druknet det kære?
Grete mærkede efter igen og begyndte at rumstere
hun havde autodidakt tillært sig gode manerer
'ikke vække huset brat', dets herskerinde og herre
i søvne havde hun grædt, for hende lyde så sære
spurgte ærbødigt sit hjerte 'er du der mere?
jeg kan ikke mærke dig slå, banke eller snære
kroppen føles tom, åndedrættet ik som det ska være
bevægelse som ler der krakelerer, som ve'er
en golem der på sjæl skriger, er du der lærer?'
Gretes ord gav et ekko og væltede hende omkuld
hun fór bort fra sengen, gulvet føltes som muld
borte fra madrassens bløde uld, det hårde gulv guld
var hun hoppet eller fløjet, rullet som et hjul?
Gretes flugt var instinktiv, som et urs pendul
hun havde bevæget sig som aldrig før, fri for sul
kroppen føltes ny, som var den ikke længere i skjul
Grete kunne mærke en forandring,
var hun blevet guldfisk, sølvfisk eller sommerfugl?
I mørket var tanken hul, hun kunne intet ane
Grete tog en dyb indånding, i sin gane
det afgav en larm der lød klagende, gav migræne
var hendes ord ligesådan? Var ekkoer fejlslagne?
pludselig vred hun rundt, som Solen om egen bane
alt føltes nyt, smerte og fryd under samme fane
forandringen stadig i gang, givende og tagende
hver en tanke, hver en lyd en sang og sirene
måske fra en måge, måske til en svane
Processen krævede energi at dræne, aldeles alene
Grete kunne ikke tage mere, hun rejste sig på benene
med ét var forvandlingen ovre, ej længere til gene
endelig ku' hun lede efter sin amulet, sit eneste ene
Grete kiggede sig ivrigt omkring trods timerne sene
alt henlagt i mørke, hun famlede efter sin vene
som alle levende har brug for, fysik at forene
men ville hendes nye form statuere et eksempel,
eller noget at stene?
En stemme fra naborummet ved siden af blev hørt
højlydt kaldte den på hverdagens pligter udført
hvor længe havde hun ledt efter sin amulet, udkørt?
og hvorfor kunne Grete stadig intet se? ingen kulør
hun bevægede sig mod stemmen, ramte en dør, mør
det gjorde så ondt, hendes nye krop føltes skør
tårer blev til søer, var de alle fra Gretes nedbør?
døren åbnede sig
amuletten var ej heller, den samme som før 3 måneder, 21 dage siden |
3 måneder, 21 dage siden
| Beep
UkendtKære Lisa,
alle dine digte står for mig som mesterværker, hvert eneste af dem, men jeg tror (TROR!) at dette værk, "Ukendt", er det der plantede det dybeste frø, i mig. Tak for dig, tak for din kunst, og tak for at lade dine værker ligge herinde, gratis, når nu de så nemt kunne udgives.
Dét håber jeg at du går efter, hvis det er ønsket, altså udgivelse, også hvis det betyder at dine tekster herinde må slettes, hvis forlaget kræver det - du fortjener det bedste af det bedste, og trods du kan nå mange ved at lade din kunst ligge herinde gratis, så kan en udgivelse jo måske nå ud til endnu flere - og du fortjener sådan en bogreception, en fejring og al den medvind det er muligt at mønstre.
Jeg håber at du og dine har det godt, og er det ikke tilfældet, ved jeg inderligt at du er i stand til at rejse dig, ved blandt andet ikke at være bange for at stille de største spørgsmål i livet. Og ved at du er i stand til at passe på dig selv, så godt som du er det. Jeg håber at du engang imellem læser dine egne tekster, og læser hinsides smerten; eller måske netop genkender smerten, som du overlevede - og jeg håber at du genlæser de mange kommentarer til dine værker, de mange andre sjæle du har inspireret, og hjulpet til selvhjælp.
"... du betyder meget for mig, jeg skylder dig hele dette album
Jeg skylder så mange dette album, jeg skylder verden, man
jeg plejede at tænke at verden skyldte mig, det derfor jeg intet fik
plejede at have ondt af mig selv, man, jeg siger dig noget
Den dag jeg forandrede mit liv var dagen jeg lærte at smerte er kærlighed
Hvad jeg gik igennem er min styrke og det er det der holder mig i gang..."
~Speech Debelle, på musiknummeret "Speech Therapy"
PS: Selvfølgelig er DU skaberen af dem, af dine værker - men alle skabere skaber vel i samarbejde med universet, eller med Gud om man vil - og jeg håber at du tillader dig selv at nyde dine egne værker, ligesom vi læsere gør, og gjorde det. Jeg møder også selv nogle gange en fremmed i spejlet, men værker som dine er med til at mindske frygten, ved at påtale den så... omsorgsfuldt, som du mestrer. Hvadend du stadig er kreativ eller ej, har du gjort en forskel, for mig og jeg ved, VED, inderligt, for andre, 100 % sikkert. En positiv forskel. Pas godt på dig selv, og tak for evt. at læse dette, i dag eller engang :-) 3 måneder, 21 dage siden |
1 år siden
 | Henning Nørgård
AntidepressiveDe fire spørgsmålstegn skyldes at jeg ville indsætte et par smileys fra min iPad :-) :-) :-) 1 år siden |
1 år siden
| Henning Nørgård
AntidepressiveDejlig beskrivende tekst, og dejligt at læse om dette emne, da jeg selv har været der. Og det rette i det nødvendige i at passe sit medicin indtag. Samt uden medicin, destrueres man langsomt. Jeg er rigtig glad for at læse dit digt, og kom meget gerne med flere ???? 1 år siden |
1 år siden
 | Anna Berthelsen (AnnaPigen3)
Selvskade narkomanHold da op jeg kan se, at jeg allerede har skrevet kommentarer til dette digt et par gange før. Det beklager jeg, men jeg er simpelthen så vild med det. Det fanger mig. virkelig. Det er som om jeg altid vender tilbage til det... 1 år siden |
1 år siden
| Anna Berthelsen (AnnaPigen3)
Selvskade narkomanKære Lisa,
Jeg er vild med at du skriver dette digt på den måde, som du har gjort - altså at sætningerne er korte og nogle gange kun bestående af et ord. Det giver rigtig god mening for teksten. Jeg er helt enig med hvordan du beskriver, at man ikke kan huske hvorfor man skar i sig selv første gang - men at man kan huske følelsen det bragte. Helt ubeskrivelig følelse. Og hvordan man ikke kan stoppe, når man allerede er begyndt. Til sidst føles det også som at der ikke er andre udveje... Tak for at dele dit rørende digt med os! 1 år siden |
1 år siden
| HamDenKorte
PuslespilHej Lisa,
smukt og originalt skrevet, autentisk og opfindsomt kreeret - jeg tænker at værket her er et skole-eksempel i dels "Stream of consciousness"-kreativ proces, og dels et skole-eksempel i at holde det ægte, nede på jorden. Selvomsorg. Og åh ha, hvor jeg dog kender følelsen af at der i sindet er brikker der ikke passer sammen - brikker som endda føles som brudstykker af sjælen, itu.
Gudskelov er liv vel ikke et puslespil, hvilket enhver der har været i et kreativt flow, hvadend flowet foregik på tastatur, med pensel eller med våde hænder med opvasken, inderligt ved = ingen kan reduceres til et ord, f. eks. "skizofren" eller "en med skizofreni". Uanset hvilken tese eksistensen og dens manifestationer pådutter én, så har man altid anti-tese i sig, eller potentialet til det = til at afvise deres/dens autoritet, og danne sin egen syntese.
Jeg læser en enorm styrke i dit værk her, trods den åbenlyse smerte. Jeg håber at alt er blevet bedre, siden dengang du skrev det, og at puslespillet enten er mere lagt, eller at du ikke længere spiller med - don't hate the player, hate the game :-)
En anekdote der hjalp mig lidt engang, fra Lao Tzu, 2500 år gammel digter fra Kina=
"Vi forbinder ege sammen i et hjul,
men det er centerets hele
der får vognen i bevægelse.
Vi former ler til en krukke,
men det er tomheden indeni
der holder på hvadend vi vil.
Vi hamrer træ til et hus,
men det er det indre rum
der gør det beboeligt.
Vi arbejder med væren,
men ikke-væren er hvad vi bruger."
-HDK 1 år siden |
2 år siden
| Anna Berthelsen (AnnaPigen3)
AntidepressiveFlot beskrevet med ord hvordan det føles at tage antidepressiv medicin. Når man har taget medicinen i en periode, går det virkelig op for en, at man hellere vil være trist og deprimeret fremfor følelsesløs... 2 år siden |
2 år siden
| Anna Berthelsen (AnnaPigen3)
Selvskade narkomanHej Lisa,
Godt formuleret især angående dét at når man er begyndt, kan man ikke stoppe. "Jeg mangler mit fix" - dette er især flot og råt beskrevet. Din skrivemåde er så beskrivende, at jeg kunne se det hele for mig. Jeg er vild med slutningen, da du fremhæver hvor meget skyldfølelsen efter selvskade fylder... Håber du har det godt, ønsker dig alt det bedste. 2 år siden |
2 år siden
| Ansu
Du skal døHej Lisa,
dine digte har virkelig en evne til at komme ind under huden og blive følt - det er forfærdelig læsning til tider, virkelig chokerende og så alle hår rejser sig, men du formår altid samtidig ikke kun at vække sympati men også solidaritet - ikke kun fordi at jeg selv kender til NOGLE af problematikkerne, men fordi du skriver hvad jeg læser som et 'flow of consciousness' - jeg mærker en tid passeret undervejs i værkerne, en proces som du vellykket introducerer, forklarer og afrunder, i dette tilfælde f...ing tragisk.
Ingen er deres diagnoser. Intet menneske kan reduceres til et ord. Men nøøøj hvor jeg kender følelsen! Jeg kender følelsen af at jeg er min betingning - at jeg er mit nu. At der i livet jeg pt. er, aldrig vil forandre sig. Følelsen af verden forandrer sig, men ikke jeg. Men det gør du, og jeg, vi alle, og hjernen udvikler sig fortsat til langt, langt op i alderen. Den gode udvikling hvor verden lige så stille ses i et andet perspektiv, og en selv ligeså - endda fortiden og minderne/traumerne, og endda nuet uden for tid - at den omsorg man er blevet frarøvet kan stjæles tilbage og nuet ikke være et helvede ELLER en himmel, men noget fortsat i proces. Stadig levende. For hvad det er værd læser jeg liv og styrke i dine værker, i dit mod til sensitivitet og aktivisme i at bryde sådan et tabu som skizofreni. Forhåbentlig vil man en dag ikke snakke om at der findes skizofrene, men mennesker, levende mirakler, der lider og kæmper bravt trods sygdom. Trods fordomme, trods ord, trods følelser, trods fjenden i en selv - den konstante kritiker, og trods dumme kommentarer fra fremmede der læser alt muligt ind i et værk som kun kunstneren kender den sande betydning af. Jeg håber at tematikken er aftaget, men skulle den dukke op igen - jeg fandt selv engang styrke i en tale jeg så på youtube (som nu er fjernet), hvor en indianer i en sal til publikum fra scenen spurgte "hvor mange af jer er efterkommere af slaver?" Alle rækkede hånden op. Han sagde så "gu er I sgu ej - ingen af jer er det! Der findes ikke slaver - slaveri er en betingelse - I er efterkommere af slavegjorte mennesker, af konger og dronninger, af krigere og pacifister, af høje og lave; af mennesker".
mvh Ansu 2 år siden |
2 år siden
| Ansu
OverskudHej Lisa :-)
Kort, fint og rørende digt - som et puslespil skal ting nogle gange smides hulter til bulter for at få brikkerne til at passe sammen, med billedet tonende frem fra et nyt perspektiv. Jeg håber at du stadig skriver, for dette og dine andre digte har en ganske unik karakter og komposition, en 'stream of consciousness' samtidig med at de har naturlig rytme og intellektuel dybde. Jeg håber at der engang kommer flere op men tak for dem der ligger herinde allerede :-)
"Hvis du vil blive hel,
lad dig selv være halv.
Hvis du vil blive lige,
lad dig selv være skæv.
Hvis du vil være fuld,
lad dig selv være tom.
Hvis du vil blive genfødt,
lad dig selv dø.
Hvis du vil gives alting,
giv alting op."
- Lao Tzu (den 2500 år gamle digters bog Tao Te Ching er tilgængelig gratis online)
mvh Ansu 2 år siden |
3 år siden
 | Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Selvskade narkoman
Svarkommentar Tusind tak! :) 3 år siden |
3 år siden
| Anna Berthelsen (AnnaPigen3)
Selvskade narkomanSmukt digt og ufattelig godt beskrevet! Er især vild med det sidste stykke<3 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
At elske mig
Svarkommentar Hej Christina
Tak for de søde og opbakkende ord. Dem vil jeg tage til mig :)
God vind din vej 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
At elske mig
Svarkommentar Tak Morten
Det betyder meget at høre fra andre.
Tak fordi du læste med :) 3 år siden |
3 år siden
 | Christina Harritz (Anniina)
At elske migKære Lisa
Tak for en fin og dybt rørende tekst. Tak for din hudløse ærlighed.
En tekst der vækker genkendelse, for jeg har selv været der. Men hold ud kære! Dette selvhad kan man vokse sig fri af.
Må det gå dig så vel
Kh
Christina 3 år siden |
3 år siden
| Morten Rasmussen (Burningmoon)
At elske miget rigtig flot og rammende digt
som jeg helt klart kan relatere til
jeg håber du får styr på dit selvhad og får mere selvtillid
en ting er sikkert du er noget værd
og rigtig god til at skrive
husk det uanset hvad de indre stemmer siger
-Burningmoon- 3 år siden |
3 år siden
 | Saxo Skovgaard (Saxo)
Min smerteJeg er vild med den sidste sætning, der i er der tro og håb.
Godt skrevet 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Overskud
Svarkommentar Tusind tak :) 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Min smerte
Svarkommentar Kæmpe vil jeg og stopper jeg heller ikke med :) Tak fordi du læste med! 3 år siden |
3 år siden
 | Hans Ib Noe Hansen
Min smerteVoldsom, smertende og skræmmende – men alligevel så smuk i alt sin poesi ... og kæmp for alt hvad du har kær 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Min smerte
Svarkommentar Tusind tak :) 3 år siden |
3 år siden
 | Brit Andresen (Brit)
Min smerteFed måde at sætte ord på indre og ydre! Stærkt. 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Min smerte
Svarkommentar Tusind tak! Jeg glæder mig også til kampen er vundet :) 3 år siden |
3 år siden
| Lisa Brøndberg (Lisa Broendberg)
Min smerte
Svarkommentar Tusind tak! :) 3 år siden |