Det har lidt en sørgmodig betoning. Det er så rigtigt, at man kan glemme sig selv, når man forsøger at skabe et 'vi'.

ELSKER denne tekst! Den rummer selektiv sandhed. Glæder mig til at læse mere.

Jeg er vild med sammenligningen med hjertet, som et gudbenådet arvestykke. Og hele rejsen med "det tunge hjerte". Det er virkelig nogle stærke billeder du tegner.

Tak for god læsning.


Mvh. Iben

Rigtig blot digt, dog forvirrer det mig, hvordan jeg først ser det som en fortæller, der har givet andre alt og negligeret sig selv, men derefter som en fortæller, der forsøger at sige undskyld.

Det er et meget smukt digt.
Utrolig godt flow.
Jeg læser det som en person, der forsøger at gøre bod på sine gerninger, men det er længe for sent, og så er kravet om tilgivelse måske alligevel et levn fra personens gamle personlighed, og deraf overskriften på digtet.
Måske er min fortolkning helt derude hvor kragerne vender, men digtet rørte mig.
Tak :)