En helt og fordomsfri melding fra mig til dig; Godt skrevet, godt fortalt. jeg blev klogere på hvordan det måske er at være dig...

Kram, Bjørn

Det var virkelig flot skrevet , jeg har selv været på psykiatrisk hospital og du satte ord på hvordan jeg har oplevet det på egen krog og sjæl. Mange tak

Kære Line

Jeg elsker ærlighed og det formår du at skabe i din tekst, så tak for det.

Din tekst rammer mig virkelig meget, fordi jeg har stået på og stadig står på den anden side af det du beskriver.
Som pårørende og tidligere partner til en med personlighedsforstyrelse.

Du har helt ret. Du har borderline, men du ER ikke borderline.
Spørgsmålet er om man erkender man har en "brist/en torn i kødet" skabt af barndommen, som gør at man har svært ved at identificerer sig selv.
Spørgsmålet er om man er åben omkring det og forsøger at arbejde med sig selv. Borderline eller ej, så skal alle mennesker arbejde med sig selv og livet er en evig kamp om at være den bedste udgave af sig selv.

Som en der har mærket sværdhug fra en med personlighedsforstyrelse, så tag endelig ikke fejl af at, I hvert fald jeg, godt kan se bagom tingene. Det er også derfor man vælger at blive i et forhold meget meget længe, fordi man kan se at den anden part har haft en svær barndom, eller har oplevet noget som gør, at vedkommende er blevet som han/hun er. Man får lyst til at hele de sår, men det er ikke en kamp man formår at vinde.
Personlighedsforstyrelse kan knuse et andet menneske, desværre. Fordi kærligheden i sådan et forhold er misforstået. Kan det ændres? Det ved jeg ikke ... måske, måske ikke.

Du skriver at du ikke er farlig og det du rummer mest af er kærlighed.
De to ord er jo tankevækkende, for kærlighed og farlig i hvilken forstand?
Kærlighed kan være misforstået og farlig kan være misforstået. Måske er kærlighed ikke det samme for os alle, måske er vores behov forskellige. Måske er farlig i nogens øjne, ikke ment farlig fra den der skulle være det, men igen, følelser bliver opfattet forskelligt.

Så at du er ærlig. At du faktisk tør åbne op og fortælle. Det tager jeg hatten af for og jeg håber at det er noget du fortsætter med.

En meget spændende tekst som får mig til at tænke. Jeg kan blive provokeret, fordi jeg selv har mærket sårene og har fået ar på sjælen af at være sammen med en der har personlighedforstyrelse. Så det er en tekst jeg har virkelig mange holdninger til på godt og ondt :-) Men den får mig til at tænke.

Jeg synes du er sej. Du åbner op for noget som burde have meget mere fokus. Så en super god tekst.

Kære Line
Jeg har læst din tekst, og beundret både din måde at beskrive og formulere dig på. Langs de mange linjer, formår du at skabe små rim og rytme i det hele, så det er nemt at lade sig flyde ned gennem linjerne.
Du har mange følelser, og oplevelser med, og har sat dig på en næsten umulig mission, at forklare ens følelsesliv. Selv er jeg bl.a. diagnosticeret med borderline. Genkender mange af de følelser og tanker, du så fint beskriver.
Du har så ret i dine sidste linjer, at du ikke ER borderline, men har det, du er et menneske, og ikke en sygdom.
Håber du kan bruge det at skrive, til at dykke ned i dig selv, og måske som en ventil.
- Mvh Camilla

Som tidligere bruger af disse besynderlige og til tider - der vil jeg give dig helt ret - ondskabsfulde afdelinger på grumme anstalter, genkender jeg fuldstændigt dine beskrivelser af stemninger og magtens forhold, som du udtrykker det fornemt i et ekvilibristisk og smukt sprog!

Smukt og stilet skrevet, meget billedligt formuleret. Du formår at fjerne glansen fra et glansbille, så man ser alt det der er gemt væk

Hej Line! Et virkelig godt digt med nogle meget skarpe iagttagelser. Om psykiatriens symptombehandling og brugen af psykofarmaka som en standardløsning for et sind, som skriger på omsorg, men kun får piller. Så er problemerne løst - til næste gang. Vh Niels

Godt skrevet Line. Men trist læsning. Det er et felt vi mennesker behersker så dårligt. Vores indsigt i sindet løngange er den ringeste af alle. Lad os håbe der er lys for enden af tunellen, og at tunellen ikke er for lang.

Får helt lyst til at læse en roman ud af dit barske digt.
Det er virkelig godt skrevet, og hvis du er inde i det, håber at jeg du kommer ud og får et godt liv. Knus fra Savanti .

Du beskriver så flot hvordan man nogle gange må slippe noget smukt, fordi det gør for ondt at holde fast. Jeg ser ikke kun det skrevne, men også bag linjerne en hel del mere og det står klart, at det har været ufatteligt og urimeligt hårdt for dig.
Godt du passede på dig selv. Og tak for denne tekst. :)

Hej Line.
Puha, sikke en historie :( Hvor hårdt har det ikke været? Du må have været stærk! Eller det VAR du! For du sagde fra og undgik med nød og næppe selv at blive revet med. Jeg har selv måttet sige farvel til en veninde (dog ikke en på stoffer), men det er så hårdt og svært, men nogle gange, desværre, nødvendigt.
Godt kæmpet.
-A

Det er en sorgeligt historie men stoffer overtager den person som tager dem. Jeg havde også en veninde, som var på stoffer, og hun sagde selv til mig, at jeg ikke kunne stole på hende, for stofferne talte gennem hende. Hun havde ret, og jeg kender hende ikke mere, jeg måtte give slip på hende. Jeg håber bare hun kom ud af stoffernes greb.

En barsk og sørgmodig tekst.
Du formår at skrive på en måde, så man som læser føler smerten igennem dine ord.
Det rammer virkeligt noget og du er velformuleret.
Godt arbejde.

Med venlig hilsen
Lasse Hagstrøm