6 år siden
 | Mira Lindgren (NostalgiskPianist)
UroJeg blev helt rørt af din novelle. Stemningen ændrer sig pludseligt, og det var det, som rørte mig. Det gav et sug i maven, fordi du havde beskrevet glæden så levende, intenst og udtryksfuldt i starten, og så pludselig skifter over til de forfærdelige omstændigheder, hovedpersonen lever under. Jeg er virkelig imponeret over den kontrast. Fedt, at du har så mange detaljer med, f.eks. om trækronerne som rykker sammen som en paraply, varmen fra kakkelovnen o.s.v. Det er nogle småting, som ikke har meget betydning i sig selv, men som udgør en stemningsfuld helhed til sammen.
Jeg synes ikke, detaljerne om hvornår moren og faren blev gift og hvornår de fik børn, bidrager så meget til denne helhed. Det virker på en eller anden måde malplaceret, at vi skal vide, at de var 18 år, da de blev gift. Jeg kan godt se, at det måske har relevans i en historisk kontekst, men for selve fortællingen, synes jeg ikke, det passer så godt ind. Til gengæld spiller resten af novellen virkelig godt sammen, og jeg er glad for at have læst den. 6 år siden |
6 år siden
 | Toledo
UroHej Laura
Dine ambitioner fejler ikke noget, og det første afsnit lover rigtig meget. Som Morten er inde på, så kan du dog godt arbejde lidt mere med dit sprog, især i den senere del af teksten. Det hedder f.eks. ikke "havde gået lang tid", men derimod "var gået ...", ligesom det hedder "på sin far" og ikke "til sin far". Kun nogle små eksempler (der er flere).
Du kan til en anden gang også arbejde på at få mere puls ind i din tekst, f.eks. ved hjælp af dialog. Det kan ellers blive en kende for opremsende.
Handlingen og idéen er der ellers ikke noget at sige til. Den holder hele vejen. Bare klø på!
Toledo 6 år siden |
6 år siden
 | Morten Vestergaard Jensen (Morten Vestergaard)
UroHej Laura,
Jeg er meget imponeret, jeg synes du skriver virkelig godt! Sikre sætninger, meget varieret og præcist ordforråd, det ved man allerede efter man har læst de første 10-11 linier, hvor du virkelig får mig inviteret ind i teksten. Jeg kan godt lide at du vælger en historisk ramme og du får kringlet en handling og nogle følelser frem uden at den bliver moraliserende, entydig, flæbende eller nogle af de andre grøfter som lokker langs vejen. Det er så fint.
Jeg har noteret nogle ting undervejs, hvor jeg synes du kan få dit sprog til at stå endnu skarpere:
”Hun havde været til fest på Bolderslev kro, som er den tættest liggende by.” Den sidste halve sætning stikker lidt ud – måske fordi du skifter til nutid, det synes jeg ikke du skal, når vi nu er i fortiden. Og tættest beliggende på hvad? Der hvor hun befinder sig? Jeg ville slette den.
”De blev så senere gift, da hun var 18 år og han 22 år.” Der er enkelte steder, hvor du kan stramme op på dit sprog, for eksempel her – jeg synes sætningen ville være skarpere hvis du slettede ”så senere”, det er bare fyld.
Der er også enkelte steder, hvor du er lidt gentagelse: ”Hun stoppede cyklen ude foran stalden. Der var en stille vrinsken inde fra stalden.”
”Hovedindgangen” – hoveddøren?
”Og til hvilken grund?” det skurrer lidt – ”til hvilken nytte?” måske?
Skriv for pokker! Skriv! :-)
Mvh. Morten 6 år siden |
6 år siden
 | Nils Højsager-Jessen (storyteller)
UroSmuk historie hvor man fornemmer historiens vingesus. Som sønderjyde kan jeg måske sætte mig mere ind i denne efterkrigsstemning med de mange omvæltninger, der berører sønderjydernes liv.
De mange dansksindede der blev tvunget til at kæmpe i 1. verdenskrig på tysk side, afstemningen der bragte Nordslesvig tilbage til Danmark, sorgen over at miste Sydslesvig til Tyskland, 5 års udmagrende krig der driver Tyskland og dermed også Nordslesvig (Danmark op til Kongeåen) ud i dyb gæld og fattigdom.
Du skaber nogle gode stemninger og ønsker om at høre mere. Like it :-) Nils 6 år siden |