God novelle! Jeg kan godt lide at historien bliver fortalt af selve personen det hele drejer sig om, og jeg tror at der er flere, der har det som Laura, end man lige skulle tro. Især når man er ung og selv kæmper med ting som disse. En god tekst er ofte en, man kan relatere til.

Hold k..., det ku jeg selv have skrevet. Lyder som selverkendelse i mine ører.

Meget velskrevet og flydende, så har ingen kritik der, og det er vel også for sent nu :) Mht indholdet, så kan kan de fleste nok genkende det, dette med gerne at ville gøre en forskel, men bare ikke får det gjort. I virkeligheden fortrænger man nok alvoren, indtil man mærker den på egen krop, eller indtil det er for sent :( Hvordan vi får ændret på dét, ville være rart at vide. Tak for essayet.

Ja, man kender det jo godt. Måske skulle vi alle sammen læse Svend Brinkmanns "gå glip," som netop handlervat fokuserer. Nej, jeg har ikke selv læst den, men da jeg kebånder mange af dine tanker, så burde jeg måske gøre det.

Det er godt skrevet og meget genkendeligt om et emne som optagers torts et alle i dag,

Hej Lærke.
Det er fedt skrevet. Sproget flyder lækkert!
Historien er god og gav mig nyt perspektiv på pige teenage livet. ( har selv to piger. Kan godt være svært at forstå hvad der foregår i hovederne på dem )
glæder mig til at læse mere fra dig!
Mvh Lars

Hej Lærke,

Jeg kan rigtig godt lide din tekst. Dejlig letlæst og holdt enkelt og klart og en masse gode observationer, som afspejler Lauras blik på verden, for eksempel ”Det er sådan et råd man giver til pæne piger: skriv om dine følelser.” Sikkert sprog, så jeg som læser bliver ført sikkert igennem forløbet du skildrer. Underligt at der ikke er flere, der har haft lyst til at kommentere på den, men OK, sådan er det jo nogle gange.

Jeg bliver lidt forvirret over ordet hønsefabrik – måske er det mig, der er uvidende, men hvad er en hønsefabrik?

Måske kunne du tænke over om der er flere konkrete spørgsmål du kunne placere i teksten, som gør os nysgerrige på at læse videre. Et er jo: hvordan er hun endt der, hvad er det hun fejler siden hun er der? Måske du kunne forudgribe nogle af de ting der sker i historien, a la lægen siger ”Laura, slå en tolvårig dreng man ikke kender ned er en alvorlig ting. Vi bliver nødt til undersøge, hvad der sker med dig,” eller ”Laura, jeg kan forstå din dansklærer er bekymret over nogle af de ting du har skrevet i en stil, har du lyst til at fortælle om det?” eller ” Men i det mindste har far det okay, med at han ikke altid forstår alt af, hvad der foregår i mit hoved. Og det var ellers hans bil det gik ud over” eller… (OK, crap eksempler, det ved jeg godt, men forhåbentlig de illustrerer hvad jeg mener).

Jeg kunne også godt tænke mig at du på en eller andet får fremhævet noget ved Laura som gør hende unik – noget specielt, noget personligt. Der er jo desværre mange der ender i hendes situation og mange piger i den alder, der ser verden som hun gør, så jeg ville gerne kunne mærke hvad der gør lige præcis Laura til Laura. Det behøver ikke være noget stort, bare en lille ting, en vane, et karaktertræk, en hobby, et…

Men altså, rigtig fin start, der er masser af potentiale i den fortælling der følger efter.

God skrivelyst med fortsættelsen.

Mvh. Morten

Det er en glimrende tankevirksomhed du har haft gang i under bruseren og du er god til at formulere dig og ved godt hvor svært det er.
Du har helt ret i de sociale medier og man kommer ikke hinanden ved, som før hen og vi behøver ikke engang 50 år tilbage, fordi jeg er 51 og jeg kan godt huske, da vi ikke havde computer og det tog 2 timer og kommer igennem til fælles senderen i skolen og lige så lang tid og få sendt noget og hvor man ikke havde mobil telefon eller noget som helst. De nærmeste man havde det vi har i dag var, når man ringede til træfpunkt, mens ens forældre ikke var hjemme og fik lavet en rimelig god telefon regning ;-) og der viste man heller aldrig hvad man blev udsat for griner. Og er en skam vi ikke kommer hinanden mere ved og jeg gør hvad jeg kan for det bliver ændret og især overfor yngre jeg prøver at lære dem om at komme hinanden ved og ikke være så slemme ved hinanden....går på VUC, arb og starter pædagog, så mere end rimeligt ung og har jeg intet mod...dejlig modsat dem på min alder :-) Og har selv to unger på 24 og 14 og den store var knap så meget computer, men den lille fik det med modermælken og har computer fra skolen :-)

Super godt skrevet og fine spekulationer, som mange sikkert kan nikke genkendende til - De sociale medier er nutidens måde at leve sit liv igennem og følge med i hvad der sker i alle andres liv her og nu, og for et, to og tre år siden, når folk deler sine minder.
Det er her vi som du skriver, får dagens nyheder og dagens debat, hvor der, pga. den non-verbale kommunikation, desværre er alt for let at svine andre til, fordi de har en anden holdning en en selv - eller den samme som en selv, men som man ikke helt vil stå ved.

Det eneste kritik jeg kan finde hvis det skal være, så kunne det være rart med lidt flere linjeskift, så det bliver lettere at læse. Men emnet fangede mig dog efter ganske få linjer - tak! :)

Mvh Mathias

Jeg kan ikke give kritik, du kan bruge. Jeg vil blot sige, at det er godt skrevet og du har bare så meget ret. Det du der har skrevet, det har jeg selv så ofte tænkt.

Ah-ha, jeg troede du stod midt i krisen, men flot skrevet og jeg kunne føle det hele.

Hej Lærke.
Du skriver godt, det må jeg sige...jeg er en af de gamle, bedstemor til 8 ....men jeg kan godt huske de forvirrede tanker og sorte dage. Jeg vil foreslå dig at læse om buddhisme og hvordan du ved meditation kan finde bla. ro og mening.

Skriv endelig videre og god bedring til dig fra en knap så ung.

Mvh Asilla