Hej Kristine,

av for en historie. Det gør ondt at læse denne velfortalte tekst, men dine letflydende rim hjælper til med at holde fast og læse videre, trods en vis trang til at stoppe, på denne så dybt uretfærdige skæbne som hovedpersonen er blevet tildelt, af skodforældre (!), af 'venner' og af miljø (tilgængelige rusmidler). 'Fremmede siger "tag dig sammen!" - av, det må være socialrådgivere? Jeg har i hvert fald selv hørt den sang mange gange fra kommunale arbejdere, at man er sin egen lykkesmed, trods de åbenbart ikke selv er det, sådan som de alle går ned med stress, og man for 117'ende gang møder en ny fremmed der kun sjældent sørger for en ramme.

Jeg kan se at det er snart 2 år siden at teksten her røg op, og at du ikke har lagt flere ud. Du har ellers talent, når du sådan kan beskrive noget så koldt uden at miste følingen selv og fastholde en klar rød linje hele vejen igennem, uden at miste flowet undervejs. Kulden beskrevet til sidst får mig til at tænke på PTSD, og den følelse af at være død/frossen, efterfulgt af 'tankestop'/'shutdown' som jeg godt kender til, og kaffen som på gaden er mere end guld værd (!), særligt i en kold tid. Tak for at dele her.

Mvh Ansu
PS: Her er nogle musik-tracks der ofte hjælper mig, når kulden tager til, og solidariteten synes fjern. Først to rappere der 'rollespiller' først en narkoman på flugt fra hjemmet, og dernæst en ambulancefører på flugt fra noget andet. (album/mixtape er gratis online, begge rappere er aktivister) Nate - Cold Feat. Cyclonious; https://www.youtube.com/watch?v=XIDxsqqe2U8

MC LYTE - Eyes are the soul; https://www.youtube.com/watch?v=OlTQsfEE1kQ

Her er det Nellie Mckay, der har lavet 2 albums der begge primært omhandler hendes hårde opvækst ('Pretty little thing' og 'Get away from me'); https://www.youtube.com/watch?v=VeEa7evPNuQ