Okay, her blev der godt nok gjort kort proces ;)

Fornemmer jeg lidt inspiration fra 'Dødsspillet' og 'SAW'? Temaet er i hvert fald det samme. Kæmp eller dø. Dræb eller bliv dræbt.

Det virker som om det er en scene der er taget fra en længere historie. Umiddelbart vil jeg sige at, hvis denne sekvens skal stå alene, er du nødt til at kæle lidt mere for detaljerne. Som læser når man ikke at få sympati for en ene eller den anden af de kæmpende. Du anbringer os uden for pigtråden sammen med den råbende folkemængde. Scenen er voldsom, men ikke spændende. Prøv at omskrive teksten, så læseren bliver trukket med, helt ind i arenaen, og lad ham fornemme klaustrofobien og angsten ved at vide, at om få minutter er man nødt til at gøre noget ganske modbydeligt for at overleve...

Det kan blive en fed historie, hvis du skriver den rigtigt ;)

Jeg håber ikke du tager kritikken ilde op. Den var venligt ment :)

De bedste hilsner fra Falcon

Spændende! Jeg vil også gerne høre mere om, hvorfor hun er der. Hvad er der sket? Hvad er det i hende, som gør hende til en dræber?

Men det er jo kortprosa, så jeg synes, det står fint alene. Du kan lave en fin novelle over denne korte handling, hvis du har lyst.

Jeg har lidt kommentarer til følgende stykke:

"Som i ved er det ikke en almindelig slåskamp, hvor man har vundet når modstanderen rammer gulvet. Dette er en kamp til døden!" Han holdte en kort pause, og fortsatte; "I kender reglerne. Vi har fundet 10 tilfældige mennesker. Vi har ikke tjekket styrke, intelligens eller teknik. Ingen kender deres fortid, men det er her deres fremtid afgøres."

"Som I ved" Hvis publikum ved det, hvorfor skal han så fortælle dem det? Det er forfatterens forklaring til læseren, som bliver lidt for tydelig. "I kender reglerne." Ditto.

Men KAPOOOW der er action! Fedt.

Av, for en stærk tekst, du her har begået. Skræmmende om pigen der ud af intet pludselig står midt i en gladiatorkamp med sig selv som deltager! Æv!

Der er lige en hendes/sin-fejl i begyndelsen, som du bør rette:
"Larmen fra den jublende menneskemængde fik hende til at åbne hendes sløve øjne." - Flot sætning ellers, men her åbner hun rent teknisk en andens øjne, og det er jo nok ikke din hensigt.

"Larmen fra den jublende menneskemængde fik hende til at åbne sine sløve øjne."

Som en anden kommentator er inde på mangler der en lidt forklaring på hvordan i alverden hun er havnet dér. Vi får fortalt via toastmasteren, at hun er tilfældigt udvalgt, men jeg vil gerne vide om din hovedperson godt kender den 'leg' - siden hun, ret prompte, kaster sig over sin modstander?
Jeg ville personligt nok gøre en del for at slippe for at slå en anden ihjel
- hvem er hun, der bare accepterer? (trods trussel om vilde hunde ect). Hvad går der gennem hendes tanker de sekunder, før hun kaster sig over den unge fyr?
Her kunne du med fordel indlægge en tankesekvens, der både opklarer lidt forhistorie og måske hvorfor en (ung pige?/kvinde) tror hun kan dræbe en voksen mand i nærkamp. Fra hun står i arenaen og til hun kaster sig over sin modstander.

- Men fed historie, du lægger op til her. Kunne godt læse mere, hvis du kan digte mere til.

Mikala

Har lige læst "Divergent" og kan ikke lade være med at tænke på, om du har hentet inspiration derfra? Ellers en udmærket tekst, endskønt der er nogle småfejl her og der. Bl.a. bruger du fejlagtigt semikolon før direkte tale. Du skal i stedet bruge kolon.

Hej Kristina
Hvilken aggressiv/voldelig tekst, hvor får du det fra?
Fin intens historien, godt fortalt.
Hilsen perlon

Jeg må først lige sige wow, da jeg startede med at læse, havde jeg slet ikke regnet med slutningen. Jeg kan sagtens leve mig ind i hendes vilje til at leve, og jeg synes at du beskriver det hele godt nok til at jeg kan se det for mindre indre øje, hvilket er utroligt vigtigt for mig.
En ting jeg godt kunne savne, er måske en forklaring på hvorfor hun er endt der? Men det er måske ikke meningen? Hvis ikke, så synes jeg det mindre om et stemnings billed, altså det virker som en scene der taget ud fra en film, der kan stå for sig selv, også formå at forklare næsten alt hvad der forgår i filmen. Jeg kan også godt lide at man selv kan forestille sig hvem hun er, hvem han er, og hvordan de er kommet derhen, det giver rum til eftertanke.

Med Venlig Hilsen Katharina :)