Du må forresten undskylde, at min kommentar ligner en mur af tekst - fyldepennen fik vist ikke lige helt fat i de dobbelte linieafstande ... *S*

Lullu

Okay … tænke tænke tænke …
Egentlig ikke en dårlig novelle. Ideen er udmærket. Du er god til at lave flashbacks. Den er meget appetitligt sat op i afsnit, der gør den luftig og behagelig at læse. Du har holdt dig flot til novelleformen: Få reelle personer skildret, et kort og præcist dilemma, et kort tidsrum og få scener, handlingen deler sig over.
Desværre bliver du lidt opremsende i dit sprog. Har fundet et eksempel her:
Nede i køkkenet satte hun vand over til en kop Nescafé. Hun tog en kop ned fra hylden i hjørneskabet, tog så en teske fra skuffen ved siden af vasken og hældte to skefulde sukker, og en skefuld Nescafé i koppen. Så bemærkede hun hvor træt hun var og fordoblede begge doser.
Dette afsnit kan jo rent teknisk koges ned til:
’Hun lavede en kop Nescafé, bemærkede hvor træt hun var og fordoblede dosen af både sukker og kaffe.’
Det bliver her og visse andre steder i teksten meget en fortælling om handling fra handling til handling, og det er ikke helt vildt spændende for læser. Det ville være en stor fordel for teksten, hvis du slettede mange af disse passager, der handler om, hvad hovedpersonen gør, og i stedet lægger mere vægt på dialog.
Al handling skal selvfølgelig ikke smides ud! Du har fx en rigtig fin passage her, som jeg er meget glad for:
Selvom det var sidst på efteråret, og næsten vinter, skinnede solen fra en skyfri himmel, og hækkene på kirkegården var stadig grønne. Præsten stod allerede klar, og pladsen omkring hullet var fyldt med mennesker klædt i sort. Anne fandt en plads, hvorfra hun kunne se lidt af hullet og ikke stod alt for klemt.
Denne passage er rigtig god, for her beskriver du, hvor Anne er, samtidig med at du får lidt stemning og følelse med ind i teksten. Kan du se forskellen i de to passager?
Så ville jeg lige springe tilbage til din allerførste linie i historien:
"Det var en mørk og stormfuld aften..."
Den her er ikke helt god, fordi du bagefter beskriver en succesfuld og dygtig krimiforfatterinde. Den sætning du her har valgt at sige, hun ofte starter sine tekster med, minder mig om den satiriske ”The Julekalender”, foruden at det er noget af en kliche. En rigtig god forfatter starter heller ikke to tekster med samme indledende frase. Så personligt ville jeg stryge dette helt.
Så har du brugt stregen ( - ) til at markere, at nogen taler.
Det er jo ikke ulovligt, så jeg kan sådan set ikke tillade mig at skælde dig ud. *S*
Men mit råd til dig er, at vænne dig til at bruge ” i stedet for -. For det første er det mere overskueligt for læser, hvornår tale starter, slutter og evt. fortsættes, når du anvender ”. Desuden er talestregen på vej ud, og de fleste forlag foretrækker i dag gåseøjnene. ”. En god grund til at vænne sig til sidstnævnte, hvis du drømmer om en dag at blive udgivet …
En ting angående handlingen:
Anne sad lidt og tænkte over, hvad der lige var sket. Burde Inge ikke allerede vide det, som Anne havde fortalt? Er det ikke en moders ansvar at vide sådanne ting om sin egen søn? Anne vidste at hun burde tage til begravelse nu, men spørgsmålene blev bare flere og flere.
Afdødes mor kommer på besøg, og her har du virkelig muligheden for at lade historien udfolde sig gennem en dialog. Gennem dialogen kan du ikke alene skildre, hvem Anne og moren er, men du kan også lade læser få et indblik i, hvem afdøde er, hvilket vil gøre, at læseren kommer dybere ind i din historie.
Gennem lige netop denne dialog har du også mulighed for at skabe den undrende stemning, som Anne giver udtryk for bagefter.
Uden dialogen – hvor Anne er den der skaber undring – kommer det lidt som et chok faktisk, at der er noget galt her. Du lader ikke læser selv danne sine meninger, og det er synd.
Hvis du skrev dialogen mellem Anne og moren, ville din tekst kunne komme til at fremstå meget stærkere og meget mere levende!
Så stoppede jeg lidt op, da jeg læste dette:
— Hans Nybeck, oversætter af profession! Du var den bedste i dit fag, trods den massive mod-gang livet havde givet dig! Mange mennesker bør se op til dig, selvom kun alt for få gør det! Jeg vil åbne deres øjne, det lover jeg! Jeg vil desuden tage mig godt af denne dukke, for jeg ved hvor meget den betyder for dig! Farvel Hans, farvel.
Det bliver lidt for lyserødt og bamse-plysset efter min smag. Fin detalje at hun finder dukken, krydret med det flashback, hvor man får at vide, hvor stor betydning dukken har. Hvis nu Anne knugede dukken ind til brystet, så ville det være nok til at angive, hvad hun følte. Måske kunne hun stille mumle ”farvel”, hvis du gerne ville have det med.
Og du behøver heller ikke hele den passage til at retfærdiggøre, at hun skriver Nybecker-bogen. Slet ikke.
Så min personlige mening - > slet afskedstalen/skriv den om.
Der er nogle andre få detaljer i bogen – fx hvor tænkeligt det er, at huset bliver revet ned på en søndag osv. – men jeg har peget de ting ud, som jeg synes er vigtige for lige netop denne historie. Og så håber jeg, at du vil se det som en konstruktiv kritik, der måske kan lyde hård, men er ment som værende absolut positiv!
Du har en god bund for en historie her, samt en god fornemmelse af opbygningen af en novelle. Jeg er spændt på at se, hvad du kan byde på i fremtiden.
Go’ skrivelyst og tak for fornøjelsen med at læse din tekst.
Lullu