Jeg vil starte med at sige, at jeg kun kom igennem historien af rent principielle årsager. Den begyndte meget hurtigt at kede mig. Det virker også som om, at den faktisk har kedet dig; som om du ikke har haft meget kærlighed at give til fortællingen.
Fortællingen er såmænd god nok, og du har nogle ret gode fortællemæssige pointer, der burde have stimuleret min interesse. Du er fuldt ud klar over 'show, don't tell', og du formår at bygge en vis interesse med at lade Hans have en mystisk skær over sig og portrætteringen af hans selvbenægtelse. Der ligger en diskussion om ansvar og om, hvad man kan afskrive som petitesser - nogle gange kan de have stor betydning.
Men dit sprog er fladt, og det virker ikke som om, at du har taget dig tid til at korrekturlæse. Fx står der næsten helt i starten 'Llige' - det ville stavekontrollen have fanget med det samme. Desuden nævner du navnet Hans et utal af gange. Det er innoverende og i mange tilfælde unødvendigt. Synonymer er med til at få et sprog til at blomstre - du burde benytte andre ord også for at undgå trivialitet.
Jeg ved, denne kommentar kan lyde meget hård; men jeg føler også, jeg må give min helt ærlige mening. Det er bestemt ikke noget galt med dit indhold, dit tema og tankerne bag historien - det er selve udførelsen, der er problemet. Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at skrive samme historie igen; men denne gang med meget mere fokus på, hvordan den bliver fortalt. Tænk over, hvordan den bedst kan fortælles, og så er jeg sikker på, at du kan få noget rigtig godt ud af det her :-)