En virkelig god dynamik i din fortælling. God brug af bindestregerne og en interessant måde at fortælle på. Håber der kommer en del 3! Vil også understrege hvor speciel stemningen er i digtet, at den passer så godt med 'ærteblomstrene' imens 'læreren' havde en anden stemning. Det gør den mere fangende og man begynder at tænke på alle mulige forklaringer på hvorfor Agnes er som hun er.
Men havde lidt svært ved at forstå: 'Sjælens spejle reflekterede ikke længere mig'. Fordi den kan have så mange betydninger, og man kan tolke det på mange forskellige måder. Det er nogle gange en god ting, men i dette tilfælde havde det hjulpet mig at se situationen bedre hvis der kom en lidt mere konkret metafor. Måske du kan tænke lidt over hvilken følelse du vil belyse, og så spille lidt med mulighederne om hvordan du kan vise det. Bare et forslag:) Skriv endelig hvis du vil have jeg uddyber. Er ellers meget betaget af det du har skrevet.
-Bardur

Hej Julie,

Interessant digt med et anderledes perspektiv på at være udenfor fællesskabet, og hvor ønsket om at blive en del af fællesskabbet kommer fra et andet perspektiv, end man ofte ser i andre digte/tekster.
Jeg synes du har nogle rigtige interessante måder at vise Agnes´udenfor fællesskabet = musen vs ærteblomsterne, osteklokken vs klumpen (fællesskabet).
Din brug af synsvinkler er også rigtig godt brugt - med flere af lærerne i begyndelsen og så midten/slutningen en enkelt lærer.
Jeg kan især lide følgende:
"Men for at hun vidste jeg var der
Så hun vidste, hun kunne bruge min gren, til at kravle på
Musen stivnede - bemærkede jeg var til stede - fortsatte
Første revne på osteklokken"

Bedste hilsner Gitte