Meget spændende essay. Jeg læste det ligesom langsomt, i stilhed, på sådan en rolig, lidt trist og så alligevel ikke.. det er sjovt. Den stemning har jeg ikke rigtig oplevet før, mens jeg har læst. Tak for at jeg nu har det :-)
Jeg var meget fanget og opmærksom på dine ord - det er velskrevet og i et dejligt vekslende sprog. Jeg har ikke set den pågældende udstilling, men jeg dannede tydelige billeder i hovedet af hvordan det mon har set ud.
Det er nogle spændende spørgsmål du sætter op, og du får mig virkelig på tanke arbejde..

Sidder stadig tilbage med denne underlige fornemmelse, efter at have læst din tekst. Men på en god måde..

Rigtig godt!

Freja.

Jeg så også et program, hvor der var den, der døde i sin lejlighed og havde ligget der i flere uger. Hans krop begyndte at synke ned i gulvet. Det var forfærdeligt. Jeg tror, at det vil være en forfærdelig død, fordi at ingen lægger mærke til man er væk. Sådan ville jeg have det, men altså. Jeg ser det også sådan.... Når jeg er død er jeg død.
Godt essay. Det fik mig til at tænke.

Hej Juan
Et morbidt emne, men alligevel pirrer det mig.
Fed titel på dit indslag.
Jeg så også den udstilling, kan ikke huske året.
Hader den tanke om, at skulle ligge i længere tid. Det kunne nemt blive tilfældet, for jeg er ikke i daglig dialog med mine naboer og familie. Godt man stadig arbejder, så ville de undres, når man udebliver. Jeg har lige haft blodprop i hjertet og dit emne her, har strejfet mig flere gange. Bryder mig ikke om tanken, men risikoen er der, når man bor alene.
Lejligheden jeg overtog, var også en enlig kvinde, der døde i soveværelset.
Nogen gange tænker jeg på, at alle de døde ser på en, når man sover, elsker, spiser....og tager imod en når man dør, måske kvalt af en kartoffel (det skulle ske 400 gange om året i DK, så vidt jeg husker).
Spændende emne der giver stof til eftertanke.
Vh. Poul

Ganske tankevækkende og interesant historie. Jeg er ikke selv så erfaren med esseys, men efter hvad jeg kan se, har du vist gjort det fint. Det vat meget godt skrevet, og jeg følte ikke, at jeg måtte kæmpe mig igennem hver sætning. Godt klaret.

Aldeles interessant og velskrevet essay om et svært emne. Jeg kan godt huske den udstilling. Og den gjorde også et stort indtryk på mig. Havde dog glemt det igen, til jeg læste denne tekst.

Du spinder smukt en ende i slutningen og det binder dit essay godt sammen.
Undervejs faldt jeg kun over en enkelt lille smutter. Du skriver: "Det trøster mig egentlig at vide, eller i hvert fald at tro, at man, i modsætning til f.eks. bryllup og konfirmation, ikke er deltager ved ens egen begravelse" Det ville jeg rette til 'sin egen begravelse'. Nå, frem for alt velskrevet osv. Men tilgangen til emnet, ser jeg som et ulmende opgør med ateismen, der ellers må have flammet livet igennem. Ganske klassisk ellers. At man, som livet føles kortere, bliver mere optaget, af 'hvad nu hvis'.

Tankevækkende bidrag til en spændende debat. Tak fordi du delte det med mig.

Mikala

Det er utroligt så sælsomme oplevelser man kan komme ud for. Og det er da en trist historie med den mand. Teksten er meget flydende og let forståelig, og emnet er yderst interessant. Og, nej jeg tror ikke du ender som den tidligere beboer.