Hej Emeli

Det er nogle gode spørgsmål du her stiller.
Digtet, kan ligesom alle andre digte, katalysere forskellige tolkninger...
Det er helt okay og det altid en vurdering fra forfatteren, hvorvidt og hvor meget, man burde og skal forklare – med en hvis frygt for at indramme digtet i rigtige og forkerte tolkninger. Derfor er jeg her også lidt påpasselig, men... men men... når du nu skriver at du har brugt tid på at læse, forstå og sætte dig ind i digtet kan jeg ikke andet end at give dig en hvis kado for det. Det mindste jeg kan gøre er at forklare mit forhold til digtet, på et overordnet plan. Jeg kommer altså ikke til svare dig direkte på dine spørgsmål, men give dig et par overordnede ledetråde, i form af en "kort" fortælling/beskrivelse.

Digtet handler, fra mit synspunkt, om at den virkelighed (kultur) vi begår os i, kan virke automatiseret, systemisk og herved meningsløs da ens egne dybeste konstanter kan virke malplaceret i forhold til den selv samme virkelighed. Med tiden kan individet gå i stykker fordi det samtidig næres af den selv samme systemisk illusion, der samtidig fornægter det ægte jeg. Dvs. det man reelt står for. Konkret eksempel er når man gør noget som man inderst inde godt ved ikke giver mening, men man gør det alligevel, fordi det giver mad på bordet, eller gør at man bliver socialt accepteret. Man gør det som alle andre gør, fordi det virker – selvom det føles forkert. Derved opstår kontrasten mellem en systemisk kulturelt forståelse og ens egen tolkning af virkeligheden/verden. Lidt efter lidt tappes man fra energi og havner ved jordbærisen, som hvis man får for meget af den, bliver syg, blind på det 3 øje, og ude af stand til at handle. Med andre ord bliver vi passive, hvis vi hele tiden er medløbere og fornægter vores indre visioner. Hvis vi hele tiden lader os underligge os andres værdier og visioner – og gør det til vores levevej. Værdier som er ligeså illusionelle som så mange andre. Samtidig kan det gøre virkelig ondt at se sandheden i øjnene, fordi man herved må vågne fra det systemiske mønster, og pludselig kan mærke sig selv – i de forhold man nu engang lever i. Det er dog de forhold man er nødsaget til at være i, for at skabe reelle og svære ændringer i sit liv. Jeg kommer også ind på drømme. Her handler det om de drømme der er forplantet igennem vores forbrugerkultur (marketing blandt andet), og som vi narres til at tro er vores egne. Derfor aktiveres vi til at jagte disse drømme, hvorved den selv samme jagt giver penge (jordbæris) til de mennesker, der handler på automatik – og samtidig har denne her indre fornemmelse af, at noget kunne være bedre. For meget jordbæris giver jo faktisk et fysisk dårligt helbred.. og vores samfund er stresset op på et niveau hvor vi har mistet fornemmelsen af hvem vi er. For hver gang vi handler imod vores værdier bliver vi mere og mere blinde og mere og mere mudret til! Der er opstår en dualitet, et kontrastforhold imellem det vi gør, og den vi ønsker at være. Det slider på individet og skaber stress og ulykke. Jeg skriver også om det at handle (og at have muligheden for at gøre det). Der er en overbevisning fra jobmarkedet om at man skal have flere års erfaring og multible uddannelser. Derved er jobmarkedet låst for mange mennesker. Bliv en del af den systemiske tænkning eller blev lukket ude. Det sjove er her... at det er de færreste mennesker der stiller sig selv spørgsmålet.. hvorfor gør jeg det ikke bare selv? Hvorfor vente på uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, eller en anden systemisk virkelighed. Hvorfor vente på den overdrevede titel. Gør dog noget.
Og her til sidst i digtet beskriver jeg så hvordan ens egen forståelse, selv kan ende med at blive systemisk når man
selv tror så meget på det, at ens egne kollegaer, venner, bekendte begynder at se fornuften i budskaberne. Herved skaber man så bare en ny illusion, en ny ramme, at leve i, at opleve. På denne måde er der tale om en form for spiral der på den ene side giver mening og på den anden side det stik modsatte. Dette giver igen frustration... Nu kan vi se spiralen.. og så kan vi kikke på andre samfund og kulture.. giver de mening? Pludselig falder mudderet pakket ind glanspapir til jorden, og vores virkelighed går op for os. Auch... hvor skal vi dog placere os selv??
Nu har jeg beskrevet en virkelighed og et synspunkt der må siges at være lidt tungsindigt.. så vi samler lige op her

Når man har indsigt har man også en masse muligheder. Jo mere indsigt, jo hårdere blive det dog også at være til, såfremt man elsker at tænke, drømme og filosofere.
Med livet har vi dog fået en fantastisk chance for at skabe noget stort. Skabe rammer vi kan udforske.. skabe tilværelser vi kan prøve af – både for os selv og for vores medmennesker. Når vi tør være i sandhedslyset kan vi virkelig gøre en forskel. Men det kræver at vi tør handle på vores værdier og se bagved glanspapiret.. og så kræver det også at vi engang imellem faktisk slapper af i mudderet.. jordbæris i små mængder er jo faktisk ret lækkert når solen skinner :-)

Johannes