5 år siden
| Julie Wiehe (Julie W) Erina - Kapitel 1Mange fine beskrivelser. Beskrivelsen af moren, der kommer hjem, står tydeligt frem. Du beskriver hendes udmattelse kun ved at beskrive udseendet - meget smukt.
Min nysgerrighed blev især pirret, da du beskriver, at moren ikke er i sit sædvanlige gode humør. Men alt for hurtigt afslører du hvorfor, og det kunne godt trækkes ud.
Du kunne også med fordel holde information tilbage om Syrinerne og Klostret og i stedet for at forklare alt med det samme så give læseren lidt information hen ad vejen. Så vil læseren "hungre" efter at få mere at vide. Det gør ikke noget, at man ikke får alt at vide med det samme.
Du kunne eventuelt lade moren fortælle i en dialog, hvordan hun ikke bestod prøven. Det ville give teksten noget liv og trække læseren ind i dit spændende univers.
Jeg glæder mig til at læse mere. 5 år siden |