Hej Isobel Math (siobel),

stærk tekst, i al sin sensitivitet. Jeg læser en lang rejse deri, fuld af kringlede omveje ('Hendes øjne minder, Om træernes blade' - smukt! Livet er bevægelse), men også med en start og en slutning, der bindes sammen - kan man kende nogen uden hvile? Livet er måske bevægelse (kontra stagnation), men kun hvilen giver mening, efter min mening.

Jeg læste som 14-årig om begreberne 'nødvendig narcissisme' og 'de små forskelles narcissisme', uden at jeg fattede hvad de betød (det gør jeg stadig ikke rigtig), men jeg tror at den læsning dengang hjalp mig. Jeg tror dog også med sikkerhed at digtet her ville have hjulpet 10000001 gange mere! Jeg læser i hvert fald meget af begreberne, som jeg forstår dem, i det dit digt / kunst. Stærkt gået. Jeg har aldrig selv som sådan skrevet længere digte med store bogstaver for hver linje, men kan se her hvor vigtigt det kan være ift. erkendelses-process, som i 'et skridt af gangen'.

Mvh Ansu
PS: Her er et 2-min musikstykke/spoken word, af Blackalicious og Erinn Anova - Searching; https://www.youtube.com/watch?v=nWGnbI7QjQQ