8 år siden
| Irma Friis (Siloki) Nørrebro skygger
Svarkommentar Hej Majbritt.
Tak for din kommentar. Jeg jonglere ofte med dette emne. Jeg kommer til at tænke på Dan Turells digt 'For meget, mand (det er ikke let)' Hvis ikke du har læst det, så vil jeg anbefale det!
Tak for at gøre mig opmærksom på det sproglige. Jeg er stadig i proces med at finde min stemme. Det vil jeg arbejde på.
Jeg håber vi krydser veje igen! 8 år siden |
8 år siden
| Majbritt Tilsted Kirkeby (Majbritt) Nørrebro skyggerHvor er det en god novelle. Virkelig! Din levende beskrivelse ag kvarterets personager. Og selve historien perfekt bygget op. Den afsluttende bemærkning som sætter temaet i relief.
Jeg smiler til ham. Lader som ingenting. Blander mig ikke. Det er så godt.
Sprogligt har den også gode kvaliteter. Fx at du kalder de subsistensløse for skygger. Og leger med dette.
Hvis du KU få nogen til at hjælpe dig med at stramme op i sproget ligger her en virkelig finn og helstøbt lille fortælling. Jeg ønsker klart at læse flere noveller af dig. God søndag. 8 år siden |
8 år siden
| Irma Friis (Siloki) Nørrebro skygger
Svarkommentar Hej Asta. Tusind tak for din kommentar, det dejligt at du har sat dig ned og brugt tid på at sætte ord på din oplevelse. Når det angår noveller forsøger jeg tit at undgå for mange metaforer, da det hænder at jeg mister mig selv i dem og glemmer historiens kerne. Det glæder mig at du som læser har fanget hvorfor jeg har delt denne her historie med blot disse ord - ikke mindre eller flere. Jeg håber vi krydser veje igen! 8 år siden |
8 år siden
| the nurse Nørrebro skyggerflydende tekst, der straks fænger med en næsten krimiagtig stemning. Jeg mangler lidt forklaring på begreberne akvariefamilier og teamfamilier. Kan du gøre det tydeligere i teksten( jeg er ikke fra Nørrebro) Ellers et meget malende bilede af miljøet. jeg ville elske en fortsættelse 8 år siden |
8 år siden
| Asta Bro (Asta_Uerk) Nørrebro skyggerDet første jeg bemærkede, var novellens energi. Den var dyster men alligevel også på en måde lys. Jeg tror det var mystikken i det hele der gjorde at mørket blev jaget på afstand.
Jeg nød at man som læser blev taget i hånden, og man ikke skulle vrænge hovedet i metaforer i hver anden linje. Men simpelthen bare nyde at her havde man fundet en fortælling som bare længtes efter at blive fortalt. Tak for det 8 år siden |