4 år siden
 | Niels Engdal (evighedsblomst)
Duften af sort kaffe og lavendlerHej Ida! Kan godt li din tekst. Fortæller om den sælsomme blanding af oplevelser, som et liv består af. Det gode, det onde, alt det midt imellem, og det at dejlige oplevelser ikke er forundt alle- i hvert fald ikke på samme tid. Vh Niels 4 år siden |
4 år siden
 | Johannes Hansen (svævende-sind)
Duften af sort kaffe og lavendlerGodt skrevet.
Ja det er tragisk. Jeg bryder mig heller ikke om den sandhed du her beskriver. Har selv brugt oceaner af tid på at tænke de store tanker omkring eksistens og har måtte sluge nogle "erkendelsespiller" undervejs. Det er prisen for at finde svar på de spørgsmål man stiller.
Tilbage til din tekst.
Jeg vil rose den for at have et klart sprog, og et klart udtryk. Den er kort, præcis og alligevel findes der tid til mystik og refleksion. Dine ordvalg er interessante og igennem sirlige kontraster skaber du, for mig som læser, meningen i dit skriv: Mørkeblå vs. Silkebløde, Lagner, Ocean, Varme, Kærtegn. Jeg tænker med det samme. Hvorfor Mørkeblå? Mørkeblåt fordi det er trist, men med de andre valgte ord, samtidig fremstår som det blødeste og kærligste silke, der luller mennesket i søvn 'en slags illusion' (derfor lagner), og er så troværdigt grundet oceanet af mængder af det, eller dybet i katastrofen, om man vil. Det er let at blive naret. "Når huden omfagner uniformen" - titlen bliver ét med mennesket, og herved skaber en form for mening ... en konstrueret mening dog. Katastrofen er når hele denne tilværelse serveres som værende kærlighed, når det er på bekostning af så megen lidelse. Du får bagsiden, lidelsen, uhyggen, ned i en kop kaffe som i den grad er forbundet med hygge. Til sidst runder vi af med utopiske og idyaliserende nuancer af lavendel, og det klare budskab serveres!
Og hvad så lige med den konstruktive kritik?
hmm ... det må være, mens jeg skriver dette -
Hvorfor har du kun udgivet et skriv herinde?
Tak for oplevelsen og sandheden! 4 år siden |