Indfanger på bedste vis følelsen af at være bænkevarmeren, specielt når man hænger ud med andre som er bedre til score og få opmærksomhed

Hej Helena
I det første afsnit forstår jeg faktisk godt det med de forskellige årstider, hvordan de kan påvirke på forskellige måder, og nogle gange sætte en depression i gang.
Dine næste afsnit er forvirrende, men jeg opfatter det som depresssionens tamke mylder, der kører rundt i hovedet. Også en kæmpen for at komme ud af depressionen.
Og som dit slutreplik siger: "Jeg er her endnu", at nu er depressionen væl.
Vh. Jytte

Delligt digt der lige er min kop the.

Jeg fik kaffe i sutteflasken som spæd
sammen med et skvæt mælk som var lige
ved hånden.

Fin oplevelse
og godt skrevet
Takker.

Super fint.. og bestemt ikke fjollet (som du selv skriver) :) Der er nogle linjer som danner en god stemning såsom "Tvinger den første kop ned med et smil foran bedstemor når hun tilbyder det" og "Man lover ikke noget når man byder en pige ud på en kop kaffe siger han, men håber inderst inde på at hun ved hvad han mener.
Fuck at at sige hvad man mener. Det er så meget flottere med lidt ekstra glitter".

Da jeg læste digtet fik jeg lyst til at du beskrev selve smags oplevelsen mere - fornemmelsen af kaffen i munden, følelsen den gav, smagen lignende men på den anden side... så er det jo kulturen og ikke smagen du ønsker at fortælle om. Tak :)

Tænker på hele kulturen om at drikke kaffe og hvor voksent det er. Nærmest som om det er en overgang hvor barn er varm kakao, og voksen er kaffe.
Du har fanget det virkelig godt i dit digt. En fryd for øjet jeg vil læse mens jeg drikker noget kaffe.

Hej Helena
Du har ramt kaffekulturen meget præcis, med alle de nuancer der er.
To ting rammer mig: Disse linjer: "Tvinger den første kop ned med et smil foran bedstemor når hun tilbyder det.
Brug syv teskefuld sukker og en skvat mælk for at gøre smagen mildere."
Den gammeldags fordom om, at man skal lære at drikke kaffe, det er bare normen.
Og disse linjer:
"Din mors smil da du fortæller at du er begyndt at drikke det, og hun siger endelig, og hælder op til dig, du sluger nok tre kopper af det, er det begyndt at smage okay?" Igen pres fra omgivelserne. Fordi kulturen i Danmark er kaffe.
Jeg har aldrig ladet mig presse, men har fulgt mine naturlige smagsløg, som fortalte mig, at det smagte forfærdeligt. Og en bivirkning var der også, jeg fik både kvalme og ondt i maven af kaffen. Så nu hellere holde mig til min gode gamle The. :-)
VH. Jytte

Hej Helena
Dit digt rører mig uendeligt meget, som jeg kan forstå er meget personligt.
Smerten ved at være uelsket må være meget svær men jeg fornemmer alligevel at du på en eller anden måde kæmper. Kæmper for at være den du er, og for at blive elsket for den du er.
Om man skal have medicin eller ej ved psykisk sygdom er oppe i medierne lige nu og der er mange holdninger til det.
Tak for dit tænksomme digt.
Vh. Jytte

Kære Helena,

Forvirret jeg blev, spændende læsning, måtte læse den igen - lidt flere kommaer ville intet ondt gøre ;)

Mvh.

Du får berørt mange ting, og kommer godt omkring det i teksten. Ikke mindst magtesløshed.
Fin tekst.

Mvh.
Lejsy Storm

Haha, hvor er det sandt! "ej, page ville klæde dig bedre", "Jeg kan ikke forestille mig dig med sort hår", Guuud, hvor er dine krøller bare SKØNne".

Girl problems! elsker det!

Digt digt er stilmæssigt en hybrid mellem andre genrer, men jeg kan godt lide formen. Det virker som om, at års opsparet frustartion kommer ud, og du får med mange nære virkelighedsnære eksempler og absurditeter vist - som du skriver, hvordan det kan være et føle sig uelsket.
Godt skrevet.

Hej Helena
Venskab kan være mange ting som du beskriver her i dit digt, set fra 2 sider.
Som her hvor det bliver til en form for mobning, fordi veninden er med til at grine af hende. Veninden følger hvad hoben gør.
Mobning fører til ensomhed ved vi alle, men også til mindre selvværd, angst og måske depression.
Fint du har taget emnet mobning op.
Vh. Jytte

Det var virkelig spændende, men jeg ville ønske teksten var mega lang!

Velskrevet digt der sætter andres meninger op imod ens(dine) egne, og flot viser det kaotiske ved at skulle lytte til andres kritik/komplimenter, plus det skadelige ved det. Virkelig fedt digt!!

Hej godt skrevet med venskab og ensomhed. Håber der kommer mer.
Hilsen samantha

Hej Helena
Dit digt fik mig til at grine, for vi kvinder tænker virkelig meget over alle de hårproblemer, som vi får dem til at være. Måske skulle man bare være sig selv, og lade være med at gruble over det, og bruge sin intuition.
:-)
Vh. Jytte

Glad 4 jeg er en fyr! Blev helt stresset.
Udover det, så synes jeg, at det var et meget anderledes digt. Det kunne jeg godt lide. Det fik mig til at tænke på, at vi har så travlt med os selv, men måske har vi bare for travlt med alt muligt andet, hvor håret bare symboliserer det, i digtet.
Meget godt pakket ind. Nice job.

Griner nok digt :)

Jeg kan godt høre alle spørgsmålene kvinder også tit stiller sig selv når de betragter deres kropsbehåring.

Hvis jeg skal påpege noget, så synes jeg det er længere end pointen er :) Men ellers rigtig godt

Ha! Jeg er vild med det her digt! Det fanger virkelig hvad vi kvinder går og siger (og dømmer!) om hinanden, men på en meget tør måde. Jeg kunne ikke lade være med at le lidt for mig selv, da jeg læste det, for det virker jo absurd - men vi ved alle at det er sandt. Rigtig godt skrevet og sat sammen.

// Lea Binta