hej Hans.
det gør det i hver fald.
og nogen gange bevæger det sig for stærkt. smiler.
mvh Schane.

Skræmmende og uhyggeligt digt, men alligevel yderst tankevækkende! :-)

Nej, brug du hellere dolken til at snitte træ med, du skal helst ikke skære i nogen. Det er skræmmende hvor meget ondskab vi mennesker er i stand til at begå, heldigvis vælger de færreste at gøre det. Tak for dette digt. Det var fantastisk.
En lille rettelse: Jeg mener, at sværdet er det og ikke den ;)
Mvh. Wavie

hej Hans.
jeg har freden i mine åbne udstrakte hænder,
men hvis jeg knytter dem,
bliver de til våben uden ender,
men heldigvis kender jeg ingen med våben,
hos mine venner er armene altid åben.
(det går skarpt til hjemme hos dig)
mvh og smil fra Schane.

Dit digt får mig til at tænke nogle tanker jeg også har tænkt før; man har magten til at gøre så meget ondt. De fleste mennesker benytter sig heldigvis ikke af det, eller hvad?
-Luna

Dejlige billeder du får malet og gemt i dit sind.
Alle kvinder er fotogene i slige stunder

Dbh
Hj

Hej Hans

Hvor kan jeg godt lide den måde du skriver på, som små billedsessions der pirrer sanserne.
Den sidste strofe stikker lidt ud i forhold til de andre, og kunne måske på en enkel måde gøres mere ens i rytme men det kommer jo også an på, om det skal stikke ud, - det kan jo også give en effekt, som fx. at glæden bruser over.
I øvrigt lagde jeg mærke til, at tæerne/fødder er nævnt i de 3 første strofer, - tæerne der sanser sommeren, - skønt, det er jo lige præcis det, de gør
Der er varme og kærlighed til livet og kvinden/kærligheden i digtet, jeg nød læsningen i fulde drag

Mvh Jytte

Et rørende digt Hans, hvor" hun " er i centrum og nyder dit nærværs med linsen. Fink

hej Hans.
det er nogle smukke billeder,
du har fået ud af den fotosession. smiler.
mvh Schane.

Det er lige med at fange de rigtige øjeblikke, så vi har dem som evige minder. Flot skrevet :-)

hej Hans.
jeg har også en masse minder.
men det er sjældent jeg tænker på mig selv.
måske var det på tide, inden jeg glemmer mig selv. smiler.
mvh fra Schane.

Ja nogen gange ser man mest på hvad andre har gjort. Det er lige som med andres fejl, dem kan man se, men ikke ens egne. Fint lille digt der minder os om at vi ik må glemme os selv.

At definere sig selv kan være svært, hvis det først er nu du skal til det, med mindre du med dit digt vil fortælle om demens. De fleste mennesker har deres særpræg, som man husker. Fint digt Hans. Fink

Jeg synes dit budskab er meget tankevækkende, at se til bage på de, der har gjort forskellige indtryk, hvad enten det var godt eller skidt. De mere anonyme pæne og smukke, der gør hverken eller er glemt. Og somvtiden er gået har man glemt sug selv, måske ved blot føle sig som medløber eller iagttagende af andre. Det kender jeg fra mig selv.
Jeg jan godt se lidt af formplet med starten "jeg mindes" Kunne det være en ide at reducere antallet jeg synes umiddelbart, at budskabet om hver af dine "udvalgte" kunne stå stærkere.
Bare en tanke .... Men godt digt ihvertfald.

Dbh
Hj

Interessant digt, der tydeligvis svæver fra den grumme virkelighed til TV-skærmens ditto, frem og tilbage. Godt digt der balancerer fint. Jeg kan også godt lide titlen, der antyder at hvad der end sker i verden, tæt på eller i Kina, så 'sidder jeg ned' (og lader mig ikke så let flytte).

Godt lide!

Mikala

Som at være tilskuere til et teater hvor det hele foregår på scenen, og beskueren ikke fortrækker en mine. Der skal smækkes hårdt med døren, før det opfattes at der er krise. Digtet er til dem der leger struds, problemet er nok væk, når den er tilbage med hovedet. Godt gået Fink

Det kan være godt at sidde ned ved oplevelsen af de forfærdelige nyheder, og den uundværlige varme kaffe til at styrke sig på. Men det ser ikke ud som om der er nogen bekymring hos beskueren.

Dbh
Hj

hej Hans.
ja sådan kan man også blive forladt, men man sidder passiv i stolen foran tv´et med sin kaffe, og er helt ligeglad med det der umiddelbart er omkring ham.
måske er han bare ligeglad med at hun går.
mvh Schane.

Hej Hans
Spændende digt, som gør mig nysgerrig på hvad der egentlig foregår, en mand sidder i "sin stol" og ser fjernsyn mens han drikker kaffe, er alt det andet der foregår så noget der sker i fjernsynet, eller har han mon fået det hele rodet sammen, så han i virkeligheden sidder som en "grøntsag i rullestol" og bliver forladt af kæresten/konen?? Mens vold og krig ruller hen over skærmen, dejlig fredelig kaffebeskæftigelse kan man vist ikke kalde det. Som du kan se er der masser af stof til eftertanker her dit digt virker wauw tak for ordene fra Ulla

Meget fint digt. Jeg tænker, at man for det meste bare lukker øjnene for andres problemer. Alle er deres egen lykkesmed.

Jeg kan rigtig godt lide dit digt, som jeg forstår det, handler det om, at verden er af lave, men mange vil bare i fred nyde deres egen ro. Det er super relevant.

rigtig godt digt.
trist og sørgeligt.
håber han finder modet til at komme udenfor igen.
mvh Schane.

virkélig god læsning, et digt der får en til at tænke. Jeg-personen har i hvert fald noget at slås med

Rigtigt fint digt med en god kompositon men meget trist.