så kort, dog så sigende. at kunne give så meget på så få ord er en kunst ikke alle kan mestrer, det vil jeg mene du har. Når jeg føler jeg kan spejle mig i et digt bliver jeg så glad og så sikker i det. Tak for at give mig det
og damn hvor ville jeg ønske mig at jeg selv havde skrevet dette

livet er mørke og livet er lys. Mange oplever denne ubalance og lever mere i mørke end i lys, og uden lys ser man ikke livets blomster. For meget lys og man bliver afstumpet, ligeglad -uden intensitet. Livet handler om balance, det er hele tiden det punkt vi forsøger at finde.

Fugl Phønix opstår af sin egen aske som et nyt og stærkt væsen med nye øjne på verden og fornyet styrke til at møde den. Barndommens barske introduktion til livet er lidt sådan. Af hårdhed kan komme godhed, af barske kår kan komme indsigt. Så lad det være mit håb til dig, at du må styrkes af det du har set.

Ligesom eet af dine andre digte, lykkes det dig at lave et stærkt komponeret digt i en enkel form, der lyser af afklaring og styrke. Tak. Og held og lykke med at svømme videre op imod livets strøm. Man er en flot laks imens man svømmer. Kender det fra mig selv.Niels Snowlion

EN flot måde at se det på. Jeg er selv et overlever-barn, der voksede op i et misbrugerhjem. Det er flot du skriver du ikke flygter mere, men det er for mig en udfordring at finde harmonien selv efter mange år. Man skal ikke glæde sig for tidligt.

Den stærke afslutning fungerer super godt, både som en reminder men også som et stålfast mål og beslutning. Håber du kan vedligeholde styrken til at blive ved med at forblive plantet og til stede, og stå ved din endelige beslutning.

Du beskriver noget af en lidelse historie som man ikke har nogen beskrivelse af, ud over at du flygter, men du har sikkert haft gode grunde for din flugt. Jeg kan godt lide din text: min flugt slutter her. Min erfaring som et ældre menneske er, at der kan være to veje. Der er børn som reagere med at være ansvarlig for deres forældre og omgivelser, min søsters datter var sådan og er det stadigvæk i dag og det uden at være blevet bitter. Tillige med styrer hun deres firma og ser efter at alting går som det skal.

Sikke en rørende tekst! Jeg tror på at langt de fleste kan relaterer til trangen for at flygte fra den brutale virkelighed. Jeg mærker virkelig dine ærlige ord. Indsigtsfuldt og giver stof til eftertanke.
Bliv endelig ved med at dele det inspirerende arbejde! Tak.

Puh det er virkelig rørende, og mega stærkt digt.! Så hudløst ærligt, og så råt.
Om at flygte og måtte vende tilbage... til man finder styrken til endelig at slippe fri.
Tak for deling, og vild med afslutningen "Min flugt slutter her".

Virkerlig bevægende.

Sikke et smukt digt!
Fyldt med smerter og traume!
Jeg kender godt til det med ikke at blive hørt eller set.
Det er bare ikke i orden!
Jeg håber du bliver behandlet ordentligt i dag!
Mvh Julie Gry :)

Først, er vild med dine rim og rytmen.
Og så er det smukt, rørende og trist på samme tid.
Barndommens gade, på godt og ondt.
Nogle flygter andre søger tilbage til barndommens gade.
Tak for deling

Hej Flora,

ouf, det er godt nok klamme scener og en tragisk historie, som jeg inderligt håber er så meget fiktion som overhovedet muligt. Jeg var ved at droppe læsningen efter første del, men kunne også med det samme se at dit sprog er yderst veltrænet og at der er en mening med historien, samt at det ikke er endnu en historie om en krænker og en frelser (frelser - f. eks. en betjents perspektiv der redder pigen), men også er om offeret for overgrebet, hvis stemme så sjældent høres, hvis perspektiv er for grufuldt at bevidne.

Du skriver glimrende, med et levende sprog uden brug af unødvendige tillægsord, og med et sobert ordvalg der vellykket gør brug af de 2 hovedpersoners perspektiver og hvilken jargon de kunne tænkes at bruge. Nietzsche-citatet er med til at skabe en tillid fra læser til forfatter, der ellers nemt kunne brydes med så brutal en indledende scene.

Ift. emnet tror jeg at du rammer den pædofiles patologi vellykket; at svinets motivation for overgrebet handler om magt, om sadisme og besiddelse, og om vellykket at kunne forråde en andens tillid og derved kunne lægge skylden og ansvaret over på offeret, for "hun kunne jo bare have valgt anderledes" - groomings-processen tror jeg er en essentiel del af det der driver de pædofile og seriemordere, og sådan tolker jeg din histories budskab: en undersøgelse af hvad det er der får sådan en sindssyge frem i så uhyggeligt mange mennesker.

Jeg vil dog også sige, at trods dit glimrende sprog så lander historien lidt fladt og uforløst hvor jeg selv sad tilbage og tænkte på hvad pokker meningen er med så grusom en tekst - grundet det sobre og (jeg håber ikke at du misforstår følgende) kolde/pragmatiske sprogbrug, så føles slutningen mere som en kapitel-afslutning end andet, hvilket måske også er meningen? Desuden er de første sætninger efter citatet lidt forvirrende, og tekststrukturen kunne have godt af flere mellemrum/dramatiske pauser og af grammatisk gennemgang.

Tak for at dele en vigtig historie, som jeg igen håber inderligt er fiktion trods forfatterkommentaren - jeg håber at du deler mere herinde, og at du holder fast i dit åbenlyse kreative talent for at beskrive scener og får skrevet mere :-)

mvh Ansu
PS: som overlever af overgreb i barndommen og som en der har mødt mange, mange andre overlevere, så er min oplevelse at de der er hårdest ramt ift senfølger er dem hvor tillidssvigtet har været størst - jo tættere en relation til krænker, jo vanskeligere eftervirkninger. I gruppeterapi har jeg mødt en enkelt der blev udsat for decideret tortur (omend alle overgreb selvfølgelig er tortur og seksualiseret vold), men vedkommendes senfølger var mindre end andres - fordi at det havde været en fremmed der gjorde det, og ikke nære omsorgspersoner. I din historie fornemmer man så tydeligt den stakkels piges håb om endelig at have en voksen på sin side, og hvordan det håb tiltrækker og søges dræbt eller ejet af den vampyragtige mand, et vigtigt aspekt ift. emnet, tænker jeg. I musikkens verden er der ikke mange der synger om at overleve overgreb, så jeg får lyst til at nævne jazz-sangerinden og pianisten Nellie McKay som på hendes 2 første albums, "Pretty Little Head" og "Get Away From Me", synger om hendes vej imod livet, samt at få placeret skylden hvor den hører hjemme. Også sangen "Don't Hide It" af Lowkey og Logic (hiphop) handler om det, hvor den fiktive tekst blev til som velgørenhedsarbejde - begge rappere rapper desuden om meget om psykisk sygdom, om smerte og om håb.