Hej Fenella! Da jeg begyndte at læse, måtte jeg bare blive ved for den ene sætning griber den næste i et meget flot og flydende sprog. Også elsker jeg historien om haven, hvor det er Jette, der bestemmer og der skal ikke være noget ukrudt - det skal væk. I et parforhold kunne hun ikke styre og bestemme alt, sikkert heller ikke på arbejdet; men det kan hun i haven, hvor alt det man kalder ukrudt luges væk. Og genboen, som hun også betragtede som ukrudt blandt mennesker kunne da bruges som. kompost! jeg elsker denne novelle. Tak fordi du delte.

Det var synd for papegøjen.
Bortset fra det kom man til at længes efter haven i denne velfortalte novelle. Jettes person kontra Svend fik ikke for lidt. Jeg fik aldrig sympati for nogen af dem. ;-)

hilsen Rud

Ha ha, først bliver man revet med af denne lille omhyggelige og pertentlige nærmest ensomme dame, som giver udtryk for at hun trives nøjagtig som hun har det, på sit eget perfekte lille frimærke, men kun indtil naboen flytter ind, og ødelægger alt med sin uhumske fremtoning.
Men uha da da, man skal vist passe godt på de der små ældre perfekte damer, for de kan da vist finde på hvad som helst.
De rydder jo åbenbart alt ukrudt af vejen.!
Godt skrevet

Personerne er godt afbilledet - specielt Svend. Et rigtig ukrudt blandt mennesker, mens Jette er et ordensmenneske. Ukrudt er noget skidt at have, men så er det jo godt Jette ved hvordan man behandler det.
Forholdet mellem Jette og Svend må bare kulminere på et eller tidspunkt. Jeg kan med lethed se personerne og deres væsen for mig, mens jeg smilende venter på at det skal gå galt.

Historien er tilpas mørk og minder mig om tv-serien, Tales of the Unexpected (1977), hvor der blev afsløret nye makabre fortællinger hver uge på tv. Jeg kunne snildt se denne historie for mig iblandt disse fortællinger, hvis showet stadig eksisterede.

Tak for tilpas makaber underholdning.
David

Jeg må sgu indrømme at den fangede mig. Jeg går ud fra hun gjorde Sven til kompost, det er et virkelig humoristisk tvist. Man løser sine problemer med det man kender.
Jeg kan rigtig godt lide dine beskrivelser af komposten og blomsterne, det bærer historien rigtig stærkt

Fantastisk godt


mvh

Ramfis Rûllémâdräss

Jeg kan rigtig godt lide din tekst. Det er en virkelig fed slutning, som giver stof til eftertanke. Gad vide, hvad der virkelig er sket med Hermans kone?

god og spændende læsning

Jeg vil virkelig gerne høre meget mere til den gode pastor Beck – den lidt mystiske og mørke stemning gør at man bliver meget nysgerrig. Jeg tror altså at teksten egner sig til meget mere end en lille novelle. Mvh. Hans Ib

Dejlig, letlæselig tekst, og rigtig fine beskrivelser.
Jeg glæder mig til - forhåbentlig - at læse mere om Herman Beck end dag! :)

Hej Fenella
En rigtig fin novelle. Også jeg synes på pastoren er fint beskrevet, og især mødet med musiklæreren er rigtig godt.Og hvis det er en tekst du vil arbejde videre med,
er det jo rigtigt at det er for tidligt i historien at få mistanke til pastoren. Mistanken må hellere komme hen af vejen som små dryp. Som kort tekst kan den sagtens stå som den gør. Tak for ordene fra Ulla

Flot arbejde, fint portræt af det sårbare menneske og de virkemidler der skal til for at overleve. Læst med velbehag.
Tak.
Hilsen Poul.

Hvis din primære forespørgsel er, hvorvidt teksten er god nok og har tilstrækkeligt potentiale til at være værd at udvide og gøre færdig, bliver det et rungende ja herfra! Du får sat en stemning via en fantastisk indlevende beskrivelse af hovedpersonen, men især af den lille by. Mere, tak :)

Ingen kommentar fra mig uden malurt i bægeret, som forhåbentlig er konstruktivt og brugbart.

Hvis du udvider historien, kunne jeg godt have en fornemmelse af, at du næsten har sat stemningen for godt. Eller rettere for hurtigt. For byen, men her især af Herman. Det afhænger, forstås, af hvor langt et format du tilsigter, hvor slem ham Herman skal være etc. Men som en strøtanke - og fornemmelse - kan jeg forestille mig, at det MÅSKE kunne være mere effektfuldt, at byen er en kedelig, stille by, mens Herman blot er den sørgende enkemand; med et eller to lille hints til noget andet her tidligt. Mens der, mere langsomt, bliver åbnet op for posen af tingenes sande tilstand.

"hans nu afdøde hustrus rolle." Det er muligvis mig, der er i besiddelse af et for dystert sind, men jeg læser - i kombination med den senere forklaring af, at hun teknisk set er forsvundet - en hook/et hint til, at han ved, at hun er død. Ergo at han har slået hende ihjel. Viser det sig at være sandt, vil jeg som læser blive skuffet over, at et væsentligt plot point (antager jeg???) har været så tydeligt hint'et så tidligt. Viser det sig ikke at være sandt, vil jeg være skuffet over at et tidligt løfte er brudt. Lose-Lose situation imo. Som absolut minimum skal hun også erklæres død i den senere forklaring.

"de moraliserende speltmødre." Moraliserende er overkill imho. Det er implicit i hele bacon/ærte-scenen, og i selvsamme sætning: "nogen, der skulle synes noget"

"....lød en frisk stemme bag ham. Vi glæder os til gudstjenesten i morgen! Den friske stemme...." Foruden frisk er nævnt dobbelt, havde jeg helst været foruden begge to. Jeg er "der" selv ud fra din dialog og scenen. Lad mig selv "høre", opleve og finde ud af hvad stemmen er.

"den lalleglade musiklærer..." Lidt den samme, hvor du falder i den gode, gamle show, don't tell fælde. Hvilket bare er mere tydeligt her, fordi jeg allerede næsten er der selv med vippen på tæerne; kombineret med øko mælk og byen generelt. Og jeg når helt sikkert selv det sidste stykke med den efterfølgende dialog. Men lad mig selv komme til hvad og hvordan musiklæreren er; baseret på din prosa :)

"...et anstrengt smil..." Det samme.

Og nu skal jeg nok klappe i :)