Jeg er vild med din indledning og man bliver hurtigt klar over, at det nok egentlig ikke er kaffen det handler om. Hvis det var, så ville dårlig kaffe næppe heller fremkalde så stærke følelser - ingen gang selvom det har stået på længe. Skal jeg filosofere lidt, så burde de måske havde arbejdet på kaffen i fællesskab, i stedet for at brygge på den hver for sig - men nogengange skal kaffen måske også bare have lov at dø.

Man får et stort indblik i deres indbyrdes forhold, selvom teksten er relativ kort. Måden du indleder og afrunder teksten fungerer rigtigt godt - man er med lige fra start og føler også at historien er afsluttes ordentligt, når sidste linje er læst.

Skal jeg komme med en smule kritik, så starter du i datid "Peter satte med ét koppen ned og rejste sig fra sofaen" og springer så til nutid "Peter river kaffemaskinen ud af køkkenskabet". Synes også du bør overveje om det er nødvendigt, at benytte deres navne hele vejen igennem. Personligt synes jeg forøvrigt ikke det gør noget, at du er meget tydelig med symbolikken, selvom mindre måske kunne gøre det. Tak for historien. Vh.

En ret vidunderlig ide at lade kaffen symbolisere et forhold der er kedeligt og dødt. Og din situation ml de to er fint beskrevet. Slutningen er super god. Jeg kan virkelig godt li din lille bitte tekst der siger så rigtig meget.
Du bliver måske lidt for tydelig i din symbolik nogle steder. Fx netop når du kalder kaffen kedelig og død. Man forstår det så fint alligevel.
Men jeg syns altså din tekst er fantastisk og det triste endda en anelse humoristisk.

Du lyder præcis som mig for 15-20 år siden. Lev livet ognyd din ungdom. Det er en tid du altid kan se tilbage på med glæde. Denne tid ogdisse minder vil følge dig altid.

Hej Emma. Jeg kan godt lide dit lille skriv her :-). Især din "uden brød"-metafor og sætningen om, at han ikke er "den første, der skyller mig med ud med sveden når han går i bad" - spot on!
Tekstens budskab bliver dog lidt forvirrende for mig, da det virker som om, du modsiger dig selv - "jeg kan godt se det, det med at det er sluddy, men jeg kan ikke forstå det". Du giver dem ret og så alligevel ikke. Du siger, du ikke skammer dig, men for mig skinner en tydelig tristhed igennem, som netop er forårsaget af det her uforpligtende sex.
Må indrømme, at jeg ikke sidder tilbage med en følelse af, at one night stands er helt okay, hvilket i de sidste linjer lader til at være din hensigt. Men det er måske i virkeligheden dét, der er din pointe? For mig er det netop et godt billede på virkeligheden - det er nemlig lige præcis den der indre splittelse, man rammes af igen og igen, hvis man er en single, der jævnligt har uforpligtende sex - man vil gerne sige, at det er okay, men er egentlig heller ikke selv helt sikker på, at det er det.
Du rammer nogle super fede ting, som jeg som single kan genkende, og du får beskrevet det på en interessant og læsevenlig måde, som sætter gang i tankerne. Godt gået :-)

Hej Emma :)

Jeg syntes du har skrevet en frisk, fangende tekst, lige fra første ord til det sidste. Sproget du bruger i historien virker rigtigt godt, synes jeg og mens jeg læste det var fortællingen nærmest som et surfboard som flyder hen af bølgerne - altså at historien bare flyder derudaf og pludselig er der ikke mere at læse! Desuden er der også en rigtig god morale, som sagtens kan gælde for alle - altså både kvinder og mænd.

Vh Kristian.

Fin tekst og fine reflektioner. Gør det endnu dybere, og forklar os via din handling, hvorfor det ikke er ligemeget, hvad andre tænker? Hvad bremser hovedpersonen fra at gøre hvad hun har lyst til?

Derudover, hvis manden ikke har lyst til mere, er det vel hans valg, og hun skal være glad for, at han siger fra nu, hellere end senere? Eller?

I princippet bør det vel ikke gøre nogen forskel på kemien, om man har sex på 1. eller 8. date? Hvis manden smutter efter han har fået sin pris (sex), smutter han vel uanset hvad på et eller andet tidspunkt?

Håber hun tager din hånd og lukker dig ind den stille pige og viser hvem hun er og smukt skrevet og bare det var mig der mødte dig og du gjorde sådan ved.
Alt vel i det nye år Kh Sys

Hej Emma, thumbs up for at dele historien og en endnu større tommel for at sprede lotusblomstens glæde! Lad endelig vær med at pakke skinkegardinerne sammen fordi dømmende folk ''stirre'' på dig, de fleste af hannerne er nok alligevel jaloux, på ham som ramte jackpot.
Fuck the walk of shame and enjoy the walk of glory ;-)

Jeg vil gerne kommentere på selve skrivestilen, fordi det er det, jeg mener, at Fyldepennen handler om. At udvikle sig som forfatter. I en klumme er det godt nok lidt svært at skelne form og indhold, men jeg vil forsøge.

Du har et flot og varierende sprog, og din sprogbrug minder meget om det, man finder indenfor journalistikken. Så i den henseende, synes jeg, du lykkes ret godt. Du ved, hvad du laver, ingen tvivl om det.
Men jeg har en følelse af, at du har satset en del på en pow-effekten. Som om du har tænkt, at den her tekst ordlyd vil chokere og fornærme. Og det tror jeg faktisk ikke, at den gør - det er mit personlige indtryk og desuden vurderet på de øvrige kommentarer. Mit umiddelbare indtryk er, at du har en rigtig god fornemmelse for din egen generation, men mindre for de foregående. Jeg tror, du ser en større adskillelse, end folk som er ældre, oplever. Og når chok-effekten ikke virker, skal man have en back-up

Det synes jeg egentligt, at du har. For selve beskrivelsen af Generation Fucked up er udmærket. Din beskrivelse af presset fra familien, og hvad man vel kan kalde et eksternt Man eller 'ældre værdier' er dygtigt formuleret og godt fremanalyseret. Skulle du gøre noget bedre, vil jeg foreslå, at du kom endnu mere omkring det. Der er meget fokus på at gå den vej, som værdierne er imod - men hvad presset for at følge dem? Presset for karriere, villa, vovse, Volvo. Du nævner det kort, og at det skæmmer dig - men jeg kunne godt tænke mig, at du gik mere på oplevelse i den følelse. For at identificere et krydsfelt. Hvorfor er Generation Fucked up bange for det, som de gamle værdier ser som det vigtigste? Jeg tænker, det kunne være interessant.

Anyway, du slutter godt. Sætningen: "En ordentlig ung pige" siger det bedst, synes jeg. For det har et implicit 'bør' - det er de forventninger, omverdenen har, og som Generation Fucked up er udmærket klar over, men ikke har interesse i at leve op til.
Så spørgsmålet er, hvem der har definitionsretten for en generation. Den selv eller tidligere generationer.

Den sidste sætning synes jeg, skal omformuleres. For jeg ser ikke modsætningsforholdet. Selv hvis I er fucked up, er I vel stadig "bare unge mennesker, formet af dagens Danmark".

Opsummeret: Teknisk godt, men tænk lidt mere over din læser. Vi er ikke lavet af glas :-)

Hej Emma, en gammel lettere forstenet stodder læste med blandede følelser din klumme.

Lad mig forsøge at forklare:
*Jeg blev betaget af din måde at udrykke dig på. På en både rå og charmerende måde fik du skrevet om din måde at frigøre og udvikle dig på - koste hvad det koste vil.
*På den anden side fik dine ord mig til at tænke tilbage på min egen ungdom, omkring 68'erne, hvor mange normer blev brudt ned og den uforpligtende sex eksploderede.
*Tilbage står min bagklogskab, med min forundring over at unge mennesker, til alle tider, konsekvent forsager andres (de ældres) erfaringer. Alting skal det stilles spørgsmål ved og alt brækkes ned til grunden.
*Uagtet efterlades jeg med opfattelsen af at nutidens ungdom er uforholdsmæssigt forkælede og frisætter sig for ansvar, overfor familie og samfund. Noget jeg er helt overbevist om skyldes slappe forældre og et samfund der undergraver familieordningen.
*På den ruinhob skal de unge så blive voksne. Det bliver satme svært og lærepengene hårdere end i tidligere generationer, tror jeg.

Så din godt skrevne klumme satte mange tanker igang. Tak for det, det var ikke usundt.

Bedste ønsker fra Robert

Hej Emma :-) Det var som at læse om min egen datter, der er på alder med dig og lever livet på samme måde, som dig her i Odense. Selv om hun flytter fra sit kollegie værelse nu her og i egen bolig og har fået sig en kæreste, som hun ikke flytter sammen med.
Det er svært at være på anden måde end den tid man lever i og i har ikke prøvet 68 generationen, som vi jeres forældre har og lever blot livet, men det er ikke med frigørelse, men bekræftigelse. Og man gør tingene på den måde det falder en naturligt. Jeg kan godt huske fra jeg var ung og når man først gjorde sig fri, så kunne man ikke bare vende tilbage og man lavede meget lort undervejs uden tanke for hvad der skete. Og jeg vil sige nyd det og vær sikker på at hvis du møder en sød fyr du gerne vil havde, at så er han den rette. Lyt til din mave fornemmelse og 6 sans og siger noget tvivl gør det ej...Jeg taler af erfaring her og tilgiver aldrig mig selv for mit fejl valg, men jeg havde ikke haft den unge dame på din alder uden ham.
Glædelig jul og godt nytår og pas på dig selv og huske sikker sex.
Kh. Forårsglad

Det er et meget rammende billede af nutidens ungdom du beskriver her.
I hvert fald efter mit indtryk.
Jeg er selv model 1966 og din måde at være ung på var absolut et no go i mit barndomshjem.
Det er rart at se at nogle unge tør være det de er - Nemlige unge mennesker og nysgerrige på tilværelsen og livet og det modsatte køn.
Fornemmer også lidt oprør mod autoriteterne hvilket kan være meget sundt for een .
Godt skrevet

Jeg tror egentligt ikke din og (tillader jeg mig med en smule forfængelighedt) min generation er så voldsomt anderledes end de foregående. Hver sin generation, hvert sit oprør - måde at gøre tingene på og opføre sig, formet af den tid vi er opvokset i. Hvilket tilsyneladende altid mødes med en hvis undren, af de foregående generationer, som mener at havde regnet det hele ud... Det påstås i visse kilder, at Sokrates allerede for en 2500 år siden, skulle havde brokket sig over "vore dages ungdom" og selvom rigtigheden deraf muligvis er tvivlsom, så er de ældre generationers undren over ungdommen, så afgjort ingen ny opfindelse...

Du beskriver den nuværende ungdoms generation, præcist, rammende og humoristisk, i en god og relaterbar tekst, som jeg så afgjort nød at læse. Ungdommens valg er måske ikke altid de mest fornuftige, men så længe man har det godt og sjovt med det man laver - så nyd da bare ungdommen lidt (eller længe) endnu :)

Hej Emma.
Når folk opdrager selvstændige børn, er der en risiko for det lykkedes, under andre forudsætninger end de foregående generationer, kender.

Det kalde udvikling! Det har jeg skrevet det før og kommer nok til det igen.
Godt og flydende, sammenhængende og fin humor ind i mellem.
Hilsen fra generation 56
henningb

Flot beskrivelse af tatoveringer og hvordan de, selvom du ikke nævner det med ord, kan rumme både synlige og skjulte historier, meninger og oplevelser, der relatere sig til deres levende lærred.

En smuk måde at beskrive tatoveringer på.
Har aldrig selv tænkt på dem på den måde du beskriver her.
Men ja for nogle er det en kunst.
Mere af den slags tak :)

Det godt skrevet, og tror den situation er sket for mange andre piger end dig :)

Et meget fint digt, kort og enkelt. Giver god plads til eftertanke. Mvh Grith

Hej Emma
Jeg synes du har skrevet et rigtig godt digt, med stillende spørgsmål.
Den lægger op til at man kan fortolke det på mange måder.
Digtet kunne fortolkes som f.eks. en person der har haft en dårlig barndom, som påvirker så meget, at personen f.eks. kan være angst, depression eller andet. Den rækkende hånd prøver at hjælpe personen. Men vil personen hjælpes? Det må vi selv fortolke os til.
Vh. Jytte

Problemstillingen bobler og brister og bobler. For hvorfor denne forskel på kønnenes duelighed? Med 50 år med p-piller skulle man tro at nogen basale indstillinger var ændret. Men de er det ikke? Er dette en faktuel indstilling blandt med-søstre? The slutty-part? I fald må der være mere på spil. Noget der kan gennemskues spil-teoretisk.......jeg kan ikke gennemskue det.....men noget hviner et sted....og kudos for ærlighed.......det er vel sjældent man kommer så tæt på klippegrunden............

Kære Emma,
Hvor er det en virkelig fin tekst og en stærk kvinde, som har skrevet den, som bestemt ikke bør skamme sig, så lad være med det:)
kh
Didi

En smuk blanding af undren, altruisme og et ønske om at hjælpe en af de personer der oftest ses forbi. Jeg sætter stor pris på den opmærksomhed, der er i digtet.