Hej Emma
At fylde 40 er jo ingen alder, men jo, det er selvfølgelig et skridt nærmere alderdom, men det er forskelligt hvornår folk bider mærke i den slags ting.
Nu er jeg fyldt over 50 og føler mig stadig ungdommelig, men kan selvfølgelig godt skænke døden en tanke i ny og næ. Hvem kan ikke det.

Molly i din historie, er vel ramt af en midtvejskrise tænker jeg, og der kan livet godt gøre ekstra ondt.
Men som altid er det blot en fase der skal overståes som bliver lettere at håndtere med tiden - indtil man har fundet fred med sig selv og sin situation.

Jeg synes det er en fin lille skildring af hvordan livet trykker, og kan godt forstå hvor du vil hen med historien. Jeg tænker også det er vanskeligt at skære det mere ud i pap at alderen trykker ved de 40.
Tak for historien.
Kh David

Hej Emma.

Det er knageme godt skrevet. Dine ord fastholdt mig hele vejen gennem teksten.
Og det er jo alt for nemt at sidde her og tænke: de følelser ramte mig først, da jeg fyldte 60. Måske passer det heller ikke :-), men den følelse, du så fint beskriver, rammer .vist alle på et eller andet tidspunk.
Med ord fremavler du en sød hund og en rar, forkøbet mand, Og en kvinde, der nok skal klare 40-års-fødselsdagen.

Vh. Pia Ht

Hej Emma
En fin nedtonet fortælling.
Din hovedpersons dilemmaer står knivskarpt.
At være fanget af sine valg og fravalg i livet.
Tilsyneladende velfungerende.
Og så alligevel, barnløsheden trods selvvalgt bliver en sorg. Måske finder Molly fred med sig selv? Det gad jeg godt læse mere om.
Meget flot beskrevet.
Du fangede mig som læser.
Tak for ordene fra Ulla

Hej Emma, det er en fin lille historie om det vi nok alle har oplevet, alderen der melder sig og følelsen af, at man nærmer sig død. Her er det så det biologiske ur, der tikker. Det er en rørende skildring du giver af hunden. Det slutter så med lidt håb.

VH Mons

Fin fortæklling om det der rammer os alle på et tidspunkt, følelsen af "mortalitas", vi griber det forskelligt an. Heldigvis, har jeg læst, jo tættere på datoen, jo mere fredsommeligt gribes det an. Det er jo den vej det går. Indtil da, din kvinde står midt i livet og det rammer voldsomt.Hunden er dejlig, men mangler der i virkeligheden ikke et barn, nu er det forsent det biologiske ur tikker.
God læsning. Tak.
Poul.

Det er en rigtig god novelle, du her har skrevet, Emma.
Først virkede den lidt lang, men så greb ordenen mig. Der er rigtig mange fine og malende detaljer med, og der bygges fornemt op til hændelserne ved og i søen.
Jeg sidder og håber, venskabet kan reddes/genfindes.
Tak for historien :-)

Vh. Pia

Så fin og spændende historie, med en skærende smuk kontrast mellem det komplicerede indre liv og det banale familieliv.
Tak for historien, med scenarier der hele fortællingen igennem gav mig fornemmelsen af at være en flue på væggen i de to familiers sommerferie, og hvor jeg efterfølgende sidder med følelsen af at have været på camping i Frankrig. Smukt arbejde. Glæder mig til forhåbentligt at læse flere noveller fra dig.

Hej Emma
Jeg må indrømme at utroskaben var en faktor for at læse historien, for uden den blev var hele lidt for idyllisk.
Men det udviklede sig ikke til sex ved vandet, som kunne have slået begge parforhold ihjel. Så det var måske nok et meget fornuftig valg alt i alt.
Historien i sig selv er ikke en øjenåbner, men jeg kunne godt lide at læse om fristelsen for at bryde den monotone ramme i hverdag. Hvis Laura og Mads havde haft sex ville det have krævet et længere skriv vil jeg tro, for der ville have fulgt komplikationer med i farvandet bagefter. Så det var godt at det kun blev til hede kys langt væk hjemmefra.
Tak for historien.
Kh David