Hej Edda
Han går mod sin skæbnes udgang, har altid vundet i poker, men denne gang er han allerede nervøs, men han ved ikke hvorfor. Han blive distraheret af kvinden, og vinder ikke, og hun fortæller at hun er nemesis. Det er en advarsel til ham, og får så at vide næste morgen at han familie er død.
Han ved at nu er der igen udvej, han har mistet alt og står ved afgrunden, som han ligeså godt kan gå ud over, han har mødt sin skæbne.
En fortælling der har et budskab om at værne om sit liv, og ikke komme ud i uføre.
Vh. Jytte

Hej Edda, en novelle om et aktuelt emne, sagde overskriften, og den greb bestemt om hjertet. Jeg syntes især det var goft, at du ikke faldt i de typiske billeder mange har ag de hjemløse, ham her er begavet og har et talent. Måske er jeg ved at kalde hende lidt dumdristig og spørger lige vil nogen være det i virkeligheden? På dn andem side er møfet mellem dem rørende, så jeg vil jo ikke være kynisk. Da han kommer hende til hjælp er det ikke helt klart, at de er ham,som hun har set før, men det er det eneste,sproget sidder ellers godt.

Vh Mons

Hej Edda!
Jeg kan sagtens se din pointe, men ordvalget i vers to "misbrug kan delvist"... ødelægger lidt styrken i digtet, synes jeg. Den virker som en undskyldning, som om du undskylder overfor personen, som har misbrugt din tillid. Hvis der bare stod "helt" - færdig, bum, så var der ikke så meget medlidenhed med "gerningsmanden"; Håber at du forstår hvad jeg mener. Ellers har du fat i noget virkelig godt og det her digt har meget potentiale synes jeg! :)
Held og lykke med fremtidige skriblerier!
Mvh
PRESMA

Hej Edda
Din lille tekst er kort og præcist, hvilket gør at jeg virkelig godt kan lide den.
Buskabet er perfekt og noget der er værd at huske.
Hilsen Kate

Hej. Aarh, jeg hader egentlig at være kritisk for jeg kunne godt lide historien men jeg er lidt irriteret over det blomstrende talesprog. Jeg har svært ved at tro at nogen taler sådan i dag. Det trækker mig lidt ud af historien da det lyder lidt som en teenage piges heltedyrkelse.

Episoden med overfaldet er lidt rodet. Han skubber hende af cyklen, trækker hende op, forsøger så at stjæle tasken - mon han ville have brugt tid på at trække hende op? Ja, jeg er pedantisk, men jeg ser situationen for mig i hovedet.

Jeg har også svært ved at se nogen bruge tid på at hoppe op på en cykel og hjule væk. Pigens redningsmand må være meget langsom for en cykel kan ikke få fart nok på jorden med det samme. Det gør situationen lidt komisk at forestille sig.

Hej Edda :)
Er helt vild med din novelle. Du skriver i sådan et flot billedligt sprog, og jeg føler nærmest at jeg svæver over personerne og ser begivenhederne ovenfra.
Elsker specielt din uventede slutning. Mange ville have sluttet en novelle som denne af med at de blev sammen og at hun fandt lykken, men din slutning leder ligesom op til noget større. Og jeg står tilbage og tænker "Gad vide hvad der sker nu?", min hjerne får lov til selv at digte videre, og det kan jeg godt lide :)

/Katrine

Jeg ville ønske at du gav noget mere af dig selv, Edda. Jeg tror at alle på Fyldepennen har oplevet tillidisbrud og skuffelse, men hvad gør din historie speciel ?

Ja, tillid er ikke noget der bare kommer igen efter at være blevet misbrugt, desværre....Efterhånden tror jeg nogle mennesker ændrer deres syn på andre, så de mistror alle - for så bliver de ikke skuffede. Men måske man gør godt i at beholde noget af sin barnlige uskyld her, for at mistro andre som et fast udgangspunkt er jo også et fængsel...Meget fin tekst, som er godt skrevet og med et godt budskab! :-)

hej dejlig fortaelling glaeder mig meget til at laese fortsaettelsen, der er masser af tvist i historien til at den blive fört mange veje, haaber at du kan faa mit blod til at koge og sveden til at drive, lad mig blive fôrt videre i denne knald hamrende spaendene krim.!

At miste tilliden i sådan en grad at man ikke tør give den igen, er et af de største tab man kan lide. For med tiden er det ganske naturligt så også at miste tilliden til sig selv og helt gå i stå.

Syntes at budskabet i dit digt går klart igennem, dog mangler der lidt liv i linierne til at skabe billederne. Men set fra den vinkel at det nu engang er dit første digt i mange år, vil jeg give et klap på skulderen og sige: smukt klaret *smiler*

Knus og ønsker om en inspirerende weekend - Maratris :)

hej edda.
jeg kan rigtig godt li din lille tekst.
den gik rent ind.
forstår din følelse fuldt ud. smiler.
mvh. schane.

Budskabet går rent igennem. Tillid er sådan en skrøbelig ting, der kan rumme så meget smukt, men også så meget grimt, netop ved at skærme os og lukke andre ude. Jeg synes du beskriver det godt, med en stemning der er vemodig over at vide, hvad der mistes ved at holde igen, af frygt for gentagelser.

At have tillid, er også at tørre, at vove sig ud, Du skal lege, finde ord som andre leder efter perler, og sammensæt dem så de vækker undren, og fryd, men du skal have tillid til dig selv, og give dig selv i lidt vildskab, og se hvor du overrasker dig selv ikke mindst, og der vil åbne sig en verden der er lige så stor som fantasien, så spring du bare ud i de vilde vover med tillid, og så må du tage de plask der kommer, det tror jeg du er Kvinde nok til at håndtager. Med ønske om al sundt til dig, kan du have et inspirerende dejlig torsdag. med ønske om al sundt : ) Oscar

Meningen er GOD nok, jeg savner sproglig gnist, og mod, og ikke mindst poesien i det. Mvh. Oscar

Rigtig flot historie med mange gode detaljer og elementer. Du formår allerede fra de første sætninger, at skabe et miljø man nemt kan leve sig ind i og det giver virkelig teksten en ekstra dimension.
Jeg kan rigtig godt lide teksten og elementet med nemesis! Hvis du skriver teksten længere håber jeg at du fortsætter med de symbolske ord og handlinger! :)
Jeg ved ikke helt hvor vild jeg er med slutningen, og efter min mening syntes jeg den sidste sætning "Han har mødt sit Nemesis" går lidt ud over historien og giver for meget væk. Den ødelægger lidt det der moment hvor man sidder og holder vejret fordi han går ud over kanten.
Ellers rigtig god slutning også!
- Camilla

Det er en fængende historie, hvor du lige fra begyndelsen formår at opbygge en dragende mystik om hovedpersonen - hvem er han, og hvad er det for et univers, han befinder sig i? Man kan mærke hans uro. Vel har han spillet mange gange før, men denne gang synes anderledes. Din indledning fungerer således rigtigt godt. Fra og med introduktionen af Nemesis bliver mystikken dog afløst af nogen forvirring for mit vedkommende. Har han snydt nogen, og bliver nu selv snydt og hævnet? Eller har han selv myrdet sin kone og døtre, inden han tog af sted, og møder nu denne anden kvinde, som så alligevel ikke eksisterer i virkeligheden? Det kan jeg ikke lige gennemskue. Alt andet lige synes jeg, at du skriver godt og medrivende, og havde derfor håbet, at du byggede mere på den vellykkede indledning, og gav lidt mere baggrundsinformation undervejs. Du har nemlig fat i mange gode elementer her.

Nicolas

Wow, må jeg sige. Det er en rigtig spændende historie med en slutning jeg ikke lige have set komme ;) Føler med den stakkel som nu har mistet alt og kan næste se ham hoppe ud over altanen når politiet er gået.
Dog sidder jeg lidt med en tvivl, slog han selv konen og børnene ihjel inden han tog af sted? Eller var det hans "sponsorer"?
Anyway, jeg kan se potentiale til en roman i denne her. Vil gerne læse mere.

Hilsen
Maria