Hej David.
Selvfølgelig blev jeg nysgerrig ;-)
Denne her tekst er ... wauw ... den er speciel. Så nær på kvinden overfor dig, dine spørgsmål trænger ind så dybt, at de ikke kan undgås, selv om hovedet vendes den anden vej.

Der er en stilhed over teksten; jeg er nødt til at holde vejret for ikke at forstyrre ...

Det er næsten for meget at bevidne en så fuldstændig tilbedelse. Smukt.

Tak for det; og jeg kedede mig ikke ;-)

kh
Angela

For dælen da, ja. Sikke en slambert. Jeg ville afgjort løbe skrigende bort hvis jeg stod overfor den laban. Ved ikke helt hvad din hensigt har været med digtet, men som flere er inde på, så er din fortæller knap så sympatisk (jeg forstår faktisk slet ikke hende der kommenterer at alle kvinder ville ønske de havde sådan en mand), så det kan du nok kaste lidt lys over.

Fantastisk. Elsker den måde, du bliver ved at stille spørgsmål til hende. Får det til at lyde både som en kærlighedserklæring og et forsøg på at få hende selv til at se.
Mvh
Carina Evytt/Eddie

Kanon! Distancerende og nærværende på samme tid. Ret godt gået. (Ligner lidt noget af det jeg også forsøger at ramme).

Elsker den her tekst. En af dine bedste. Den kommer virkelig under huden på mig. Kan mærke fortællerens kærlighed og tanker. Kan smage øllen. Og ville elske at blive begæret på den måde. Kender den der søgen efter ord. Efter at få den usagte kærlighedserklæring ned på papir. De sporadiske tanker og observationer, der tilsammen udgør udkastet til et digt. Derfor fungerer titlen også rigtig godt. Og drillende. For man forventer et digt, men får en tankestrøm af sanseindtryk istedet. Og dog er det et digt, som jeg vil vende tilbage til...
Og min ydmyge mening: Jeg tror, teksten ville stå endnu stærkere, hvis du startede med "Du er altid eventyrlig dejlig". Simpelthen cuttede hele første afsnit ud. Lad os lande MIDT i tankestrømmen istedet for at forklare. Og det samme med slutningen. Lad den ende med, at han vil skrive det smukkeste og bedste digt. Lad den stå der. For vi ved, at han måske ikke formår det - at han er for fuld af følelser - og det fede er, at han i virkeligheden allerede har skrevet digtet med hans tanker...

Fed tekst. Virkelig god.

Formen er interessant 'du vil', som om det tænkes, før der handles. Og også interessant at fortælleren på et tidspunkt sent i teksten siger 'jeg tænker ikke på dig', når der hele vejen igennem er dannet så tydeligt et billede af, hvad hun foretager sig, nu hvor han er væk. Man får fornemmelsen af to mennesker, der virkelig kender hinanden. Og en fri sjæl på vej væk fra tosomheden.

Også gribende med de to berusede elskende. At de griner. At sådan opfører forelskede sig. Men du stopper op og spørger: Hvordan opfører de sig egentlig alene? Hvad er rollerne i sengen? Er de (hun) egentlig lykkelig under grinet?

Du runder flot af med at vende tilbage til jakken og hans fravær. Man føler, man ser det hele som en film. Selvom du ikke dykker ned og udpensler personernes følelser, så skinner de igennem via deres handlinger (hun gnider benene mod hinanden for at føle hud mod hud)

Eneste kritikpunkter i en fed tekst er: At du nævner den fraværende jakke to gange lige i starten. Og at du skriver 'du bemærker, at du bemærker det' - det bliver lidt fortænkt i en ellers meget sansende tekst. Og som pige må jeg protestere over, at den berusede pige prøver at tage sin makeup af, før hun går i seng med fyren. Det er lidt utroværdigt at hun vil lade 'facaden' falde - medmindre hendes tåre har fået mascaren til at løbe.

Alt i alt: Skønt at læse og spændende fortællestil..

uhyggeligt og skremmende digt
Flot klaret

OPsætningen er til tider lidt langtrukken...men en yderst sårbar , hudærlig og klar sætning træder igennem:

" Åh, så forbandet langt fra at være fra at være mig."

Den hænger lidt i luften hos mig da jeg læste dette.

kh
AK

Denne er den bedtse af dine tekster, efter min mening.

Det er meget effektivt med den "kamera-vinkel" du vælger at bruge. Man bliver draget ind, og MÅ føle empati.

Der ligger også en masse selv-indsigt mellem linierne.
"Men alene nok...Ubemærket nok." Et behov hovedpersonen har, i denne svære dans for to.

kh
AK

Tvivl og afstand på trods af kærlighed.

Følsom tovtrækkeri, meget godt.

kh
AK

Fuck digtet, det der var... ja det var det!!!

Hej Kanker..
En ganske dejlig og beskrivende billedlig historie.. ku næsten fornemme den øl..*S* Følte mig helt glad da jeg havde læst det..

Smukt. Meget, meget smukt...

Jeg har aldrig før læst noget, som var så smukt beskrevet. Jeg druknede fuldstændig i dine ord. Smukt.

jeg kan godt lide det, men der er bare så mange ord jeg ikke forstår... og det re jeg ked af :^o(

"so walk away
leave that place that your sitting in
and withdraw to a place outside your door
find a peace
a silent place beneath the moon up there
and let your eyes dwell in the sky
in the eternity above your head"

jeg er helt vild med den del. jeg får selv helt lyst til det samme. bare forsvinde derhen og med evigheden over sig...

Hold da helt kæft, er min første (desværre temmelig dårligt formulerede) tanke!
Du har ikke brug for at skrive det digt...
Stærkt!

Hold da kæft!!!! Er det digtet til din kvinde ? Jeg blev grebet af det, men er det ikke lidt overdrevet? Hvordan vil du holde alle de løfter? Det er fantasifuld og rigtigt godt skrevet!!
Nikita.

Helt enig! fantastisk smukt digt der gør noget ved én når man læser det. Man har lyst til at læse det igen og igen, for det sætter gang i en masse følelser. Super digt!

Bare så flot ! Du rammer lige præcis, føler næsten det er skrevet til mig, men ved nok, hvem det (osse) er til.
Er der mon musik til ? Inge

Jamen Kanker, lur mig lige om ikke der nok skulle lige en lille hybrid af Tolkien, David Copperfield, og Barbara Cartland i dig et sted. :o) Fantastiskt smukt digt, med et overflod af magi, romantik, og stemningsbilleder, der blot bliver bedre og bedre af, at man læser det flere gange. Klart et digt jeg vil vende tilbage til flere gange.

Jeg kom til at tænke på en henrettelse..
Der sker noget med mennesker har jeg hørt..
Når de ved at de ikke kan ungå at blive henrettet...Der er ingen udvej - ingen nåde...
Offeret stivner..Og bliver nærmest hjælpsom overfor sine bødler..(Er det bedre hvis jeg står sådan her - eller skal jeg stå lidt med siden til så i kan ramme bedre..?)
Det uundgålige som en eller anden siger i filmen - Matrix..
Tabet af den man elsker, og det umulige i at komme tilbage igen. Så dybt det føles..At miste en man ved lever vidre på samme planet som en selv.
Følsen af at have mistet alle de kort man havde på hånden...Den absolutte nøgenhed (igen)..
Hil T.

Tjaa, har man ikke en kvinde ved sin side, der tror på en, så må man jo gøre det selv – OG DET !! gør du godt :o) Først tænkte jeg, hvad er dog det her … skulle lukke … kunne ikke … grebet, skulle se, lige få det sidste med … for øøøh … ja ?? … Jeg var grebet. Utraditionelt men meget gribende :o)

Hmmm ... Den er temmelig svær at kommentere.
For det første: Mange kvinder vil utvivlsomt ønske at de havde en sådan mand. Alle de løfter ...!
For det andet: Er du (manden i dit digt) ikke alt for selvoptaget? "Jeg er langt bedre end alle andre"-agtig? Det var bare noget der slog mig ...
God skrivelyst fremover :o)
Kh Nina.