Det lille landsbysamfund, havet og stranden er godt og rigt beskrevet, og man har med det samme fornemmelsen af at være i en historie, hvor selve naturen og landskabet – og hvad de gemmer – spiller en næsten lige så stor rolle som personerne og deres indbyrdes forhold. Med det første afsnit er scenen sat, og man ser frem til noget mystisk og smukt.

Der er godt styr på spændingsopbygningen som Philip løber panisk rundt i tågen for at finde Lina. Der er lagt vægt på de fysiske beskrivelser, og det fanger både den reelle situation – hans løb gennem tågen – og hvad der sker i hans hoved. Jeg kan godt lide ideen med, at man på dette tidspunkt ikke ved, om det som er derude i tågen er ude på at narre ham, eller er på hans side. Jeg synes det virkede som et godt tvist, at lygtemanden og Dorothea ikke er ude på at lokke ham med sig ud i havet (måske som straf for at have svigtet Dorothea), men at det i stedet er Lina som er den farlige.

Hvad angår historiens finale, så kom det som en temmelig stor overraskelse, at Dorothea havde ligget i en slags dvale de sidste par hundrede år, bliver reddet af den reinkarnerede Morten, og bliver ’genkendt’ som hans kæreste – ”takket være magi”. Som grundide er det fint nok, men det er bare en stor mundfuld lige på falderebet. Jeg tror det som jeg efterspørger er lidt flere ’beviser’ undervejs, således at man ikke i de sidste to-trehundrede ord skal holde styr på sirene, dvale-givende vandånder, en lygtemand, og en hel samling mennesker som nu ser Dorothea i stedet for Lina (hvad med Philips og Linas fælles venner, bliver de også fortryllet til at glemme Lina?).

Jeg kunne se stederne for mig, og det var vigtigt i optakten til den sidste scene: At man er ’med’ mens Philip prøver at finde hoved og hale på hvad der sker. Hvad og Hvorfor følte jeg kom lidt for hurtigt, men fra dine svarkommentarer gætter jeg på, at ord og tidspres satte en stopper for udfoldelsesmulighederne.

Held og lykke i konkurrencen!

Hilsen Karen

Hej Constance

Jeg har læst din historie igennem og løbende kommenteret. Så here goes!

Wau – sikken en smuk og malende intro! Jeg er vild med når noget blive beskrevet så malende at jeg kan se det for mit indre øje! Så godt klaret her!

Der er jo ingen tvivl om at hende Lina er en skidt pige - men det forvirrer mig rigtig meget den måde hun taler til Phillips forældre på. Jeg kan ikke helt finde ud af om det i virkeligheden er et udspekuleret trick for at få hende til at være mere som en Sirene. Jeg mener, at få hende til at tale gammeldags. Men hvis det virkelig var sådan så ville det nok have gavnet at lade hende tale sådan til alle. Desuden virker det meget malplaceret at bede om müesli og yoghurt med en 1800 tals tiltale ;) Det andet jeg bed mærke i, er deres skænderi. Situationen virker en smule kunstig. Alle parternes reaktioner virker som om der tidligere har været et skænderi og, at dette blot er den smule der får bægeret til at flyde over. Giver det nogen mening? Jeg mener - parternes reaktioner er en smule overdrevene i forhold til situationens størrelse. Men det er måske bare mig!

"Det tror jeg ikke. Syntes blot jeg så noget," Og igen - Jeg tror ikke der er nogen der bruger ordet blot.. men det er måske bare mig??

Hurtigt krængede han sin tynde jakke af og tog den på igen med vrangen ud. What?? Hvorfor i alverden gør han det?

Nu sker tingene pludselig meget hurtigt. Jeg tager mig selv i at læse foran fordi det er så spændt på hvad der sker.. men det gør mig bare forvirret, og jeg må starte forfra.. men jeg forstå stadig ikke helt.. derfra hvor han mister Lina og til han er ude i vandet - det går lige lidt for hurtigt for min smag.. men igen - det kan godt være fordi jeg var så spændt på hvad der skulle ske at jeg slet ikke kunne koncentrere mig om ligegyldige detaljer ;)

Jubiii! Han reder hende! Hvor dejligt - men så kommer der noget jeg overhovedet ikke forstår. De kysser – meget sødt.. men er de ikke stadig ude i vandet? Var han ikke lige ved at dø, og hun med. Har hun ikke stadig en sten om maven... eller.. jeg forstår ikke helt! Anyway

Okay - jeg citere min sidste kommentar "Hurra!! han var en lygtemand!". Ja, det er rent faktisk hvad jeg har skrevet! Hi hi... Hvor er det dog en raffineret slutning! Den slags elsker jeg! Rigtig godt gået!

Men ja. Dejlig historie. Den kunne godt trænge til lidt finpudsning. Men den er helt klart en af de bedste jeg har læst indtilvidere! Så, godt gået!

- Kristina

Hej Constance!

Jeg har med interesse læst dit bidrag og her følger nogle bemærkninger, som jeg noterede dem undervejs i læsningen:

Indledningen er køn, om end jeg synes den liiige er ved at tangere kliché med de ’store mørkeblå, næsten sorte øjne’ og de ’fyldige læber’.
-Hurtigt forstår jeg dog at der er tale om en drøm, og så æder jeg kritikken igen.

”Pulsen drønede af sted med hans åndedræt lige i hælene.” – Super beskrivelse.

Ganske fint får du forklaret hvordan drømmen hænger sammen med Philips problemer. Det gør du ret elegant og får givet nogle værdifulde oplysninger på få linjer. Plus for det. Det er meget interessant at han ikke har været hjemme i så mange år og det venter jeg spændt på en forklaring på.

Dialogen ved morgenbordet halter, synes jeg. Philip og Lina har sovet der om natten og med mindre de er kommet listende i ly af mørket er det da underligt at morgensamtalen går på, hvordan de har det? Man skulle tro at høflighedsfraserne var overstået. Lyder for øvrigt også underligt at Lina er des med sin svigermor?
Og at hendes svigerfar kalder hende ”unge dame” virker også forkert. Hele situationen virker overreageret og meget karikeret.

Hvordan ved forældrene at Philips drømme er vendt tilbage? I scenen har der intet været, der omtalte dem, så med mindre det står i panden på ham, finder jeg det underligt at det lige trækkes op af hatten til morgenbordet, men der kommer måske en forklaring?

"Dagen efter du havde ringet, at I kom hjem til din mors fødselsdag," faren rømmede sig. "Fik vi en invitation til et foredrag af vores lokalhistoriker. Vi tog til det, da det handlede om din drøm."
- Meget spændende tråd at lægge ud!

”Et par mørkeblå øjne fulgte ham til klippernes fremspring opslugte ham.”

Igen en spændende tråd. Du er god til at stemningsopbygge. Godt billede den her gav.

"Ah, Philip Visgård formoder jeg," sagde den gamle og fremviste en række gullige tænder i et smil. "Kom ind, kom ind."
Hvordan mon lokalhistorikeren lige ved at det er Philip der opsøger ham?

"Hvis sagnet er sand, så er du på en eller anden måde i familie med fiskerens søn,"
-Hvorfor det? Det forstår jeg ikke.

Jeg undrer mig over hans forhold til Lina. I starten troede jeg de var gift, men de er nok bare kærester, men han virker ikke særlig begejstret for hende (og hans forældre endnu mindre). Men hun har plaget ham om et besøg i hjembyen, så de må trods alt kende hinanden ret godt.

Jeg mangler for øvrigt fortsat svar på hvorfor han ikke har besøgt forældrene i ti år.

Du får fint annonceret at Philip har fortalt Lina om sit møde med lokalhistorikeren. Dialogen her på stranden mellem parret virker langt stærkere end den i køkkenet. Man tror på den her dialog.

Dreng eller mand?
”Med et stort smil puttede han mobilen i lommen og løb resten af vejen tilbage til sine forældres hus.”

Philip virker altså meget ung i sin optræden. Mere som under 15 end som de 29 han er.

Spændende scene hvor havgusen tiltager. De følges fra stranden, gusen lægger sig omkring dem og da Philip er nået hjem er Lina væk. Jeg forstår derfor ikke hans konklusion at Lina skulle være inde i huset? Ellers meget fin scene.

Også rigtig fin scene hvor han rædselsslagent løber rundt i tågen og leder efter sin kæreste. Det virker godt. Gode klippeskrænter, man ikke kan se. Gad vide hvad det er for et landskab historien foregår i? Får nærmest færøske landskaber ind på nethinden.

Jeg forvirres lidt i scenen, hvor begge kvinder er på stranden/mellem klipperne sammen med Philip.

”Stanken af tang ramte hans næsebor og fremkaldte en række nys.” Billedet krakelerer i mit hoved.

Nattergalen synger ret meget dernede på stranden. Det forbavser mig lidt, fordi jeg forbinder den med skov og sø, ikke med hav. Men lydbilledet er naturligvis godt.

”Moren kikkede undrede på ham. ”Ja. Det ved jeg da godt. Din kæreste gennem de sidste par år.”
- Meget kunstig replik.

Hm! Jeg synes der er en masse godt i historien, men jeg kan ikke rigtig æde slutningen, når jeg tænker på starten af novellen. Der er for mange plothuller undervejs, som jeg ser det. I hvert fald en del info, der ikke er fyldt ud. Måske er du simpelthen løbet tør for plads?

Historien mangler noget redigering, tror jeg. Der er masser af potentiale, men jeg synes nok ikke den er helt bagt færdig. Men ingen tvivl om at du kan.

Mikala

Hej Constance

Plottet er udemærket, dog syntes jeg at det hele bliver en smule langtrukken. I heksejagt tiden brugte man jo den methode. Bind sten rundt om kvinden og smid hende i vandet. Hvis hun flyder er hun en heks, hvis hun synker og dør var hun uskyldige (minder lidt om retsbrgrebet der bliver brugt ved fyring pga graviditet - som arbejdsgiver skal du bevise at du ikke tænkte på kvindens graviditet da du fyrede hende - hvordan gør man lige det?)

Men som sagt er det en god plot - jeg kunne dog ønske mig at du strammet op på sproget. Der kunne godt barberes 4-500 ord væk uden at noget gik glip.

Kære Constance. Sikke en skøn og intrigant mokke, du har skabt i sirenen Lina - min næsten-navnesøster. Det fungerer og fik mig til at grine. At en voksen kvinde kan te sig som en forkælet teenager over for svigerfamilien efter ti års fravær! Men jeg synes, der er mange sproglige fejl, nævner lige nogle stykker. Men held og lykke i konkurrencen. VH Line Knudsen.
( ...endnu et par tåre/ endelse, vandet lukkede sig over(om bedre) hende, ...lod blikket løb (løbe) rundt, Rakte blot en hånd (mangler grundled), her hjemme, deroppe (herhjemme, deroppe bedre og så nogle kommaer. Det er vist det.

Generelt sidder jeg med en god følelse efter at have læst din tekst. Den er velskrevet og de fejl der er virker til at være slåfejl.

Du beskriver Phillip godt og jeg har ingen problemer med at leve mig ind i ham. Lina virker efter hensigten. Hun er usympatisk og derfor tilpas nem at kaste til side når Dorthea kommer ind i billedet.

Jeg kan ikke helt forstå dit valg af titel, da sirenen jo ikke er hovedpersonen. I det hele taget forvirrer tanken om at Lina hele tiden var en sirene mig en del. Han har jo mødt hende i byen og hun vil selv ud til Phillips fødeby igen og kommer derfor i unødvendig fare for at miste ham til Dorthea. Men det er ikke så voldsom en forstyrrelse for mig at det ødelægger historien.

Slutningen er god. Det er skønt når det hele falder på plads så alle er glade. Måske skulle du ikke forklare så meget om lygtemanden. Det kan nogen gange være smart at lade læseren sidde og tænke lidt selv.

Flot bidrag, som får en god karakter af mig.

Hej Constance.

God historie, der dog er noget langsom i optrækket.
I starten sendte jeg et par tanker til mine svigerdøtre *s*
Drømmen er skrevet i et meget lyrisk sprog. Virkelig kønt, men ikke vildt indfangende, hvilket dog kan hænge sammen med, at jeg ved læsning af konkurrenceteksterne har spottet rettet mod fantasy-elementer.
De er her i denne historie. Især bruges fantasien til at blande forskellige mystiske, trosrelaterede (myter og reinkarnation) og sagnsomspundne fænomener på en ny måde.
Fint at man efter endt læsning kan se tilbage og finde små hints til den videre handling. Eksempelvis den hvor Lina kalder de andre for "væmmelige mennesker."

Sprogligt varierer du fint placeringen af udsagnsled og grundled. Der er en rimelig variation af ordene og generelt flyder sproget jævnt. Der er dog enkelte ord m.v, der måske kunne gennemtænkes lidt mere, f.eks kan jeg ikke associere "flodbølge" med noget behageligt.

Handlingen virker gennemtænkt, men det går temmelig tjept i sidste halvdel. Lidt mere udbygning, konfliktoptrapning og lidt mere forklaring (dog gerne stadig med et skær af mystik, hvis dette er dit sigte med historien) kunne nok gøre den endnu bedre.

Budskab? Hvad man ikke når i dette liv, kan man måske nå i det næste?
Eller ...?

;-) vh. Pia

En spændende novelle med overraskelser. Ikke alle er hvad de giver sig ud for at være.=;)

Historien fungere overordnet godt, men der er nogle ting:

På et tidspunkt siger Lina at man ville have fundet skelettet ude i havet, hvis en unge pige virkelig var druknet der. Det lyder ikke helt logisk i mine øre. Ville havet ikke have flyttet det. Eller landsbybeboerne? Ville de virkelig bare lade det ligge der?

En anden ting: Hvad er havets røg? Er det tågen du mener?

I morgenmadsscenen har du en genial sætning, der giver pote i anden gennemlæsning af novellen:
Tårer steg op i Linas grå øjne og hun knyttede hænderne.
"I... I... væmmelige mennesker!" Stolen vippede bagover og knaldede i gulvet. Lina forsvandt ud af køkkenet og op af trappen, efterfulgt af en dørs smækken.

Det får pludselig en meget dybere betydning at hun kalder dem "væmmelige mennesker", når man er klar over hendes natur. I starten have jeg lidt svært ved at greje hende, eller retter sagt, greje hvorfor Philip blev hos hende for hun virkede ikke synderlig venlig, men så kommer du med sirene drejningen og så giver det hele pludselig virkelig god mening.=;)

Hej Constance!
Jeg kan lide din tekst, men den bærer præg af, at den ville være pænere, hvis du havde haft flere ord. Men det er en god ide, twistet med hvem der er sirenen, dine personer er gode osv osv. Ros ros. Jeg ville ønske, at du kunne have skrevet en længere tekst, så læseren ville kunne acceptere historiens udvikling bedre, men jeg synes du gør det okay på de 5000 ord, du har at rutte med.

Jeg vil lige kommentere på få ting, jeg faldt over undervejs. Så kan du vælge om du vil bruge dem til noget eller ej.. det er småting anyways:

"Lille og lavloftet var stuen han blev vist ind i."
Du bruger meget omvendt ordstilling, og jeg så i en svarkommentar "at det var din skrivestil" :) Men jeg synes det virker meget forstyrrende, hvilket er ærgerligt, da din tekst ellers fungerer fint.

" I let løb nåede han ned til stiens begyndelse.
     "LINA!" skreg han af sine lungers fulde kraft. Alt var så stille. Blodet brusede i hans ører.."
At han er i "let løb" kontra at han skriger alt han kan står i meget stor kontrast. Mon ikke han nærmest spænede afsted :)?

"Han holdte vejret, mens lyset hang ubevægeligt foran ham.    
Lyset begyndte at bevæge sig bort fra ham."
Lige her virker det underligt at lyset hænger ubevægeligt, for så at bevæge sig i næste linje.

Men god tekst der fortjener at blive skrevet videre på :) Jeg var godt underholdt.

Jeg kan rigtig godt lide dit plot og synes i det hele taget det er en rigtig fin lille novelle :) Den har kærlighed, 'kamp' og en fin spændingskurve.
Der er dog en del ting, som jeg godt synes kunne være lidt bedre...

Starten er lidt snublende og det hænder indimellem, at du er unødvendigt beskrivende, hvor det bare virker lidt påtvunget:
"Store mørkeblå, næsten sorte, øjne" - det bliver bare lidt for meget og sætningen virker unaturlig.
"lod hænderne løbe gennem sit brune hår." - hvorfor skal vi vide at håret er brunt? det er lidt synd for sætningen.

Så er der så noget som
"pupillerne var spærret helt op" - det kan man vidst ikke sige? skulle måske have været helt udvidet i stedet?

Herudover er der en del skrivefejl, som nok kunne undgås med en ekstra gennemlæsning.

Efter introstykket synes jeg skrivestilen bliver mere flydende og naturlig indtil Lina begynder at opfører sig meget underligt. Kan til sidst godt se, at hun skal være ond, men synes nu stadig at hendes karakter er overspillet.

"Hvad er legenden? Min far har aldrig været den bedste fortæller."
"Nej, men han er en dygtig fisker," Lokalhistorikeren tog en dyb indånding og begyndte
- igen lidt malplaceret information fra lokalhistorikerens side... medmindre det skal være et stikord til at Philips far er fisker, ligesom Torbens far. Ligegyldigt hvad synes jeg dog at det er en lidt ærgerlig måde at afslutte afsnittet på.

"Hun havde dog endnu en evne, hun kunne forudse vejret. Så da sønnen bekendtgjorte, at han agtede at gifte sig med heksedatteren blev faren kun glad."
- Den første sætning her er lidt underligt sat sammen. Især i forhold til sætningen før (som jeg ikke lige fik sat ind her, sorry) - da "dog" hentyder til, at det er noget 'omvendt' af de tidligere beskrevne evner.

Desuden synes jeg det er lidt underligt, der hvor de vil bevise pigens uskyld. Hvordan kan de have autoritet til at slå hende ihjel? savner lidt forklaring her.

Udover dette synes jeg det er en rigtig god historie, med stort vandindhold og lidt mindre fantasy - men jeg skal nødig snakke, for min egen er også meget low on fantasy... :) nok lidt mere sagn og eventyrs agtig. Men helt klart en af de bedre jeg har læst. Held og lykke i konkurrencen!

Vh. Angelie.

Konkurrencens krav er opfyldt. I min verden er det fantasy, da du helt klart benytter diverse former for magi. Vand spiller desuden en afgørende rolle.
Dit fantasy univers er, som Harry Potter, en del af vores menneskelige verden. Mennesket er i centrum og styrer begivenhederne, selvom diverse former for magi ofte forstyrrer. Overtro er en afgørende faktor i din historie. Godt tema. Det er lige den type fantasy jeg værdsætter.
Fin indikerende titel, der ikke røber noget afgørende. Titlen bliver allerede brugt efter 10-11 linier. Rigtig fint.
Første afsnit lukker med et spændingsskabende ubesvaret hint - noget usynligt med et bedende udtryk i øjnene.
Skiftet til Phillip er en fin kontrast. Præsentationen af ham er dog noget langtrukken. Der er mange unødvendige sætninger, hvor læseren allerede har gættet sig til udsagnet. Opstramning ville pynte.
Lina er godt skildret og familien ligeså. Forældrene minder mig om et typisk ældre jysk ægtepar. Altså god karakteristik. Men også her er handlingen præget af unødvendige udsagn. Du har mange gode metaforer, men selv dem kan der blive for mange af. Skønmaleriet kan blive så elegant, at det skjuler handlingen og læserens opfattelse af den.
Sætninger der kan kortes af er bl.a. disse (slet paranteser).
... vågnede hun og skældte ham ud (for at vække hende). Læseren har opfattet budskabet uden parantesen.
Samme her ... i et gammelt stenhus. (Phillip lod blikket vandre hen over den velplejede have med roser og frugttræer). Du kan nøjes med den efterfølgende sætning, da det jo er flagermuslygten, der får ham til at smile.
Fin sætning med firs og skindød (bravo).
Du har nogle unødvendige klicheer som ... steg fuldmånen op fra havets skød (solen steg af havets skød en anden af slagsen) ... sine lungets fulde kraft.
Lav dine egne klicheer i stedet.
Dine afsnit slutter generelt meget fint med ubesvarede antydninger (spænding).
Du har også mange gode kontraster. Lina/Dorthea - havheksen/sirenen, der skaber temaer som kærlighed og jalousi. Spændende.
Slutningen er fin, selvom den er forudsigelig. Det skal den jo næsten være når det handler om overtro. Undervejs får du dog gjort læseren usikker (spænding) ved at lade Philip skifte opfattelse.
Du har temmelig mange slåfejl/grammatiske fejl. Mange af dine sætninger har omvendte ordstillinger og lange unødvendige udsagn.Det virker trættende, trods den gode handling. Gennemgående fejl er af/ad fejl, sin/hans - sig/ham og forkerte endelser på verber som holdte vejret (holdt). Sjov slåfejl 1ange (lange).
Personerne er runde og farverige. Især Lina (Sirenen) er god og kontrastfuld.
Dorthea er noget tåget, men det er jo netop pointen, da hun jo nærsmest skal dukke ud af disen og lade Philip rage initiativet for det meste.
Konklusion. Godt tema med fine kontraster. Handlingen - og især sproget - bør strammes en hel del op. Betalæsning/korekturlæsning ville gavne gevaldigt.

Her følger lidt iagtagelser ved gennemlæsningen af din historie:
"1ange" en lidt sjov stavefejl midt i det hele.
Drømmesekvensen i starten af historien er virkelig velskrevet, men fornøjelsen bliver hurtigt ødelagt for mig ved de mange, lange dialoger. Jeg savner at du viser mig hvad der sker, istedet for at sige det igennem dine karakterer. Foruden det, så virker dialogen også mekanisk og steril. Man får ikke fornemmelsen af at det skulle være rigtige personer der snakker.
Plottet virker forceret. Alle synes i det hele taget at godtage alt hvad der sker og bliver fortalt uden skyggen af tvivl. Det virker lidt mærkeligt for mig.
Din hovedperson snakker meget med sig selv og stiller spørgsmål som "hvordan var det muligt?" hvilket irriterer min læsning. Vis mig hvordan der sker noget fantastisk, lad være med at sige det.
Jeg er glad for hele historien omkring lygtemanden, og at du har gjort research på emnet. Sirenen virkede på mig lidt mærkelig, men jeg godtager den. Spøgelseshistorien falder dog helt til jorden for mig, også fordi du er nødsaget til at give så mange facts som du smider ind midt i det hele med en lokalhistoriker osv. Der er hele afsnit som du kunne have udeladt, og istedet koncenteret dig om at mystificere læseren og gøre historien dramatisk og uhyggelig.
Jeg må jo desværre nok konkludere at som novellen står nu, så er jeg ikke meget for den. Jeg tror i virkeligheden at du kunne have gjort det meget bedre hvis du havde brugt mere tid på at skrive.