Hej Christina

Rigtig god tekst du har lagt ud med her. Som de andre er jeg ikke helt sikker på om realismen holder, meen jeg kan godt lide happy endings, især i sådan nogle stærke historier som denne, så jeg køber den.

Har kun en anke, i starten var jeg lidt forvirret over de to personers indbyrdes forhold, for du skriver

Jeg ville ønske jeg kunne trøste hende, mærke hendes bløde hår glide mellem mine fingre.

Her troede jeg der var tale om et kæreste-/ægtepar, men blev så forvirret da jeg læste, at det var moderen, der var på stuen, så jeg måtte læse det igen.

Men ellers var det rigtig godt skrevet, let og flydende sprog, jeg slugte historien.

Hilsen Pia

tak for kommentarerne Eddie, Mikala, Dreamkeeper og Gitte Morsund.. og tak for den varme velkomst.
jeg holder selv meget af teksten.. Gitte Morsund, jamen det med den åbne slutning kunne have været ret spændende.. måske kunne man have ledt op til en efterfølger.. hvem ved, måske bliver det i en anden tekst...

jeg vil i hvertfald suge til mig af de gode råd, og ideer..

Intens tekst, der slutter i samme positive stemning som den starter. Men derindmellem formår du at beskrive en så ulykkelig og desperat situation, at det er svært at se, hvordan det skal få ende.

Du har valgt én løsning. Andre har foreslået noget andet.

En tredje løsning kunne være bare at lade teksten slutte efter den første gang, du skriver "jeg blinker...". Dermed har du indikeret, at en ændring er på vej, men stadig ikke "påtvunget" læseren den.
Men jeg skylder dig dog at side, at også åbne slutninger har "fjender."

Velkommen på Fyldepennen.

/Gitte

Virkelig god tekst.
Du beskriver situationen på en spændende måde, hvilket er fangende.
Er enig med Eddie (#1) i at slutningen nok ikke er så realistisk, men det gør nu ikke så meget : )
Ros herfra!

Jeg vil faktisk ikke kommentere på realismen, for det var slet ikke den jeg (for en gangs skyld) kiggede efter. Men jeg holdt af at læse den ret stærke tekst om indespærringen i det mest flugtsikre fængsel i verden. En selv.

Synes du ramte mig effektivt her.

Velkommen hertil.

Mikala

Hej Christina.

En fin og stort set fejlfri tekst uden overflødige tillægsord og den slags "børnesygdomme". Faktisk imponerende hvis du hidtil kun har skrevet for dig selv.
Selve historien minder mig om Metallicas "One" (baseret på en sand beretning), hvor DIN dog ender væsentligt bedre for hovedpersonen. Og netop den lykkelige slutning er måske min eneste anke.

Jeg siger "måske", for egentlig finder jeg det en anelse utroværdigt, at hp vender tilbage fra et punkt, hvor lægerne er villige til at "lukke ned" for ham/hende. På den anden side beskriver du en skæbne så rædselsfuld, at man - som læser - jo håber på det samme som hp. Enten afslutning eller befrielse.

Nå ja, en teknisk detalje:
Når man bruger de 3 prikker (...) skal der være mellemrum mellem det sidste ord og prikkerne hvis det er SÆTNINGEN (som i din andensidste linje) der afbrydes. Hvis det er et ord der afbrydes, skal der til gengæld ikke være mellemrum.

Men alt i alt en god tekst.

Mvh
Eddie