Godt skrevet..

Vreden er grim. Men for det meste et symptom på en dybere følelse.

Selvom at det gør digtet svært at læse, fordi det forstyrrer flowet, så kan jeg godt lide måden det er stillet op på. Det er irriterende, ligesom vreden, og understreger din pointe synes jeg.

Tak for dette digt - du beskriver vreden utroligt godt, som en grim og grum ting, hvilket det bestemt er. Man kan næsten tage sig selv i at sidde og rynke på panden og føle den følelse du så godt beskriver.
God opdeling/brækning af sætninger - har en god effekt.

tak fordi jeg måtte læse med!

Hej Frk. Agerboe.

Stykket: "bliver mit ansigt, ondskabens" - Jeg håber inderligt, at du bevidst har placeret s'et bag ondskaben? Hvis svaret er ja, er det absolut slående.
Indtil jeg stødte på det 's', havde digtet ikke den samme indvirkning, som nok er tanken bag det. Hvis ondskaben havde en skikkelse, hvordan ville dets ansigt præsentere sig? Med den meget enkelte endelse, som 's' er, dukkede en masse billeder op fra underbevidstheden - alle de manifestationer som frygt og ondskab påtager sig i ens egne mareridt, præsenterede sig uden varsel.

Tak for oplevelsen.

- Anja

Hej Christins
Vrede er en mærkelig ting, som kommer så uforudset når den er blevet provokeret rigtig meget. Så bliver den nødt til at komme ud, Ud og sige sin mening. En vrede der kan være ond og grim.
Du stiller spørgsmålet i dit digt, hvor kommer vreden fra?
Den må komme instinkt fuld, når den er provokeret. En forsvars mekanisme bliver aktiveret.
Vrede er et ord der giver en som læser noget at tænke over.
Tak for et godt digt.
Vh. Jytte .

Det er et kraftfuldt digt, du har skrevet. Jeg kan godt lide at sproget er nemt og lige til. Det er meget enkelt. Jeg kunne godt tænke mig at læse mere. Kan det ikke uddybes og blive længere? så tror jeg at det ville blive endnu mere kraftfuldt.

Jeg blev fanget med det samme. Jeg fangede hurtigt at det var jalousi det handlede om, det står skrevet så tydeligt, uden at blive nævnt - godt skrevet! Jeg håber du skriver mere af denne slags, eventuelt fortsætter disse tekster? :)

Hej Frk. Agerboe

Spændende lille tekst om jalousi. Om de sociale medier som et (voyeuristisk) vindue til de andres liv - fin beskrivelse af hans paradis (som du ser det udstillet på nettet) og dit eget 'helvede' - afstanden mellem virkeligheden og den redigerede virkelighed.

- Olivia

Hej Christina,
Sprogligt bliver jeg rigtig draget af din(e) tekst(er) her - flertal fordi jeg måske opfatter dem som to uafhængige tekster, altså måske ideer til videre tekster?
Især den første vil jeg glæde mig til at læse videre på, hvis det er tilfældet. Jeg må bare vide, hvad der er så vigtigt på FB og instagram :-)

Hej Frk. Agerboe

Stærk lille novelle. Hende den intetsigende bliver meget tydeligt, selv om du bygger hende op af ikke'r; Ikke høj eller lav, tyk eller tynd, etc. Det virker (og jeg får lyst til selv at prøve) og historien flyder fint fremad. Også nogle skarpe og genkendelige portrætter af hendes kolleger - tror måske jeg har arbejdet samme sted :-)

Hej Christina

Elendigheden findes i det, ingen lægger mærke til. For eksempel en kvinde i 30'erne uden noget socialt liv, selvtillid eller håb for fremtiden. Denne kvinde lever en tålt tilværelse med en kuffert med tøjdyr, som sin eneste trøst. Hver af disse tøjdyr har forbindelse til et dårligt minde fra hendes fortid, som har været med til at gøre hende til den sky og anonyme person, som hun er i dag. Jo, jeg føler ganske vist elendigheden efter at have læst din tekst. Den bliver ridset klart op, og slutningen kan tolkes som en ny start for denne hovedperson, da hun i princippet slipper af med disse elementer (tøjdyr), der sørger for, at hun hver dag trækker tråde tilbage til sin ødelæggende fortid. Omvendt kan den også tolkes lidt mere dystert, da hun principielt mister alt, hun har kært ved denne brand, og om hun efterfølgende kan holde til dette slag er uvist. Da jeg ikke rigtig synes, der er noget, som argumenterer mere for den ene end den anden, vil jeg lade dette spørgsmål stå åbent indtil nu.

Du har skrevet en tekst, hvor du skildrer en slidt og trist hovedperson godt. Svagheden skal findes i din prioritering af information, som fylder denne historie. Den meget nøjagtige beskrivelse af kontorets regi og ansatte synes jeg ikke bidrager til historiens substans - som må være hovedpersonen - på nogen måde. Det er ikke fuldstændigt irrelevant, men eftersom dette er en kort tekst, kunne du have nok have prioriteret ordene lidt bedre. Havde du for eksempel skildret kontorets forhold vha. dialog mellem hovedpersonen og kollegerne kunne du samtidig have skildret førstnævnte yderligere samtidig. Dette er naturligvis blot et forslag.
En anden lidt mindre ting, men dog relativ betydelig, er din start på andet afsnit i historien, hvor du begynder at beskrive kuffertens indhold. Her fik jeg en følelse af, at hovedpersonen var hjemme igen, og jeg skulle derfor lige omstille mig igen, da jeg fandt ud af, at hun stadig sad på kontoret.
Rent sprogligt er det udmærket. Jeg ville dog foreslå, at du efter de første par gange ikke skrev "ekstraordinær" længere. Måske vil du gerne opnå effekten af denne anafor, og tanken er som sådan heller ikke dårlig, men jeg tror måske det ville være bedst at undlade det i dette tilfælde. Men det er jo blot min mening - ligesom alt det andet, jeg har skrevet :)

Tak for en god læseoplevelse og fortsat god skrivelyst!

De bedste hilsner,

Rasmus

Fremragende! intet mindre. Det er virkelig, virkelig fremragende og velskrevet. Jeg holder af det hele, og især kan jeg godt lide at du henvender dig direkte til mig som læser til slut. Den åbne slutning er meget passende.

Branden minder mig lidt om den i Fightclub, hvor hovedpersonens hjem brænder, og han mister alt og vist også står til nul-forsikring. Også han må tage sit liv op til revision (og så kører den skønne film) - Men den almindelige kvinde her i historien må også videre. Dette livets wake up call vil måske og måske ikke ændre noget for hende, iagttageren.
Tankevækkende og enormt velskrevet, for nu at gentage mig selv :-)

Mikala

Hej Christina, en fortælling om en kvinde, der ikke kan klare livet. Mon hun så ændrer sine tillukkethed efter branden? Næppe. Du får givet en god personskildring her, typen kender man jo. Sproget flyder godt.

Vh Mons

Hej Christina
Du skriver flydende og godt, og har blik for dit emne - den "overfladiske" kvinde der lukker af for sig sit indre og verden, eller i hvert fald prøver på det. Det er vel et aspekt af de fleste liv at lukke af og lukke ned og pakke ind og trøste sig med "bamser". Det kunne være spændende at høre, hvad det gør ved hende at hendes hjem er brændt - måske vågner hun op, måske går hun til grunde. Den distancerede fortællerstilen matcher vel godt med kvindens liv, men kan måske også blive for meget - fx at benævne hende "ikke-ekstraordinære kvinde" hele vejen igennem. Hvad ville der for eksempel ske, hvis historien var fortalt af en empatisk, kærlig fortæller?
Bare klø på, du skriver godt.
Mvh Benny.
der kan nemt blive JHeg kan godt forstå