Et fint, sørgmodigt digt.

Kåemer

Uha, sikke en sur teenager. Og så skifter han/hun køn midt i det hele - altså i mit hoved. Jeg gik ud fra at det var en pige, da forfatteren er en pige. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Er der overhovedet håb for ham? Man må gå ud fra, at når han er så utilfreds med alt og alle, så er det mest fordi han er utilfreds med sig selv. Teenager, ja, men det bliver man heldigvis ikke ved med at være. Måske hvis vi træffer ham et par år senere, så er han en glad ung mand.

Der er lovlig mange stavefejl.

Kåemer

Hej Cecilie,
Jeg har normalt svært ved at udholde så melankolske og følelsesbetonede digte, men noget i skuldringen af dit digt fangede alligevel min interesse - for det i sig selv er jeg imponeret.
Rigtig flot digt. Selv er jeg naturromantiker, så måske det har noget at sige, når jeg synes godt om måden du formår at integrere et skønt billede af både hav og nattehimmel i din tekst. Som kritik vil jeg påpege at du kunne arbejde med at finde nye måder, at udtrykke savnet til personen på. 'Uden dig' bliver udmattet og kvæler digtets harmoni en smule, synes jeg.

Tak for en flot skildring af smerten og håbet forbundet med savn.
Mvh Zakarias

Jeg vil vende tilbage til dette digt, når jeg mister en, jeg har kær. Tak, og kærlighed herfra.