offentlige melankoli og godnokhed og alle mulige fine ord. Kan godt lide din stil og at du "leger med sproget" og på den måde faktisk siger noget ret vedkommende. Allan

Idéen med dette digt, er fin. men teksten er lidt svær at læse fordi den ikke bliver brudt. Kunne foreslå at bryde den ved sætningen: Et smil der vente sin vej, mener du ikke vendte?

Godt nok et af de lidt mere speciel, men det vækker følelser og det er vel også det det skal, syndes det godt beskriver de tanker mange nok går med i deres egen ensomhed under jagten på at finde en at dele, det man på sin egen måde er glad for.

Et er hvordan andre ser en, et andet er hvordan man selv ser sig, for man ser måske sig selv anderledes end man måske lige regner med, nogle gange er når man sætter sig ned og begynder at skrive på hvordan man ser sig selv, så kan der pludseligt komme et digt ud af det...
Jeg synes, at digte er en god måde, at fortælle nogle følelser som er svære at skrive om i noveller, romaner osv, så jeg bruger ind i mellem selv digte til at få skrevet følelserne ned, nogle gange mere direkte, andre gange, så personerne der læser dem selv må vurdere hvordan man har det...

Hej Cecilie
Et rigtigt kønt dig om mælkebøttens liv, som egentligt også kunne handle om kærlighedens kringlede veje.
Vh. Jytte

Hej Cecilie
Nogle gange er det ikke øjnene man ser tydeligst med. De har en tendens til at bedrage og forvrænge - eller blive blinde. At sanse og se er ikke altid det samme. Godt man også har hænder og fingre!
Stærkt skrevet om evnen, eller manglen på samme, til at mærke og se hvem man er.

Hej Cecilie!

Det er et virkelig super dejlig digt, du har fået skrevet dig her. Jeg er vild med de sproglige billeder og hele det metaforiske opsæt, hvorigennem du får formidlet det første parforholds lille historie.

Der er en hvis uskyldighed i en mækkebøttekrans, og den er virkelig tiltalende.
Sprogligt synes jeg også, du formår at holde digtet simpelt og let, og det gør læseoplevelsen rigtig skøn.

Godt klaret! Jeg skal helt sikkert læse nogle flere af dine tekster.

Venligst
Mads

Virkelig godt digt. Kransen af mælkebøtter er så god til at illustrere tanken om livet - som noget cirkulært, et forløb, der egentlig starter og slutter samme sted. Idéen fortsætter i digtet, hvor livet - mælkebøtterne - så at sige smitter af på os, efterlader spor, måske i form af minder? Vi puster til hinanden - hinandens liv - og tanken er så smuk. Ting flyver af, og nye vokser til. Dit digt satte mange tanker i gang hos mig, som du nok kan høre, så tusind tak for det :-)

Dejligt, dejligt, dejligt!

Sikke et dejligt digt, fik masser af billeder i hovedet nu hvor jeg sidder og nyder solen. Kunne det hele bare mærkes ekstra godt.

Som de andre, fik jeg også noglr tanker omkring livets gang:)

Tak for jeg må læse med

Mvh.
Gowtham

Hej Cecilie

Jeg kan godt lide dit metaforiske digt om mælkebøttekranse. Det er rigtig godt. Det er godt nok mange år siden min mormor lærte mig at lave dem. Som barn, der vogtede kvæg i marken, flettede hun og hendes søstre mælkebøttekranse til sig selv og til køerne. Det må have set fint ud med de blomsterpyntede kohoveder.

Der er lige et par slåfejl, som du let kan rette:

Hvid saft sætter sig forevigt/for evigt
Den gik op en gang i vinters/vinter
Men vi holdte fast/holdt

Men rigtig dejligt sommerdigt, der fik mig til at længes.

Mikala

Digtet sætter rare reflektioner igang i mit hoved. Fin formidling af livets gang.

Hej Cecilie.
Hvor er det rart at læse et digt, man selv kan relatere til. Det får lige én til at tænke over din tekst en ekstra gang :-)
Selvom du ikke skriver det direkte, fornemmer jeg en smerte mellem linjerne - forstået på den måde, at nogen gange kan et "farvel" være så smertefuldt, at man (på trods mange fantastiske gode og dejlige minder) ville ønske, at man aldrig nogensinde havde sagt "goddag".
Dit digt er meget velskrevet, og jeg nød at læse det.
Tak.