Er faktisk ret vild med digtet.
Det siger meget, måske for meget til faktisk egentlig at sige noget.
Kan godt lide dit billedsprog.
De er vovet og udfordrende
keep going

Hvis det er æbletræet fra Edens have er det ret gammelt og ret ensomt ;-)
Den sidste sætning..med næste morgen vågner i op til det samme ensomme gamle æbletræ og så starten hver morgen sparker han tre gange til æbletræet, er ting man gentager hver dag og imellem der er alle de ting, som beskriver atmosfære og stemning og handlinger, som udspringer af det æbletræ.

hej.

Jeg tror ikke jeg helt forstår meningen, men det har en ret sørgmodig virkning på mig.
Skrig - gråd og død,ja jeg bliver trist.

Er vild med versfødderne;
hver morgen sparker han tre gange til havens ensomme æbletræ
en konstant støj

Tankerævkende! Jeg måtte læse flere gange i håber om at få mere om historien. de rystende hænder på hans kinder, ser jeg kærligheden, og han gengæld hendes kærlighed med at skrige på grund af hendes blinde øjne. Jeg har nok ikke fattet hele dit budskab, fordi jeg er fanget af æbletræ, hvad den symboliser?, hvorfor en konstant støj? er det fordi hun er blinde og hører mere? Ensomme gamle æbletræ, er det viser til de to gamle? " nattens blæksorte mørke " fedt beskrivelse! Jeg synes digtet er smukt skrevet. "
hilsen
Ling

Hold da op, det er sindssygt stærkt. Dine ordvalg gør dit digt rigtig kryptisk på en måde, som fanger mig rigtig meget :)

Super fin tekst, og god brug af ord :)

Er vild med strofen;
søger efter et mål i manegen
som en labyrint med beskæggede klovne
dansende i ubalance med strutskørter
vælter over hinanden og undgår mig
Dit digt sætter en masse billeder igang i mit sind...

Fantastisk digt og tematisering. rigtig god rytme, tone og farve. Er vild med indledningen;
og fordi din senede krop boltrede sig om lyset


Elsker hvordan dette digt udfolder sig. Hvad præcis der er på færde i de første linjer bliver rigtigt klart i de sidste to og som sådan fungerer de som konklusion til en lang række observationer om et forhold og et forår, sådan som jeg læser det og jeg synes det fungerer rigtigt godt. Elsker dog især de sidste to linjer som giver digtet en utrolig dybde og spændvidde - denne håbløse romantiker der falder for blomsterflor og optagne forårslyde og som er bange for skyggerne, da de er ærlige. Er mørkt digt, på sin vis, minder mig om en moderne Baudelaire-poesi med hans Syndens blomster. Virkeligt flot skrevet i et malende sprog, tak fordi jeg måtte læse med.

Jeg kan rigtig godt lide dette digt. Det har næsten en palindromisk konstruktion, som jeg føler gør man kan læse digtet både forfra og bagfra og få sådan ca den samme følelse ud af det.

Faren ved den fragmenterede struktur er jo altid man ikke føler sig helt inviteret ind i digtet. Nogle digtere formår at gøre dette ved at give den helt rette mængde line at balancere på. Med dette digt føler jeg mig lige en anelse skubbet ud, så jeg måske ikke helt kunne realiserer følelsen den portrætterer. Det virker som om der stikker noget dybere end forkastelse af naivitet, men ikke noget man er inviteret med ind og forstå. Der kunne kæles for at give en anelse mere, men ikke for meget, og så ville det virkelig være sublimt.

Med det sagt, så kan jeg rigtig godt lide billedsproget og det øvre lag af budskabet.