Flot og velskrevet digt. Fortsæt det gode arbejde. :)

Jeg er ikke meget for "hun" uden at karakterens omrids tegnes op. Hvis man ikke vil den vej er der et meget stærkere "jeg" du kunne bruge. Bare en ide :)

Sikke en dramatisk og trist drejning dette digt tager. Jeg tolker det som en der er ude i et misbrug, som ender med at slå hende ihjel. Det fortæller en stor historie trods den korte form, det kan jeg lide. Desuden gode metaforer synes jeg.

Super super flot lille tekst!

Wooow Annette...her er noget man kan genkende. Super godt. Tak for en god læseoplevelse! :)

Hej Annette :)

"Sorgen har besat hende.
Den æder hende op indefra.
Som en parasit boltrer den sig i hendes indre.
Æder sig igennem alle hendes lag.
Den er resistent for alt, pånær kærlighed."

Mon ikke Kærligheden med stort K finder hende en dag.
Jeg har selv været der.
Jeg ved dog også at man intet vinder ved at jage Kærligheden. Den kommer først og sparker benene væk under en når man er i det rette mindset :)

Tak for dine livlige ord,

D

Vild med denne del!

Sorgen har besat hende.
Den æder hende op indefra.
Som en parasit boltrer den sig i hendes indre.
Æder sig igennem alle hendes lag.
Den er resistent for alt, pånær kærlighed.

Her synes jeg virkelig, at du får malet nogle fede, utraditionelle billeder der virkelig kan noget. Mere af det!

Flot, stærkt og meget dramatisk digt - du skaber billeder, der nærmest brænder sig ind på nethinden. Indholdet rører og berører og digtet har natur af et tavst skrig ud i natten.

denne verden smiler ikke til hende - ser ikke sorgen bag smilet
resistent for alt, på nær den kærlighed - hun ikke kan finde
en ild, der næres af hendes sorg, som var det ren ilt
verden har lukket hende ude, der er ikke plads til hende.

Stærkt og dog vemodigt, jeg får lyst til at give dig verdens største krammer, kysse dine øjenlåg i og vugge dig i en dyb og beroligende søvn

Like it - a lot :-) Nils